Spørgsmålet om hævd privat fællesvej opstår ofte, når en nabo, grundejer eller anden vejberettiget gennem mange år har brugt et vejareal – og der senere opstår uenighed om, hvem der har ret til hvad. Hævd handler grundlæggende om, at man kan erhverve en ret uden en skriftlig aftale, hvis brugen har været tilstrækkeligt fast, åbenlys og langvarig. Ved private fællesveje er det vigtigt at skelne mellem rettigheder mellem private parter og de regler, der gælder i forhold til kommunen. Her får du et overblik over de centrale betingelser, typiske problemstillinger og de faldgruber, vi ofte ser i praksis.
Hævd er en måde at erhverve rettigheder op noget, som andre ellers reelt tidligere ejet. I relation til en privat fællesvej kan der blandt andet være tale om:
Fælles for begge former er, at der kan opstå en ret, hvis en bestemt råden (brug) har stået på længe nok og på en måde, der fremstår som udøvelse af en ret.
En privat fællesvej er en vej, der ikke er en offentlig vej, men som ejere af andre ejendomme end den/de ejendomme, vejen ligger på, har ret til at benytte som færdselsareal. Private fællesveje er åbne for offentlig trafik og betjener flere ejendomme. OBS der er forskel i reglerne for private fællesvej, alt efter om de ligger i byzone eller landzone.
Det er også vigtigt at afgrænse emnet korrekt: Reglerne og vurderingen adskiller sig fra hævd på offentlige veje (hvor hævd ikke kan vindes over udskilte offentlige vejarealer) og fra private veje, der alene betjener én ejendom (fx en ren indkørsel).
Det privatretlige retsgrundlag for hævdserhvervelse er Danske Lov 5-5-1. Ved vurderingen ser man overordnet på, om der er udøvet en råden, som opfylder betingelserne for hævd, herunder kravene til varighed, intensitet, karakter, ond tro/god tro, aftaler, og hvis der er tale om ejendomshævd, om den hævdende har rådet eksklusivitet over arealet, dvs. fortrængt den matrikulære ejer mm.
Privatvejsloven § 66 indebærer, at der skal være kommunalbestyrelsens godkendelse for at anbringe brænde og løsøregenstande på en privat fællesvej. Det spiller ind, fordi retspraksis som udgangspunkt siger, at der ikke kan vindes hævd på forhold, der er i strid med lovgivningen.
Samtidig er det fastslået, at privatvejslovens § 66 ikke i sig selv udelukker, at der kan ske hævdserhvervelse mellem private parter indbyrdes. Med andre ord kan der i visse situationer være en privatretlig hævdsret mellem vejejeren og en bruger – men det løser ikke nødvendigvis de offentligretlige krav.
For offentlige vejarealer gælder et særskilt udgangspunkt: Vejloven § 60, stk. 2 fastslår, at hævd ikke kan vindes over offentlige vejarealer, når arealet er udskilt i matriklen. Det er en vigtig afgrænsning, når man vurderer, om der overhovedet kan være grundlag for hævd i den konkrete situation.
Ved hævd på privat fællesvej er der nogle grundlæggende krav, der skal være opfyldt. Råden skal blandt andet være:
Samlet set skal rådingen have en “tilstrækkelig fast og kontinuerlig karakter”. Vurderingen beror på de konkrete omstændigheder og den faktiske brug over tid.
Bevisførelsen er ofte helt afgørende. Vidneforklaringer kan danne grundlag for at påvise, at betingelserne for hævd er opfyldt, og byretten skal tage stilling til, om den påklagede råden har haft den nødvendige varighed og karakter.
Det er den part, der påberåber sig hævd, som skal kunne godtgøre den krævede råden i minimum 20 år. Hvis der er uklarhed om tidsperioden eller brugsformen, kan det blive udslagsgivende.
En væsentlig praktisk pointe er, at hævd knytter sig til den brug, der faktisk har været udøvet. Det betyder, at en hævdsret typisk ikke kan “udvides” til andre formål end dem, der reelt har været praktiseret (fx hvis brugen har bestået i en bestemt type færdsel eller oplagring).
Ved private fællesveje kan der opstå et to-niveau-system, som er vigtigt at have for øje:
Det betyder, at det offentligretlige spørgsmål om godkendelse kan blive vurderet uafhængigt af, om der (privatretligt) er vundet hævd. Derfor er det ikke altid nok, at “arealet har været brugt i mange år”, hvis brugen samtidig kræver en myndighedsgodkendelse.
Hævdssager behandles i første instans ved byretten, og domme kan ankes til landsretten. Der er ikke særlige hævdsfrister; hævdsrettigheder kan som udgangspunkt gøres gældende, så længe de ikke er forældet efter de almindelige forældelsesregler.
I en dom fra Vestre Landsret (UfR 2022.322 V) var temaet, om en grundejer havde vundet hævd til brug af vejareal til brændeopbevaring. Landsretten slog fast, at privatvejsloven § 66 ikke forhindrer hævdserhvervelse indbyrdes mellem private parter. I den konkrete sag fandt retten dog, at betingelserne for hævd ikke var opfyldt.
Højesteret har fastslået et generelt princip om, at der ikke kan vindes hævd på forhold, der er i strid med offentligretlig regulering. Princippet har betydning ved private fællesveje i de situationer, hvor en bestemt brug forudsætter myndighedsgodkendelse.
Sager om hævd privat fællesvej kan være forbundet med nogle klassiske faldgruber, som det er værd at være opmærksom på:
Ofte handler det i praksis om at få styr på både dokumentation, brugsform og eventuelle krav til godkendelse, før konflikten låser sig fast.
Hvis der er uenighed om brugen af en privat fællesvej, eller hvis du overvejer at gøre hævd gældende (eller vil afvise et hævdskrav), kan en tidlig juridisk afklaring være vigtig. Vi hjælper med at skabe overblik over, hvilke rettigheder der kan være tale om, hvilke betingelser der skal dokumenteres, og hvordan sagen bedst håndteres i praksis – herunder samspillet mellem private rettigheder og eventuelle krav om kommunal godkendelse.
Du er velkommen til at kontakte os i Ekholm Scheffmann Advokater for en uforpligtende vurdering af din situation og dine muligheder.
Advokat (L) Sebastian Ekholm Scheffmann
Vi er landsdækkende specialister inden for naboretssager, entrepriseret, planret og familiesager. Kontakt os for en uforpligtende vurdering af din sag.
Hvad du skal acceptere, og hvornår du har ret til at kræve, at din nabo stopper generne.
Kan skabe ubehagelige situationer, hvor dit privatliv bliver forstyrret, og du føler dig overvåget af naboen.
Hegnsloven og hegnssyn er designet til at løse uoverensstemmelser om fælleshegn og egnehegn.
