Hævd
Når der opstår tvivl om ejendomsret eller råderet over et område, kan det skabe konflikter mellem naboer og give anledning til juridiske udfordringer. Hævd og brugshævd handler om at få anerkendt ejerskab eller brugsret gennem langvarig og uafbrudt brug af en ejendom. Selvom hævd kan virke som et gammelt princip, er det stadig relevant i moderne naboretlige spørgsmål, især når matrikelgrænser og fysisk råden ikke stemmer overens.
På denne side kan du se betingelserne for at vinde hævd, forskellen på ejendomshævd, brugshævd og frihedshævd – og hvad Højesterets nyeste domme betyder for din sag.
Hvad er hævd?
Hævd er en juridisk ret, der opstår gennem kontinuerlig og uafbrudt råden over en ejendom, eller ved at udøve brugsrettighed over en ejendom i en længere periode end 20 år. Dette princip har rødder i Danske Lov fra 1683, og gør det muligt at opnå ejerskab eller rettigheder på grund af faktiske forhold, som ellers er i modstrid med ellers tinglyste dokumenter.
Reglerne står stadig i Danske Lov fra 1683
Hævdsreglerne findes i Danske Lov 5-5-1 og 5-5-2 – og de har stort set ikke ændret sig siden 1683:
“Hvis Gods og Ejendom nogen haver haft i Haand og Hævd i tyve Aar Ulast og Ukært til Tinge, det beholder hand […]” (DL 5-5-1)
“Mand kand saa vel paa Brug som paa Ejendom fange Hævd.” (DL 5-5-2)
Oversat til nudansk: Har du uden indsigelser rådet over en ejendom i 20 år, beholder du den – og du kan vinde hævd på både selve ejendomsretten og på retten til at bruge den. Det er de to sætninger, alle danske hævdssager stadig afgøres efter.
Resten, herunder betingelserne, hævdstiderne og grænserne, er udviklet i retspraksis, og netop derfor er domstolenes nyeste fortolkninger så vigtige (mere om Højesterets skærpelse længere nede).
Har du vundet hævd?
At vinde hævd betyder, at ejendomsretten officielt overgår til dig, når de 20 år er gået, og du har opfyldt alle betingelserne for uafbrudt og uforstyrret brug. Dermed kan du få formel ret til et areal, selvom du ikke oprindeligt havde ret til det.
Betingelser for at opnå hævd
Hævd følger ejendommen, ikke ejeren. Forskellige ejere over tid kan derfor deltage i den hævdende adfærd over de påkrævet minimum 20 år. For at opnå hævd skal følgende betingelser være opfyldt:
Kan man vinde hævd over jord?
Man kan vinde hævd (ejendomsret) over et stykke jord, hvis man i mindst 20 år uafbrudt har rådet over et areal, som egentlig tilhører naboen, uden at naboen har gjort indsigelser. Det kræver, at brugen er synlig (f.eks. en hæk eller indkørsel), uberettiget og svarer til en ejers råden.
Faktisk råden
Den, der ønsker at vinde hævd, skal have udøvet en faktisk råden over ejendommen eller rettigheden. Dette indebærer, at vedkommende skal have brugt ejendommen eller rettigheden på en måde, der svarer til den påståede ret, f.eks. som ejer eller bruger.
Kontinuerlig råden
Den faktiske råden skal være kontinuerlig i hele hævdstiden. Det betyder, at råden ikke må være afbrudt i den periode, der kræves for at vinde hævd.
Råden i hævdstid
Råden skal have fundet sted i den lovbestemte hævdstid, der som udgangspunkt er 20 år. Hævdstiden kan dog også være 40 år eller længere, hvis den hævdende adfærd ikke har været synbar, hvorfor det kan variere afhængigt af den konkrete situation og hævdstype.
Retsstridig råden uden at være for uretmæssigRetsstridig råden uden at være for uretmæssig
Den faktiske råden skal være retsstridig, hvilket betyder, at den sker uden ejerens samtykke. Samtidig må råden ikke være for uretmæssig, hvilket indebærer, at den ikke må være baseret på svig eller eller snighævd.
Hvad er snighævd?
Snighævd er betegnelsen for en skjult, uredelig adfærd, hvor en person bevidst udnytter en andens ejendom i smug. Formålet er at opnå ejendoms- eller brugsret uden ejerens viden.
Du kan aldrig vinde hævd over et areal gennem snighævd. For at vinde hævd, er det et strengt krav, at din råden over ejendommen har været åbenlys og kendelig for ejeren, og at ejeren ikke har gjort indsigelser.
Individualiseret råden
Den faktiske råden skal kunne individualiseres, dvs. at det skal være klart, hvilken del af ejendommen eller hvilken rettighed der er gjort krav på gennem hævd.
Fravær af hævdsafbrydelse
Ejeren må ikke have afbrudt hævden inden hævdstidens udløb. Dette kan ske ved, at ejeren tager retsskridt for at gøre sin ret gældende, f.eks. ved at anlægge skelforretning eller retsag, eller på anden måde afbryde den faktiske råden, dvs. umuliggør den hævdende adfærd at fortsætte.
Ingen overtrædelse af offentligretlige forskrifter
Hævd kan ikke vindes, hvis den faktiske råden indebærer en overtrædelse af offentligretlige forskrifter. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis råden strider mod lokalplaner eller andre offentlige reguleringer.
Ingen særlig aftale om råden
Hævd kan ikke vindes, hvis der foreligger en særlig aftale mellem parterne, som regulerer råden, f.eks. en aftale om pant eller opbevaring.
Ingen krav om forudgående advarsel eller godtgørelse
Hævdserhvervelse sker uden krav om, at hævdserhververen skal advare ejeren eller tilbyde godtgørelse for den tabte ejendoms- eller brugsret. Dette er dog blevet diskuteret i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions tillægsprotokol nr. 1, artikel 1, hvor det er blevet argumenteret, at en sådan retstilstand kan være problematisk.
Ordinær hævd og alderstidshævd – 20 år eller 40-50 år?
Dansk ret skelner mellem to hævdstider, og forskellen afgør, hvor mange år din råden skal have stået på:
Ordinær hævd – 20 år
Hovedreglen efter DL 5-5-1. Den gælder, når din råden har været synbar for ejeren – for eksempel en hæk, en indkørsel, et skur eller et hegn, som ejeren kunne se og reagere på. Har den synlige, uberettigede og uafbrudte råden stået på i 20 år, kan der som udgangspunkt vindes hævd.
Alderstidshævd – ca. 40-50 år
Har din råden ikke været synbar for ejeren, er 20 år ikke nok. Så kræves råden “i alderstid” – i praksis 40-50 år, eller så længe, at ingen på egnen kan huske, at forholdene har været anderledes. Alderstidshævd er typisk relevant ved stier og færdsel, hvor der ikke er etableret nogen synlig indretning på arealet.
Det praktiske problem: beviset. 20-års grænsen er i princippet skarp, men i praksis vinder du kun hævd, hvis du kan bevise de 20 år. Er der lige akkurat gået 20 år, er beviset ofte det svageste punkt i sagen. Gamle luftfotos, fotos med datering, vidneforklaringer fra tidligere ejere og naboer er tit det, sagen står og falder med og det er her, forberedelsen før en skelforretning betaler sig.
Højesteret har skærpet kravene til hævd
To Højesteretsdomme fra 2023 har strammet betingelserne og de ændrer vurderingen i mange verserende nabosager.
U 2023.2074 H: Det er ikke længere nok, at ejeren ikke protesterede
Tre villaejere havde i over 40 år inddraget dele af et kommunalt beplantningsbælte i deres haver – synligt, vedligeholdt og indhegnet. Landsretten gav dem medhold. Højesteret gjorde ikke.
Højesteret lagde afgørende vægt på villaejernes subjektive forhold: de vidste, at arealet tilhørte kommunen. Og når man ved, at arealet tilhører en anden, er det ikke umiddelbart nok at formode, at brugen bliver tolereret. Man skal have haft “føje til at tro, at ejeren havde opgivet eller var indstillet på at opgive ejendomsretten til arealet”. Det havde villaejerne ikke – og de tabte. Det kan dog også have haft en betydning i denne sag, at modparten var Kommunen, og at der bl.a. ikke kan stilles samme krav om tilsyn med deres meget store arealer, som på en villa grund m.m.
I praksis: ved du, at det areal, du bruger, tilhører naboen eller kommunen, er vejen til hævd blevet markant sværere.
U 2023.4599 H: Fælles vedligehold af hækken er ikke ejerråden
Et ægtepar mente at have vundet hævd på 41 m² af naboens landbrugsejendom – arealet mellem skellet og en fælles hæk. Højesteret afviste: at man sammen med naboen løbende har vedligeholdt en fælleshæk, er ikke en uretmæssig ejerråden, der kan bære hævd. Og da arealet i vidt omfang var dækket af selve hækken, var muligheden for overhovedet at udøve ejerråden begrænset.
I praksis: “hækken har stået der i 30 år” er ikke i sig selv et hævdsargument. Det afgørende er, om du har rådet over arealet som en ejer – og det er en konkret vurdering, som netop disse domme har gjort strengere.
Er du i tvivl om, hvor din sag lander efter de nye domme, så tag en uforpligtende samtale, før du bruger penge på en skelforretning.
Hos Ekholm Scheffmann Advokater står vi klar til at hjælpe – kontakt os i dag for en uforpligtende vurdering af din sag
Hævd og skelforretninger
En skelforretning kan enten bekræfte ejendommens nuværende grænser eller føre til, at der fastsættes et nyt skel, hvis en part har vundet hævd. Forløbet ledes af en landinspektør, der har pligt til at forsøge at forlige sagen. Lykkes det, underskriver begge parter, og afgørelsen bliver juridisk bindende.
Hvis der fortsat er uenighed, kan skelforretningen indbringes for retten inden for 8 uger – fristen regnes fra modtagelsen af landinspektørens erklæring. Retten vurderer også omkostningsfordelingen, hvis der er uenighed herom. Bemærk, at hengssynet ikke kan tage stilling til omkostningerne, hvis sagen behandles i retten. Indbringes skelafsætningen ikke for retten, gælder samme frist for at indbringe landinspektørens omkostninger til fordeling af hegnssynet.
En skelforretning kan i øvrigt også bruges defensivt: den afbryder en igangværende hævdserhvervelse. Frygter du, at naboen er ved at vinde hævd på en del af din grund, kan en skelforretning gennemført inden de 20 år er gået altså stoppe forløbet.
Tidlig juridisk rådgivning om hævd
Det er afgørende at søge juridisk rådgivning tidligt i processen, da retshjælpsforsikringen typisk kun dækker sagens omkostninger, hvis din advokat har ansøgt om retshjælp inden skelforretningen. Hos Ekholm Scheffmann Advokater tilbyder vi hjælp til både retshjælpsansøgning og håndtering af din sag, så du står stærkt gennem hele processen.
Brugshævd – Hvad er det, og hvornår kan det kræves?
Brugshævd giver en person ret til at bruge en del af en ejendom, der tilhører en anden, uden at vedkommende bliver ejer af den. Det kan for eksempel være retten til at bruge en privat vej, en sti eller en brønd.
Brugshævd kaldes også servituthævd, da den i praksis fungerer som en servitut – en begrænset brugsret over en anden ejendom.
Forskellen på brugshævd og ejendomshævd
Mange forveksler brugshævd med ejendomshævd, men der er en væsentlig forskel:
Ejendomshævd betyder, at man efter en længere periode kan blive ejer af et areal.
Brugshævd betyder, at man kun får en brugsret, men ikke ejerskab over arealet.
Hvornår kan man opnå brugshævd?
For at opnå brugshævd skal følgende betingelser være opfyldt:
- Du skal have brugt ejendommen synligt og kontinuerligt i en længere periode.
- Du må ikke have fået tilladelse fra ejeren, da dette afbryder hævdskravet.
- Ejeren skal have haft mulighed for at protestere, men ikke have gjort det.
Brugshævd kræver som hovedregel 40 års uafbrudt brug. I visse tilfælde kan 20 år være tilstrækkeligt, hvis brugen har været særligt tydelig, for eksempel hvis en vej er blevet benyttet dagligt som adgangsvej til en ejendom uden modsigelse.
Hvornår kan brugshævd ikke vindes?
Ikke alle sager om brugshævd bliver anerkendt. Her er to eksempler på, hvornår en brugsret ikke blev vundet:
I en sag fra 2014 (U.2015.356H) fandt Højesteret, at en gruppe grundejere ikke havde vundet hævd på et strandareal, fordi deres brug af arealet ikke var tilstrækkeligt eksklusiv eller synlig.
En anden sag fra 2019 (U.2019.2309) handlede om brug af et skur på en naboejendom. Landsretten afviste hævd, fordi ejeren af skuret ikke var blevet bekendt med brugen før mange år senere. Brugeren havde ikke gjort nok for at vise, at de havde en ret til skuret.
Disse domme viser, at hævd kun anerkendes, hvis brugen er åbenlys, kontinuerlig og uden ejerens accept.
Kan brugshævd afgøres ved skelforretning?
Nej, brugshævd kan ikke afgøres ved en skelforretning.
Skelforretninger anvendes til at fastlægge ejendomsgrænser og løse tvister om skel. Brugshævd handler derimod om en brugsret, og hvis der opstår uenighed om denne, skal sagen føres ved domstolene.
Hvis din nabo afviser din ret til brugshævd
Hvis din nabo nægter at anerkende din ret til at bruge en vej, sti eller et andet areal, har du flere muligheder.
- Kontakt Ekholm Scheffmann Advokater for en vurdering af, om betingelserne for hævd er opfyldt.
- Vi hjælper dig med at søge retshjælp, så du kan få dækket omkostningerne til en retssag.
- Hvis din nabo stadig nægter at anerkende din ret, indbringer vi sagen for retten og fører den for dig.
Vi har stor erfaring med naboretlige sager og kan hjælpe dig med at få din ret anerkendt.
Få juridisk hjælp til brugshævd
Har du brug for rådgivning om brugshævd? Vi har mange års erfaring med naboretlige sager og kan hjælpe dig med at vurdere din sag og føre den videre i retten, hvis det bliver nødvendigt.
Hvis muligt, vil vi dog forsøge at forlige sagen udenretligt, da det oftest vil spare dig tid og penge.
Alle vores sager om naboret behandles med den viden, at netop den enkelte sag er den vigtigste for hver enkelt af vores klienter.
Hvis en retssag bliver nødvendig, er vi parate til at føre sagen hele vejen på dine vegne. Vi kan også bistå med at søge om retshjælp for at dække omkostningerne ved retssagen, da mange retssager om naboret er berettigede til dette.
Frihedshævd – Hvad er det, og hvornår kan det kræves?
Frihedshævd er en særlig form for hævd, hvor en ejer af en ejendom over tid frigør sig fra en tinglyst servitut eller deklaration, der giver andre rettigheder over ejendommen. Det kan for eksempel være en vejret, færdselsret, beplantningsbegrænsning eller en anden servitut, der med tiden er blevet umulig at håndhæve i praksis.
Hvordan vinder man frihedshævd?
- Servitutten eller byrden skal have været umulig at udøve i en længere periode.
- Der må ikke have været aktive påtaler eller håndhævelse fra den berettigede part.
- Tidskravet er typisk 40 år, men i nogle tilfælde kan 20 år være tilstrækkeligt, hvis servitutten har været klart uforenelig med den faktiske brug af ejendommen.
Eksempelvis hvis en nabo har en tinglyst ret til at benytte en vej over din grund, men vejen i mere end 20 år har været bebygget eller ufremkommelig uden protester, kan du have opnået frihedshævd over vejretten.
Kan frihedshævd afgøres ved skelforretning?
Nej, frihedshævd kan ikke afgøres ved en skelforretning. Skelforretninger bruges kun til at fastlægge ejendomsgrænser. Frihedshævd handler om at ophæve en servitut eller byrde, hvilket kun kan afgøres ved domstolene.
Hvis din nabo nægter at anerkende din frihedshævd
- Kontakt Ekholm Scheffmann Advokater for en vurdering af, om betingelserne for frihedshævd er opfyldt.
- Vi hjælper dig med at søge retshjælpsdækning, så du kan få dækket omkostningerne til en retssag.
- Hvis din nabo stadig nægter at acceptere din frihedshævd, indbringer vi sagen for retten og fører den for dig.
Vi har stor erfaring med naboretlige sager og kan hjælpe dig med at få servitutten aflyst, hvis betingelserne er opfyldt.
Retspraksis om frihedshævd
Flere domme viser, hvordan frihedshævd kan opnås, når en servitut ikke længere kan håndhæves i praksis.
I en sag fra 2000 (U.2000.2486V) anerkendte Vestre Landsret, at en færdselsret, der var tinglyst i 1949, var bortfaldet ved frihedshævd. Ejeren havde i mere end 20 år opført bygninger på arealet, der gjorde brugen af vejretten umulig. Retten fandt, at den lange periode uden protest fra den servitutberettigede medførte, at færdselsretten var bortfaldet.
I en sag fra 2015 (V.L.D. 24. april 2015) fastslog Vestre Landsret, at en vejservitut var bortfaldet ved frihedshævd, fordi den i mere end 20 år ikke var blevet anvendt, og der var rådet over ejendommen på en måde, der var uforenelig med vejretten
Der findes dog også domme, hvor frihedshævd blev anerkendt.
I en sag fra 2019 (Ø.L.D. 21. marts 2019) fandt Østre Landsret, at en udsigtsservitut ikke var bortfaldet, da den herskende ejendom stadig havde mulighed for at påtale servitutkrænkelsen. Selvom servitutten ikke var blevet håndhævet i lang tid, mente retten, at ejeren stadig kunne kræve den overholdt.
Disse domme viser, at frihedshævd kræver både en lang periode uden håndhævelse og en uforenelig anvendelse af ejendommen
Hævd ved ejerskifte
Når en ejendom skifter ejer, påvirker det ikke automatisk retten til hævd – men ejerskiftet er det farligste øjeblik i enhver hævdssag. Her afgøres det, om en vundet hævd overlever, eller om den fortrænges af den nye ejer.
Tinglys din hævd, FØR ejendommen sælges
Har du allerede vundet hævd på et areal, bør du sikre dig ved at få retten tinglyst – eller ved ejendomshævd: matrikulært berigtiget – inden et ejerskifte. Reglen står i tinglysningslovens § 26: en utinglyst hævd kan fortrænges af en køber, der er i god tro. Køber naboens nye ejer ejendommen uden at kende til din hævdvundne ret, og er der intet tinglyst, risikerer du, at retten er tabt – uanset at du opfyldte alle betingelser.
Det gælder også den anden vej: en vundet hævd, der ér tinglyst eller berigtiget i matriklen, følger ejendommen og kan gøres gældende over for enhver senere ejer.
Køber du hus? Tjek naboens brug, før du skriver under
Hvis en tidligere ejer har accepteret – eller blot ikke opdaget – at naboen brugte en del af grunden, kan naboen gøre hævd gældende over for dig som ny ejer, hvis betingelserne er opfyldt. Hævdstiden nulstilles nemlig ikke ved ejerskifte: naboens råden under de tidligere ejere tæller med.
Ser du ved fremvisningen, at hækken, hegnet eller naboens fliser ikke ser ud til at flugte med matrikelkortet, så få forholdet afklaret inden overtagelsen, det er langt billigere end en skelforretning bagefter.
Skiftende ejere tæller med
Hævden følger ejendommen, ikke personen. Det betyder både, at du kan lægge dine forgængeres råden sammen med din egen og nå de 20 år – og at din nabos forgængeres brug af din grund tæller med i naboens hævdstid. Ved køb af ejendom er det derfor relevant at spørge sælger konkret, hvor længe de faktiske grænser har set ud, som de gør.
Hvor kan du ikke vinde hævd?
Nogle arealer og situationer er lukket land for hævd – uanset hvor mange år der er gået:
- Offentlige udskilte veje og stier samt jernbanearealer. Du kan ikke inddrage en bid af et offentligt vejareal og vinde hævd på det 20 år senere.
- Egne ejendomme. Der kan ikke vindes hævd mellem to ejendomme med samme ejer.
- Aftalt brug. Enhver aftale med ejeren – leje, lån, forpagtning, tålt brug efter aftale – udelukker hævd, uanset varighed.
- Snighævd. Skjult brug, som ejeren ikke har haft mulighed for at opdage, kan aldrig bære hævd.
- Skel, der er fastlagt inden for de seneste 20 år. Er skellet i mellemtiden fastlagt ved udstykning, arealoverførsel, ejendomsberigtigelse, en tidligere skelforretning eller en tiltrådt skelretablering, er hævdsdiskussionen afskåret – hævdstiden har ganske enkelt ikke kunnet løbe.
- Råden i strid med offentligretlige forskrifter, f.eks. lokalplaner.
Ligger din situation i en gråzone – for eksempel privat fællesvej, hvor hævd efter omstændighederne godt kan vindes – er det netop dér, en konkret juridisk vurdering gør forskellen.
Hvordan kan Ekholm Scheffmann Advokater hjælpe dig med hævd?
Hos Ekholm Scheffmann Advokater er vi eksperter i sager om hævd og har omfattende erfaring såvel retssager om alle forhold vedr. hævd, samt forebyggende rådgivning om konflikter, der involverer ejendomsret og påstande om hævd, og hvor dette fører til mindelige løsninger uden, at det er nødvendigt at involvere retten.
Hjælp til hævd regler
Vi hjælper dig med at navigere gennem reglerne om hævd og vurdere, om kravene for at opnå hævd eller modbevise en hævds påstand er opfyldt. Vores erfaring sikrer, at du undgår fejl, som kan føre til tab af rettigheder eller unødvendige omkostninger.
Vi undersøger også, om din retshjælpsforsikring kan dække omkostningerne ved sagen, herunder advokathjælp og eventuelle retsomkostninger.
Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale om din sag om hævd.
Ofte stillede spørgsmål om hævd
Hvornår kan man kræve hævd?
Når du uberettiget, synligt og uafbrudt har rådet over et areal som en ejer i mindst 20 år, uden at ejeren har afbrudt brugen fysisk eller retsligt. Har din råden ikke været synlig for ejeren, kræves i stedet alderstid – typisk 40-50 år.
Hvad er forskellen på ordinær hævd og alderstidshævd?
Ordinær hævd kræver 20 års synbar råden – f.eks. en hæk, et hegn eller en indkørsel, ejeren kunne se. Alderstidshævd gælder, når råden ikke har været synbar (typisk stier og færdsel), og kræver ca. 40-50 års uafbrudt brug.
Hvor lang tid tager det at vinde hævd?
Selve hævdstiden er mindst 20 år (eller 40-50 år ved alderstidshævd). Men hævden bliver først “officiel”, når den fastslås – ved ejendomshævd typisk gennem en skelforretning, ved brugshævd gennem tinglysning eller dom. Den proces tager fra få måneder til over et år, hvis sagen ender i retten.
Kan man vinde hævd over privat fællesvej?
Ja, efter omstændighederne – reglerne om brugshævd gælder også færdsel på private fællesveje. Det kræver som udgangspunkt 20 års uberettiget, regelmæssig og synbar færdsel. Offentligt udskilte veje kan der derimod ikke vindes hævd over.
Kan man vinde hævd på offentlige arealer?
Som klart udgangspunkt nej – offentlige udskilte veje, stier og jernbanearealer er undtaget. Og efter Højesterets dom i U 2023.2074 H er vejen til hævd over øvrige offentligt ejede arealer blevet meget smal: vidste du, at arealet var det offentliges, skal du have haft konkret grund til at tro, at ejeren havde opgivet det.
Kan man vinde hævd på ulovligt byggeri?
Nej – hævd kan ikke vindes, hvis din råden er i strid med offentligretlige forskrifter som byggelovgivning eller lokalplaner. Et ulovligt opført byggeri bliver ikke lovligt af at stå i 20 år.
Kan naboen vinde hævd, selvom jeg har protesteret?
Ja. En protest – mundtlig eller skriftlig – afbryder ikke hævden i sig selv. Vil du afbryde naboens hævdserhvervelse, skal du enten fysisk og effektivt forhindre brugen eller tage retslige skridt, f.eks. en skelforretning eller retssag, inden hævdstiden udløber.
Skal hævd tinglyses?
Ja, hvis den skal være sikret. En vundet brugshævd skal tinglyses, og en vundet ejendomshævd skal berigtiges matrikulært (typisk via skelforretning). En utinglyst hævd risikerer at blive fortrængt af en godtroende køber ved ejerskifte, jf. tinglysningslovens § 26.
Hvad koster en hævdssag?
Det afhænger af, om sagen kan løses ved aftale, kræver en skelforretning, og måske også en efterfølgende retssag. Din retshjælpsforsikring dækker ofte omkostningerne forbundet med selve skelforretningen og en evt. senere retssag – men typisk kun, hvis der er søgt om dækning, inden skelforretningen sættes i gang. Derfor: ring før du bestiller landinspektøren. Sagens evt. indledende arbejde dækkes som udgangspunkt ikke af retshjælpsforsikringen.
Hvad er snighævd?
Skjult, uredelig brug af en andens ejendom med det formål at opnå ret uden ejerens viden. Snighævd kan aldrig føre til hævd – råden skal have været åbenlys og kendelig for ejeren.
Se andre relevante sider
Naboret
Professionel hjælp til nabokonflikter som skygge, hegn eller træer – vi har erfaringen til at løse sagen.
Indbliksgener
Kan skabe ubehagelige situationer, hvor dit privatliv bliver forstyrret, og du føler dig overvåget af naboen.
Hegnsynssager
Hegnsloven og hegnssyn er designet til at løse uoverensstemmelser om fælleshegn og egnehegn.