Samvær
Samvær sikrer barnets ret til kontakt med begge forældre efter separation. Det er en grundlæggende del af familieretten, der understøtter barnets trivsel og udvikling ved at bevare båndene til begge forældre.
Hos Ekholm Scheffmann Advokater har vi stor erfaring med samværssager og tilbyder professionel juridisk bistand til forældre. Vi hjælper dig med at fastlægge og håndhæve samværsaftaler, så dine og dit barns rettigheder bliver beskyttet gennem hele processen.
Hvad betyder samvær?
Når det er afgjort, hvor barnet skal have bopæl, bliver den anden forælder samværsforælder. Dette betyder, at barnet har ret til at have samvær med den forælder, det ikke bor hos.
Det er begge forældres ansvar at sikre, at barnet kan have samvær. Som udgangspunkt skal den forælder, der skal hente barnet, dvs. samværsforælderen, hente til samvær, og bopælsforælderen hente fra samvær, medmindre andet er aftalt.
Barnets ret til samvær med begge forældre
Når forældre går fra hinanden, opstår ofte spørgsmål om samvær. Det er vigtigt at forstå, at det direkte fremgår af loven, at samvær handler om barnets ret til kontakt med begge forældre – ikke forældrenes ret.
Det er begge forældres ansvar, at barnet får mulighed for samvær, herunder at dele transporten i forbindelse med samvær. Hvis intet andet er aftalt, er udgangspunktet, at den der skal have barnet, henter barnet.
Enighed om samvær
Hvis I som forældre kan blive enige om samvær, er det alligevel en god idé at få aftalen nedskrevet. Familieretshuset tilbyder en standardblanket til samværsaftaler.
En skriftlig aftale giver tryghed for begge parter og sikrer, at I har noget at falde tilbage på, hvis uenighed skulle opstå. En korrekt udfyldt aftale kan desuden bruges som grundlag for tvangsfuldbyrdelse, hvis samværet ikke overholdes. Dvs. en korrekt udfyldt aftale bør indeholde en tvangsfuldbyrdelsesklausul, tidspunkter og dage for start og stop af samvær, specifikation af ferier, helligdage mm.
En aftale, som enten er udfyldt uden tvangsfuldbyrdelsesklausul og/eller er uklar, kan ikke bruges til at tvangsfuldbyrde samværet gennem familieretten.
Uenighed om samvær
Hvis I ikke kan blive enige om samværet, kan Familieretshuset hjælpe. I kan indsende en ansøgning om fastsættelse af samvær via Familieretshusets hjemmeside.
Når ansøgningen er sendt, vil I typisk blive indkaldt til et møde med en børnesagkyndig og en jurist, som vil:
- Vurdere jeres situation og barnets behov.
- Stille jer spørgsmål om jer selv, barnet osv.
- Indhente relevante oplysninger fra f.eks. skole, institution, kommunen eller læge.
- Afholde en børnesamtale, hvis det vurderes relevant, og barnet er i skolealderen og op
- Arbejde hen imod en løsning, der er til barnets bedste.
Hvis det ikke lykkes at opnå enighed om samvær, og Familieretshuset vurderer, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, overgives sagen til familieretten. Her vil familieretten træffe en juridisk afgørelse/dom, som er bindende for begge parter.
Ved sager med ingen eller meget lavt konfliktniveau kan Familieretshuset dog selv træffe afgørelse om samvær, hvis der ikke også er uenighed om bopæl eller forældremyndighed.
Kontakt os uforpligtende
Ring eller skriv uforpligtende til Ekholm Scheffmann Advokater, ved Advokat (L) Sebastian Ekholm Scheffmann
Hvad gør man, hvis bopælsforælderen nægter samvær?
Hvis bopælsforælderen nægter at udlevere barnet til samvær, kan det være nødvendigt at tage juridiske skridt. For at få hjælp fra retten skal du have:
- En skriftlig samværsaftale med tvangsfuldbyrdelsesklausul, eller
- En afgørelse fra Familieretshuset eller en dom fra retten.
Med en gyldig aftale eller dom kan du oprette en sag om tvangsfuldbyrdelse via minretssag.dk. Retten kan pålægge bopælsforælderen at udlevere barnet, medmindre det vurderes, at dette ikke er til barnets bedste.
Tvangsfuldbyrdelsessager prioriteres som hastesager af retten og afgøres typisk inden for 1,5–3 uger.
Vi kan hjælpe dig med samværssager
Hos Ekholm Scheffmann Advokater har vi omfattende erfaring inden for familieret og tilbyder rådgivning samt repræsentation af forældre i samværssager. Vi forstår, at hver sag er unik, og vi fokuserer på at finde løsninger, der sikrer barnets trivsel og tryghed.
Har du brug for hjælp til at få fastlagt samvær eller til at håndhæve en eksisterende aftale? Kontakt os i dag for en fortrolig og professionel samtale.
Ofte stillede spørgsmål om samvær
Kan jeg ændre en eksisterende samværsaftale?
Ja, en samværsaftale kan ændres, hvis begge parter er enige. Hvis der er uenighed, kan sagen genoptages i Familieretshuset.
Har jeg ret til samvær, hvis jeg ikke har del i forældremyndigheden?
Som udgangspunkt har en forælders ret til samvær, uafhængigt af forældremyndigheden. Barnet har ret til samvær med samværsforælderen, hvis det vurderes at være til barnets bedste.
Hvad sker der, hvis samværsforælderen ikke møder op til samvær?
Samværsforælderen har ikke pligt til at bruge sin ret til samvær – kun retten. Kontinuerligt afbrudt samvær kan dog medvirke til, at du kan få genoptaget spørgsmålet om samvær i Familieretshuset, hvor samværsforælderen samvær kan mindskes eller fjernes helt, hvis det har en negativ effekt på barnet. Familieretshuset kan også rådgive om mulighederne for en mere stabil samværsordning.