Syn og skøn
Hvad er det, og hvornår bruges det?
Syn og skøn er et vigtigt juridisk redskab, der ofte anvendes i sager, hvor der er tvist om tekniske eller faktuelle forhold. Det kan give en neutral vurdering og dermed fungere som et afgørende element i retssager og voldgiftssager. Denne artikel forklarer syn og skøns relevans, processen og fordelene ved brugen samt de udfordringer, der kan opstå.
Hvad er syn og skøn?
Syn og skøn er en proces, hvor en uvildig ekspert, kaldet en skønsmand, udpeges til at undersøge og vurdere forhold, der er relevante for en tvist. Skønsmandens vurdering dokumenteres i en skønserklæring, som bruges af retten eller voldgiftsretten til at træffe en afgørelse. Syn og skøn anvendes typisk i komplekse sager, hvor tekniske spørgsmål spiller en central rolle, og juridiske argumenter ikke er tilstrækkelige.
Eksempler på anvendelse
- Byggesager: Ved uenighed om byggetekniske mangler eller kvalitetsproblemer.
- Entreprisesager: Til vurdering af omfanget af mangler eller uoverensstemmelser i byggeriets udførelse.
- Forsikringssager: Hvor der er tvivl om skadens omfang eller årsag.
Hvad er syn og skøn?
Syn og skøn anvendes, når parterne i en tvist har behov for en teknisk vurdering, der ikke kan afgøres alene ved juridiske argumenter. Det bruges typisk:
- Inden en retssag eller voldgiftssag: For at skabe klarhed over tekniske spørgsmål og potentielt undgå en langvarig konflikt.
- Under en igangværende sag: For at give retten eller voldgiftsretten en objektiv vurdering af specifikke forhold.
- Efter afslutning af byggeri eller leverance: Hvis der opstår uenighed om, hvorvidt arbejdet er udført som aftalt.
Typiske udfordringer i forbindelse med syn og skøn
Selvom syn og skøn er et nyttigt redskab, kan der opstå udfordringer, som parterne skal være opmærksomme på:
- Uenighed om valg af skønsmand: Parterne kan have forskellige forslag til, hvem der skal udpeges, eller der kan være tvivl om en skønsmands habilitet.
- Forsinkelser: Selve processen kan trække ud, hvis der opstår uenigheder om skønstemaet eller besigtigelsestidspunktet.
- Anvendelse af skønserklæringen: Skønserklæringen kan blive anfægtet af en part, der ikke er enig i vurderingen. Dette kan medføre yderligere spørgsmål til skønsmanden eller anmodning om udpegning af en ny skønsmand.
I entrepriseretlige konflikter er syn og skøn ofte centralt for at fastslå:
- Manglers omfang: Hvor omfattende er fejlene, og hvad koster det at udbedre dem?
- Ansvarsplacering: Hvem bærer ansvaret for fejlene – bygherren, entreprenøren eller en underleverandør?
- Byggeriets kvalitet: Er arbejdet udført i overensstemmelse med aftaler og god byggeskik?
Et veldesignet skønstema kan være afgørende for at sikre, at de rigtige spørgsmål bliver belyst i sagen.
Kontakt os uforpligtende
Ring eller skriv uforpligtende til Ekholm Scheffmann Advokater, ved Advokat (L) Sebastian Ekholm Scheffmann
Hvordan foregår syn og skøn?
Processen starter med, at parterne efter aftale udpeger en skønsmand (som skal godkendes af retten, hvis sagen verserer der), alternativt beder rekvirenten en faglig organisation som Voldgiftsnævnet for Bygge og Anlæg om at stille en kompetent skønsmand i forslag, som også skal godkendes af retten.
Skønsmanden skal have den relevante faglige ekspertise, ikke være inhabil og give et økonomisk overslag på arbejdet, som skal godkendes af retten. Der udarbejdes et skønstema, som beskriver de spørgsmål, skønsmanden skal forholde sig til.
- Forberedelse: Skønstemaet udarbejdes, ofte i samarbejde mellem parterne og deres juridiske rådgivere.
- Besigtigelse: Skønsmanden besigtiger det omtvistede emne, fx en byggeplads eller skader på en bygning.
- Udarbejdelse af erklæring: Skønsmanden udarbejder en skønserklæring, der indeholder vurderinger og svar på de stillede spørgsmål.
- Retlig vurdering: Skønserklæringen indgår som bevismateriale i sagen.
Fordele ved syn og skøn
Syn og skøn giver flere fordele i en konflikt:
- Neutral vurdering: Skønsmanden er uvildig og uafhængig, hvilket giver tillid til vurderingen.
- Bevisværdi: Skønserklæringen har ofte stor betydning som dokumentation i en sag.
- Afklaring: Hjælper parterne med at få klarhed over tekniske spørgsmål og kan reducere omfanget af tvisten.
Tre mest stillede spørgsmål om syn og skøn
Hvem betaler for syn og skøn?
Som udgangspunkt betales omkostningerne af den part, der anmoder om syn og skøn. Retten kan dog beslutte, at omkostningerne fordeles i et andet omfang mellem parterne, herunder betales helt af den anden. Dette afgøres som udgangspunkt samtidig med dommen afsiges.
Kan en skønserklæring anfægtes?
Ja, begge parter kan anfægte en skønserklæring, hvis de mener, at den er mangelfuld eller fejlagtig. Dette sker ofte ved at stille supplerende spørgsmål eller anmode om en ny skønsmand.
Hvor lang tid tager processen?
Tiden afhænger af sagens kompleksitet, men det tager typisk flere måneder at gennemføre syn og skøn fra udpegning af skønsmand til afsluttet erklæring.
Kontakt os for hjælp med syn og skøn
Hos Ekholm Scheffmann Advokater har vi mange års erfaring med syn og skøn i entrepriseretlige og naboretlige konflikter. Vi hjælper dig med:
- At udarbejde et præcist og relevant skønstema.
- Juridisk rådgivning under hele processen.
- At sikre, at skønserklæringen styrker din sag.
Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale og få professionel hjælp til at håndtere din konflikt.
