Køberrådgivning – juridisk sikkerhed i boligkøb
Et boligkøb er en stor beslutning – ofte den største økonomiske beslutning i dit liv, med mange juridiske aspekter, der kan være komplekse og svære at overskue. Hos Ekholm Scheffmann Advokater tilbyder vi professionel køberrådgivning af en boligadvokat med fokus på de juridiske forhold, så du kan føle dig tryg gennem hele processen. Vi hjælper dig med alt fra gennemgang af købsaftalen til evt. tinglysning, så du er sikker på, at alt er i orden.
Hvad er køberrådgivning?
Køberrådgivning er en juridisk service, der sikrer, at du som køber forstår alle juridiske aspekter af en bolighandel. Vores opgave er at gennemgå og vurdere dokumenterne i bolighandlen og sikre, at du som køber får de bedste vilkår og undgår ubehagelige overraskelser.
Hvad indebærer køberrådgivning?
- Gennemgang af købsaftalen og tilhørende dokumenter.
- Identifikation af juridiske faldgruber og servitutter.
- Forhandling af vilkår med sælgers repræsentant.
- Sikring af korrekt tinglysning af skødet.
Hvorfor vælge juridisk køberrådgivning?
Juridisk køberrådgivning er afgørende for at sikre, at dine rettigheder som køber bliver beskyttet, og at alle dokumenter – som er kan være mange af, og vilkår er korrekte. Uden professionel rådgivning risikerer du at overse vigtige detaljer, der kan få store konsekvenser senere.

Fordele ved juridisk køberrådgivning:
- Klarhed: Vi forklarer de juridiske aspekter på en enkel og forståelig måde.
- Sikkerhed: Vi gennemgår alt for at sikre, at handlen overholder gældende lovgivning.
- Forebygger problemer: Vi sørger for, at handlen er juridisk korrekt, så du undgår konflikter i fremtiden.
Hvad hjælper vi med som din køberrådgiver?
Når du vælger os som din køberrådgiver, får du hjælp til:
- Gennemgang af købsaftalen og bilag: Vi påpeger eventuelle problematiske forhold, forklare hvad alle bilag betyder og varetager dine interesser.
- Dokumentkontrol: Vi gennemgår alle tilhørende dokumenter, herunder tingbogsoplysninger, servitutter og ejendomsdatarapporter, for at sikre, at der ikke er skjulte problemer.
- Advokatforbehold: Vi indsætter et advokatforbehold i købsaftalen, så du kan træde tilbage fra handlen, hvis vi finder væsentlige problemer. Ligesom vi efter gennemgang af sagens materiale skriver om evt. supplerende forhold til mægler/sælger.
- Forhandling: Vi kan forhandle med sælgers advokat eller ejendomsmægler for at sikre, at vilkårene bliver justeret i din favør.
- Tinglysning af skødet: Vi sørger for, at skødet bliver korrekt tinglyst og sikrer, at alle juridiske aspekter er på plads.

Kontakt os uforpligtende
Ring eller skriv uforpligtende til Ekholm Scheffmann Advokater, ved Advokat (L) Sebastian Ekholm Scheffmann
Hvad koster køberrådgivning?
-
Alm. Villa, lejlighed og sommerhus fra 9.000 inkl. moms
-
Nybyg fra kr. 9.000 inkl. moms
-
Entreprisekontrakt fra kr. 9.000 inkl. moms
-
Projektkøb fra kr. 10.000 inkl. moms
Ved alle ejendomme og projekter til over kr. 10.000.000 fastsættes prisen individuelt.

Typiske spørgsmål om køberrådgivning
Hvad er et advokatforbehold, og hvorfor er det vigtigt?
Et advokatforbehold er en bestemmelse i købsaftalen, der gør aftalen betinget af din advokats godkendelse. Det giver dig mulighed for at træde tilbage fra handlen uden omkostninger, hvis vi som advokater finder problemer i aftalen eller dokumenterne.
Hvornår skal jeg kontakte en køberrådgiver?
Vi anbefaler, at du kontakter os, inden du underskriver købsaftalen. På den måde kan vi sikre, at aftalen indeholder et advokatforbehold, og vi kan rådgive dig om eventuelle justeringer, inden aftalen bliver bindende.
Hvad gør en advokat anderledes end en ejendomsmægler?
En advokat repræsenterer dig som køber og har alene dit bedste for øje. Ejendomsmægleren arbejder for sælger og har som opgave at få handlen gennemført – ofte på sælgers præmisser. Derfor er det vigtigt at have en advokat, der udelukkende beskytter dine interesser.
Kontakt os i dag
Vil du sikre, at dit boligkøb bliver juridisk korrekt og trygt? Hos Ekholm Scheffmann Advokater tilbyder vi specialiseret køberrådgivning, der giver dig overblik og ro i maven.
Kontakt os for en uforpligtende samtale.

Se andre relevante sider:
Fejl og mangler
Kan føre til ubehagelige konflikter, hvor der opstår uenighed om, hvorvidt arbejdet lider af mangler.
Samejeoverenskomst
Kan føre til konflikter om økonomi, vedligeholdelse eller salg, hvis der mangler en skriftlig aftale om sameje af fælles ejendom.
Opløsning
Kan føre til konflikter og uenigheder, når parter i et sameje ikke længere ønsker at dele ejerskabet over et aktiv.