Hævd

Når der opstår tvivl om ejendomsret eller råderet over et område, kan det skabe konflikter mellem naboer og give anledning til juridiske udfordringer. Hævd handler om at få anerkendt ejerskab eller brugsret gennem langvarig og uafbrudt brug af en ejendom. Selvom hævd kan virke som et gammelt princip, er det stadig relevant i moderne naboretlige spørgsmål, især når matrikelgrænser og fysisk råden ikke stemmer overens.

Hvad er hævd?

Hævd er en juridisk ret, der opstår gennem kontinuerlig og uafbrudt råden over en ejendom-, eller ved at udøve brugsrettighed over en ejendom i en længere periode end 20 år. Dette princip har rødder i Danske Lov fra 1683, og gør det muligt at opnå ejerskab eller rettigheder på grund af faktiske forhold, som ellers er i modstrid med ellers tinglyste dokumenter.

Betingelser for at opnå hævd

Hævd følger ejendommen, ikke ejeren. Forskellige ejere over tid kan derfor deltage i den hævdende adfærd over de påkrævet minimum 20 år. For at opnå hævd skal følgende betingelser være opfyldt:

Den, der ønsker at vinde hævd, skal have udøvet en faktisk råden over ejendommen eller rettigheden. Dette indebærer, at vedkommende skal have brugt ejendommen eller rettigheden på en måde, der svarer til den påståede ret, f.eks. som ejer eller bruger.

Den faktiske råden skal være kontinuerlig i hele hævdstiden. Det betyder, at råden ikke må være afbrudt i den periode, der kræves for at vinde hævd.

Råden skal have fundet sted i den lovbestemte hævdstid, der som udgangspunkt er 20 år. Hævdstiden kan dog også være 40 år eller længere, hvis den hævdende adfærd ikke har været synbar, hvorfor det kan variere afhængigt af den konkrete situation og hævdstype.

Den faktiske råden skal være retsstridig, hvilket betyder, at den sker uden ejerens samtykke. Samtidig må råden ikke være for uretmæssig, hvilket indebærer, at den ikke må være baseret på svig eller eller snighævd.

Den faktiske råden skal kunne individualiseres, dvs. at det skal være klart, hvilken del af ejendommen eller hvilken rettighed der er gjort krav på gennem hævd.

Ejeren må ikke have afbrudt hævden inden hævdstidens udløb. Dette kan ske ved, at ejeren tager retsskridt for at gøre sin ret gældende, f.eks. ved at anlægge skelforretning eller retsag, eller på anden måde afbryde den faktiske råden, dvs. umuliggør den hævdende adfærd at fortsætte.

Hævd kan ikke vindes, hvis den faktiske råden indebærer en overtrædelse af offentligretlige forskrifter. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis råden strider mod lokalplaner eller andre offentlige reguleringer.

Hævd kan ikke vindes, hvis der foreligger en særlig aftale mellem parterne, som regulerer råden, f.eks. en aftale om pant eller opbevaring.

Hævdserhvervelse sker uden krav om, at hævdserhververen skal advare ejeren eller tilbyde godtgørelse for den tabte ejendoms- eller brugsret. Dette er dog blevet diskuteret i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions tillægsprotokol nr. 1, artikel 1, hvor det er blevet argumenteret, at en sådan retstilstand kan være problematisk.

Hævd og skelforretninger

En skelforretning kan enten bekræfte ejendommens nuværende grænser eller føre til, at der fastsættes et nyt skel, hvis en part har vundet hævd. Forløbet ledes af en landinspektør, der har pligt til at forsøge at forlige sagen. Lykkes det, underskriver begge parter, og afgørelsen bliver juridisk bindende.

Hvis der fortsat er uenighed, kan skelforretningen indbringes for retten inden for 8 uger. Retten vurderer også omkostningsfordelingen, hvis der er uenighed herom. Bemærk, at hegnsynet ikke kan tage stilling til omkostningerne, hvis sagen behandles i retten.

Vigtigheden af juridisk rådgivning
Det er afgørende at søge juridisk rådgivning tidligt i processen, da retshjælpsforsikringen typisk kun dækker sagens omkostninger, hvis din advokat har ansøgt om retshjælp inden skelforretningen. Hos Ekholm Scheffmann Advokater tilbyder vi hjælp til både retshjælpsansøgning og håndtering af din sag, så du står stærkt gennem hele processen.

Ekspert i planret

Kontakt os uforpligtende

Ring eller skriv uforpligtende til Ekholm Scheffmann Advokater, ved Advokat (L) Sebastian Ekholm Scheffmann

Naboretsadvokaterne - specialister i skel

Brugshævd – Hvad er det, og hvornår kan det kræves?

Brugshævd giver en person ret til at bruge en del af en ejendom, der tilhører en anden, uden at vedkommende bliver ejer af den. Det kan for eksempel være retten til at bruge en privat vej, en sti eller en brønd.

Brugshævd kaldes også servituthævd, da den i praksis fungerer som en servitut – en begrænset brugsret over en anden ejendom.

Forskellen på brugshævd og ejendomshævd

Mange forveksler brugshævd med ejendomshævd, men der er en væsentlig forskel:

  • Ejendomshævd betyder, at man efter en længere periode kan blive ejer af et areal.
  • Brugshævd betyder, at man kun får en brugsret, men ikke ejerskab over arealet.

For at opnå brugshævd skal følgende betingelser være opfyldt:

  • Du skal have brugt ejendommen synligt og kontinuerligt i en længere periode.
  • Du må ikke have fået tilladelse fra ejeren, da dette afbryder hævdskravet.
  • Ejeren skal have haft mulighed for at protestere, men ikke have gjort det.

Brugshævd kræver som hovedregel 40 års uafbrudt brug. I visse tilfælde kan 20 år være tilstrækkeligt, hvis brugen har været særligt tydelig, for eksempel hvis en vej er blevet benyttet dagligt som adgangsvej til en ejendom uden modsigelse.

Ikke alle sager om brugshævd bliver anerkendt. Her er to eksempler på, hvornår en brugsret ikke blev vundet:

I en sag fra 2014 (U.2015.356H) fandt Højesteret, at en gruppe grundejere ikke havde vundet hævd på et strandareal, fordi deres brug af arealet ikke var tilstrækkeligt eksklusiv eller synlig.

En anden sag fra 2019 (U.2019.2309) handlede om brug af et skur på en naboejendom. Landsretten afviste hævd, fordi ejeren af skuret ikke var blevet bekendt med brugen før mange år senere. Brugeren havde ikke gjort nok for at vise, at de havde en ret til skuret.

Disse domme viser, at hævd kun anerkendes, hvis brugen er åbenlys, kontinuerlig og uden ejerens accept.

Nej, brugshævd kan ikke afgøres ved en skelforretning.

Skelforretninger anvendes til at fastlægge ejendomsgrænser og løse tvister om skel. Brugshævd handler derimod om en brugsret, og hvis der opstår uenighed om denne, skal sagen føres ved domstolene.

Hvis din nabo afviser din ret til brugshævd

Hvis din nabo nægter at anerkende din ret til at bruge en vej, sti eller et andet areal, har du flere muligheder.

  1. Kontakt Ekholm Scheffmann Advokater for en vurdering af, om betingelserne for hævd er opfyldt.
  2. Vi hjælper dig med at søge retshjælp, så du kan få dækket omkostningerne til en retssag.
  3. Hvis din nabo stadig nægter at anerkende din ret, indbringer vi sagen for retten og fører den for dig.

Vi har stor erfaring med naboretlige sager og kan hjælpe dig med at få din ret anerkendt.

Få juridisk hjælp til brugshævd

Har du brug for rådgivning om brugshævd? Vi har mange års erfaring med naboretlige sager og kan hjælpe dig med at vurdere din sag og føre den videre i retten, hvis det bliver nødvendigt.

Hvis muligt, vil vi dog forsøge at forlige sagen udenretligt, da det oftest vil spare dig tid og penge.

Alle vores sager om naboret behandles med den viden, at netop den enkelte sag er den vigtigste for hver enkelt af vores klienter.

Hvis en retssag bliver nødvendig, er vi parate til at føre sagen hele vejen på dine vegne. Vi kan også bistå med at søge om retshjælp for at dække omkostningerne ved retssagen, da mange retssager om naboret er berettigede til dette.

Frihedshævd – Hvad er det, og hvornår kan det kræves?

Frihedshævd er en særlig form for hævd, hvor en ejer af en ejendom over tid frigør sig fra en tinglyst servitut eller deklaration, der giver andre rettigheder over ejendommen. Det kan for eksempel være en vejret, færdselsret, beplantningsbegrænsning eller en anden servitut, der med tiden er blevet umulig at håndhæve i praksis.

For at vinde frihedshævd skal følgende betingelser være opfyldt:

  • Servitutten eller byrden skal have været umulig at udøve i en længere periode.
  • Der må ikke have været aktive påtaler eller håndhævelse fra den berettigede part.
  • Tidskravet er typisk 40 år, men i nogle tilfælde kan 20 år være tilstrækkeligt, hvis servitutten har været klart uforenelig med den faktiske brug af ejendommen.

Eksempelvis hvis en nabo har en tinglyst ret til at benytte en vej over din grund, men vejen i mere end 20 år har været bebygget eller ufremkommelig uden protester, kan du have opnået frihedshævd over vejretten.

Nej, frihedshævd kan ikke afgøres ved en skelforretning.
Skelforretninger bruges kun til at fastlægge ejendomsgrænser.

Frihedshævd handler om at ophæve en servitut eller byrde, hvilket kun kan afgøres ved domstolene.

Hvis din nabo eller en anden part fastholder en servitut, du mener er bortfaldet, har du flere muligheder:

  • Kontakt Ekholm Scheffmann Advokater for en vurdering af, om betingelserne for frihedshævd er opfyldt.
  • Vi hjælper dig med at søge retshjælpsdækning, så du kan få dækket omkostningerne til en retssag.
  • Hvis din nabo stadig nægter at acceptere din frihedshævd, indbringer vi sagen for retten og fører den for dig.

Vi har stor erfaring med naboretlige sager og kan hjælpe dig med at få servitutten aflyst, hvis betingelserne er opfyldt.

Retspraksis om frihedshævd

Flere domme viser, hvordan frihedshævd kan opnås, når en servitut ikke længere kan håndhæves i praksis.

I en sag fra 2000 (U.2000.2486V) anerkendte Vestre Landsret, at en færdselsret, der var tinglyst i 1949, var bortfaldet ved frihedshævd. Ejeren havde i mere end 20 år opført bygninger på arealet, der gjorde brugen af vejretten umulig. Retten fandt, at den lange periode uden protest fra den servitutberettigede medførte, at færdselsretten var bortfaldet.

I en sag fra 2015 (V.L.D. 24. april 2015) fastslog Vestre Landsret, at en vejservitut var bortfaldet ved frihedshævd, fordi den i mere end 20 år ikke var blevet anvendt, og der var rådet over ejendommen på en måde, der var uforenelig med vejretten

Der findes dog også domme, hvor frihedshævd blev anerkendt.

I en sag fra 2019 (Ø.L.D. 21. marts 2019) fandt Østre Landsret, at en udsigtsservitut ikke var bortfaldet, da den herskende ejendom stadig havde mulighed for at påtale servitutkrænkelsen. Selvom servitutten ikke var blevet håndhævet i lang tid, mente retten, at ejeren stadig kunne kræve den overholdt.

Disse domme viser, at frihedshævd kræver både en lang periode uden håndhævelse og en uforenelig anvendelse af ejendommen

Hvordan kan Ekholm Scheffmann Advokater hjælpe dig med hævd?

Hos Ekholm Scheffmann Advokater er vi eksperter i sager om hævd og har omfattende erfaring såvel retssager om alle forhold vedr. hævd, samt forebyggende rådgivning om konflikter, der involverer ejendomsret og påstande om hævd, og hvor dette fører til mindelige løsninger uden, at det er nødvendigt at involvere retten.

Vi hjælper dig med at navigere gennem reglerne om hævd og vurdere, om kravene for at opnå hævd eller modbevise en hævds påstand er opfyldt. Vores erfaring sikrer, at du undgår fejl, som kan føre til tab af rettigheder eller unødvendige omkostninger.

Vi undersøger også, om din retshjælpsforsikring kan dække omkostningerne ved sagen, herunder advokathjælp og eventuelle retsomkostninger.

Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale om din sag om hævd.

Kontakt os

Udfyld kontaktformularen og vi vender retur hurtigst muligt. Du er også velkommen til at ringe til os.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.