Hævd på offentlige arealer

Hvis du i mange år har brugt et grønt bælte, et fortovsstykke eller et andet areal op mod din ejendom, kan det være nærliggende at spørge, om du har fået en ret til arealet ved hævd. Ved hævd kan man i visse situationer opnå en ret gennem lang tids brug, men når arealet er offentligt ejet, gælder der særlige begrænsninger. Som udgangspunkt kan der nemlig ikke vindes hævd over offentlige arealer og veje, da der ikke kan vindes hævd i strid med offentlige retlige forskrifter. I denne artikel får du et klart overblik over reglerne, undtagelsen for offentlige veje og typiske faldgruber i sager om hævd på offentlige arealer.

Hævd – og hvad der er særligt ved offentlige arealer

Hævd handler om, hvorvidt en person eller virksomhed kan opnå en ret (fx ejendomsret eller brugsret) over et areal gennem længere tids brug, selvom man ikke oprindeligt havde ret til det. Når det drejer sig om offentligt ejet jord, er udgangspunktet imidlertid, at hævd ikke kan bruges til at “tage” et stykke offentlig grund som sin egen, hvis det strider imod offentligretlige forskrifter.

Kan man vinde hævd på offentlige arealer?

Udgangspunktet for hævd på offentlige arealer: Som regel nej

Udgangspunktet er klart: Der kan som hovedregel ikke vindes hævd over offentlige reguleret arealer og veje. Det betyder, at du ikke kan opnå rettigheder over et kommunalt eller andet offentligt ejet areal alene ved at bruge arealet i lang tid, hvis det er underlagt offentligretlige forskrifter.

Undtagelsen: Hævd på offentlige veje (Vejloven § 61)

For offentlige veje gælder en særlig regel: Hævd kan ikke vindes over offentlige veje, hvis arealet er udskilt i matriklen, medmindre hævden allerede var vundet, inden vejarealet blev udskilt. Det er en historisk undtagelse, som i praksis kræver, at man kan godtgøre, at en eventuel hævdret er opstået før udskillelsen i matriklen.

Retsgrundlag for hævd på offentlige arealer: Hvor kommer reglerne fra?

De overordnede hævdregler er forankret i Christian V’s Danske Lov (5-5-1 og 5-5-2). Når det handler om offentlige veje, spiller Vejloven § 61 en central rolle, fordi den udtrykkeligt afskærer hævd over offentlige veje, når vejarealet er udskilt i matriklen – med den nævnte undtagelse.

Typiske tvister om hævd på offentlige arealer

Sager om hævd på offentlige arealer opstår ofte, fordi den faktiske brug gennem mange år ikke passer med de formelle ejendomsforhold. Det ses typisk i følgende situationer:

  • Naboer, der gennem årtier har brugt græsbælter, fortove eller lignende kommuneejede arealer, som om de var en del af egen have eller indkørsel.
  • Virksomheder, der over længere tid har benyttet offentligt ejet areal uden tilladelse.
  • Usikkerhed om, hvorvidt et areal reelt er offentligt eller privat ejet.

Fælles for situationerne er, at sagen ofte afhænger af en tidlig og præcis afklaring af, hvad arealet faktisk er registreret som.

Sådan afklares ejerskabet ved hævd på offentlige arealer

Før man overhovedet kan vurdere spørgsmål om hævd på offentlige arealer, skal ejerskabet afklares. I praksis vil det typisk indebære, at man:

  • Kontrollerer matriklen hos Geodatastyrelsen for at se, hvordan arealet er registreret.
  • Kontakter kommunen eller anden relevant offentlig myndighed, hvis den fremstår som ejer.

Når ejerskabet er på plads, kan man vurdere, hvad det betyder for din sag, herunder om udgangspunktet (ingen hævd) gælder, eller om en relevant undtagelse kan komme i spil (som ved visse vejarealer).

Hævd på offentlige arealer: Myndigheder og instanser du typisk møder

Afhængigt af sagen kan du typisk komme i berøring med følgende:

  • Geodatastyrelsen (matriklen): relevant for afklaring af registrering og arealforhold.
  • Kommunen: ofte ejer af beplantningsbælter, græsarealer og lignende offentlige arealer.
  • Domstolene: tvister om hævd kan i sidste ende afgøres ved domstolene.

Netop fordi flere aktører kan være involveret, kan det være en fordel at få afklaret spor og dokumentation tidligt i forløbet.

Retspraksis om hævd på offentlige arealer: Højesteret og kommuner

I en Højesteretsdom (U 2023.2074 H) havde tre villaejere inddraget et kommunalt ejet beplantningsbælte i deres ejendomme over cirka 40 år og gjorde gældende, at de havde vundet hævd. Højesteret gav kommunen medhold. Afgørelsen bekræfter det klare udgangspunkt om, at hævd ikke let kan vindes over offentligt ejede arealer, og dommen understreger også, at kommunalt ejede arealer ikke automatisk vurderes efter de samme forventninger til tilsyn, som man typisk kan rette mod en privat ejer.

Risici og faldgruber ved hævd på offentlige arealer

Selvom det kan føles oplagt, at lang tids brug “må give en ret”, er der væsentlige risici, når arealet er offentligt. Nedenfor har vi samlet nogle typiske opmærksomhedspunkter:

Hævd på offentlige arealer: For private boligejere

  • Stor risiko for afgørelse til det offentlige: Langvarig brug fører ikke i sig selv til hævd over offentligt areal.
  • Konflikten kan trække ud: Hvis ejerskab og retsstilling ikke afklares tidligt, kan sagen blive langvarig uden at give det ønskede resultat.
  • Uklarhed om ejerskab: Mange sager begynder med usikkerhed om, hvem der faktisk ejer arealet – og det skal afklares først.
  • Betydning af ond tro og god tro.
  • Krav om myndighedens egen opsynspligt og synligheden af hævden.

Derfor er første skridt ofte at få et sikkert grundlag for, hvem der ejer arealet, og hvad registreringen viser.

Hævd på offentlige arealer: For virksomheder

  • Uafklaret retsstilling: Hvis man har indrettet sig på et areal, uden at ejerskabet er afklaret, kan det udløse omfattende tvister.
  • Risiko for modkrav: En kommune kan rejse krav om, at en ulovlig besættelse skal bringes til ophør.
  • Usikkerhed om grundlaget for investeringer: Uden klar ret til arealet kan der opstå betydelig usikkerhed om den fremadrettede anvendelse.

Jo tidligere forholdet afklares, desto lettere er det typisk at vælge en realistisk og hensigtsmæssig vej videre.

Hvornår giver det mening at få juridisk hjælp i sager om hævd på offentlige arealer?

Det kan være relevant at søge rådgivning, hvis du er i tvivl om, hvorvidt et areal er offentligt, hvis kommunen rejser indsigelser mod din brug af arealet, eller hvis du overvejer at gøre hævd gældende. Vi hjælper typisk med at skabe overblik over matrikulære forhold, vurdere om der overhovedet er grundlag for at rejse et hævdssynspunkt, og tilrettelægge en hensigtsmæssig proces, hvis sagen udvikler sig til en egentlig tvist.

Hos Ekholm Scheffmann Advokater rådgiver vi praksisnært og i øjenhøjde. Hvis du står i en uenighed om et areal op mod din ejendom – eller blot har brug for en afklaring – er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende vurdering af din sag.

FAQ om hævd på offentlige arealer

  • Kan man som udgangspunkt vinde hævd over offentlige arealer?
    Udgangspunktet er, at det er svære at vinde hævd over offentlige arealer og veje.
  • Gælder der en undtagelse for offentlige veje?
    Ja. Efter Vejloven § 61 kan hævd ikke vindes over offentlige veje, hvis vejarealet er udskilt i matriklen, medmindre hævden blev vundet, inden udskillelsen skete.
  • Hvilke regler er centrale for hævd?
    Hævdreglerne knytter sig til Christian V’s Danske Lov 5-5-1 og 5-5-2, og for offentlige veje er Vejloven § 61 central.
  • Hvordan finder jeg ud af, om arealet er offentligt ejet?
    Det afklares typisk ved at kontrollere matriklen hos Geodatastyrelsen og ved at kontakte kommunen eller anden relevant offentlig myndighed.
  • Hvad viser Højesterets praksis om hævd mod kommunen?
    En Højesteretsdom fra 2023, hvor villaejere gjorde hævd gældende over et kommunalt beplantningsbælte, endte med medhold til kommunen og bekræfter, at hævd ikke let kan vindes over offentligt ejet areal.
  • Hvilke typiske situationer giver anledning til tvister om hævd på offentlige arealer?
    Det ses ofte, når græsbælter, fortove eller lignende kommuneejede arealer gennem lang tid er blevet brugt som del af privat ejendom, eller når virksomheder har brugt offentligt areal uden tilladelse.

Advokat (L) Sebastian Ekholm Scheffmann

Vi er landsdækkende specialister inden for naboretssager, entrepriseret, planret og familiesager. Kontakt os for en uforpligtende vurdering af din sag.

Lad os tage en uforpligtende samtale

Vores ekspertise spænder over følgende områder inden for naboretten

Den naboretlige tålegrænse

Hvad du skal acceptere, og hvornår du har ret til at kræve, at din nabo stopper generne.​

Indbliksgener

Kan skabe ubehagelige situationer, hvor dit privatliv bliver forstyrret, og du føler dig overvåget af naboen.

Hegnsynssager

Hegnsloven og hegnssyn er designet til at løse uoverensstemmelser om fælleshegn og egnehegn.

Skel/Hævd

Grænserne mellem naboens og dim ejendom og skellets præcise placering.