Forcering er et begreb i entrepriseretten, der dækker over, at entreprenøren sætter tempoet op for at indhente eller begrænse en forsinkelse på et byggeprojekt. Det kan for eksempel ske ved at mande op, arbejde flere timer eller indsætte flere maskiner, og det medfører typisk ekstraomkostninger. Det centrale spørgsmål i praksis er derfor ofte, hvornår entreprenøren kan kræve betaling for de ekstra forceringsforanstaltninger. Her får du et overblik over reglerne, dokumentationskravene og de typiske faldgruber.
Forcering betyder, at entreprenøren øger arbejdstakten for at indhente tabt tid eller begrænse følgerne af en forsinkelse. Det adskiller sig fra almindelig planlægning og løbende tilpasninger på pladsen ved, at forcering netop indebærer en ekstra indsats og ekstraomkostninger for at “hente dage hjem”.
Emnet opstår typisk i entrepriseforhold, hvor der er aftalt en tidsplan, og hvor forsinkelse kan få økonomiske og kontraktmæssige konsekvenser, herunder i form af dagbod eller erstatningskrav.
Entreprenørens mulighed for at kræve betaling for forcering reguleres i AB 18 § 41. Bestemmelsen hænger i praksis tæt sammen med spørgsmål om forsinkelse og tidsfristforlængelse, som vurderes efter AB 18 § 39. I praksis bliver det ofte afgørende, om entreprenøren var ansvarlig for forsinkelsen.
Efter AB 18 § 41 kan entreprenøren kræve betaling for forcering i to hovedsituationer:
De to situationer er de praktiske hovedspor, når retten skal tage stilling til betaling. Det er derfor ikke nok, at der objektivt set har været travlt eller behov for at øge bemandingen. Der skal være et aftalegrundlag, eller også skal forceringen være en følge af, at bygherren med urette gør gældende, at entreprenøren er i ansvarspådragende forsinkelse.
Et centralt punkt er, at entreprenøren ikke har pligt til at forcere uden aftale. Hvis bygherren ønsker, at der gøres en indsats, der ligger ud over kontraktforholdets forudsætninger, må bygherren derfor søge at indgå aftale om forcering med entreprenøren.
Hvis entreprenøren anser sig for berettiget til betaling for forcering efter AB 18 § 41, stk. 1, litra b, skal entreprenøren – inden forceringen påbegyndes – skriftligt meddele bygherren dette.
Hvis forsinkelsen ikke kan henføres til entreprenøren, vil der ofte være spørgsmål om tidsfristforlængelse. Ønsker bygherren i den situation en indsats ud over det forudsatte for at indhente tid, vil det som udgangspunkt bero på en aftale om forcering.
Tvister om forcering handler ofte mindre om, hvad der faktisk skete på byggepladsen, og mere om, hvad der kan dokumenteres efterfølgende. Derfor bliver procedure, skriftlighed og løbende bevissikring typisk afgørende.
Hvis kravet skal bygge på, at der var en aftale om forcering, skal entreprenøren kunne bevise, at aftalen er indgået. I praksis bør entreprenøren derfor sikre sig en skriftlig forceringsaftale, før forceringen iværksættes.
Uden en klar aftale kan der opstå uenighed om, hvorvidt bygherren overhovedet bestilte forceringen, og om omfanget af de foranstaltninger, der blev sat i gang.
Hvis forcering iværksættes, fordi bygherren gør gældende, at entreprenøren er i ansvarspådragende forsinkelse, bliver det centralt at dokumentere, at dette standpunkt var med urette, og at entreprenøren reagerede korrekt.
Her peger reglerne på, at entreprenøren – hvis entreprenøren anser sig for berettiget til betaling efter AB 18 § 41, stk. 1, litra b – inden forceringen påbegyndes skriftligt skal meddele bygherren dette. En sådan meddelelse kan også være relevant for entreprenørens bevis i tilfælde af uenighed om kravet.
Entreprenøren bør kunne underbygge, hvilke konkrete forceringsforanstaltninger der blev gennemført, og hvilket vederlagskrav der knytter sig til dem. Efter AB 18 § 41, stk. 2 kan entreprenørens krav på betaling som følge af forceringen nedsættes, hvis kravet må anses for urimeligt.
Tvister om forcering afgøres typisk ved voldgift eller ved domstolene. Praksis fra Voldgiftsretten tillægges stor vægt i entreprisetvister.
Voldgiftspraksis viser, at en uberettiget afvisning af tidsfristforlængelse kombineret med trussel om dagbod kan sidestilles med en anmodning eller et krav om forcering. Entreprenøren vil i sådanne tilfælde ofte forcere for at sikre sig mod den risiko, som bygherrens standpunkt indebærer.
Det understreger, at både ansvarsplaceringen for forsinkelsen og skriftligheden (herunder meddelelse efter AB 18 § 41, stk. 2 ved litra b-situationen) kan få stor betydning for udfaldet.
Forcering kan være omkostningstungt. Omkostningerne kan blandt andet vedrøre overarbejde, ekstra personale, maskinudstyr og øgede samlingsomkostninger.
Derudover fremgår det af AB 18 § 41, stk. 2, at entreprenørens krav på betaling som følge af forceringen skal nedsættes, hvis kravet må anses for urimeligt.
Som entreprenør er det især dokumentation og ansvarsplacering, der kan give problemer. Vær typisk opmærksom på:
Jo tidligere du får styr på aftalegrundlag og løbende registrering, desto lettere er det at underbygge et krav.
Som bygherre er det vigtigt at være tydelig i dine tilkendegivelser og standpunkter, hvis tidsplanen skrider. Typiske risici er:
Klar, skriftlig kommunikation undervejs kan ofte forebygge, at uenigheder udvikler sig til en egentlig tvist.
Forcering opstår ofte i pressede forløb med stramme deadlines og uenighed om årsagen til forsinkelsen. Det er netop her, at manglende skriftlighed og uklare standpunkter kan blive dyre.
Vi kan blandt andet hjælpe med at skabe overblik over, om betingelserne for betaling for forcering er opfyldt, hvordan dokumentationen bør tilrettelægges, og hvordan uenigheder om tidsfristforlængelse og dagbod håndteres, så du står stærkest muligt, hvis tvisten ender i voldgift eller ved domstolene.
Kontakt os hos Ekholm Scheffmann Advokater, hvis du ønsker en uforpligtende vurdering af din konkrete situation og dine muligheder i en tvist om forcering.
Advokat (L) Sebastian Ekholm Scheffmann
Vi er landsdækkende specialister inden for naboretssager, entrepriseret, planret og familiesager. Kontakt os for en uforpligtende vurdering af din sag.
Kan medføre økonomiske sanktioner, hvor entreprenøren pålægges en daglig straf for forsinkelse ud over den aftalte tidsfrist.
Processen spiller en central rolle i forbindelse med betalinger, ophævelse af entrepriser eller entreprenørens konkurs.
Kan medføre ekstra arbejde og udgifter for nødvendigt at sikre, at bygningen står stabilt på et ellers utilstrækkeligt underlag.
Kan dække sagsomkostninger i konflikter, der udvikler sig til retssager, hvis sagen vurderes at have gode chancer for succes.
