Skilsmissesæreje

Hvad er skilsmissesæreje?

Skilsmissesæreje er en særejeform, hvor en ægtefælles formue holdes uden for delingsformuen ved separation eller skilsmisse. Ved en ægtefælles død gælder der derimod, at formuen som udgangspunkt behandles som delingsformue og indgår i boslodsdelingen mellem længstlevende ægtefælle og afdødes dødsbo, jf. ægtefællelovens § 5 og § 12.

Netop denne forskel mellem skilsmisse- og dødsfaldssituationen er afgørende for, om skilsmissesæreje passer til familiens ønsker og behov.

Hvilke regler gælder for særejeformen?

Det juridiske udgangspunkt findes i ægtefælleloven § 12, som fastslår vilkårene for skilsmissesæreje.

Et praktisk vigtigt spørgsmål er, hvordan betegnelsen ‘særeje’ i testamenter skal forstås. Ved testamenter oprettet efter særejereformen i 1990 vil ‘særeje’ ofte – men ikke altid – blive fortolket som skilsmissesæreje, medmindre andet fremgår af testamentets ordlyd eller formål. Der er ikke en ubetinget lovbestemt formodningsregel, og vurderingen beror på en konkret fortolkning af testamentet.

Hvordan opretter man skilsmissesæreje?

Skilsmissesæreje kan oprettes ved ægtepagt mellem ægtefæller. Særeje kan også være bestemt af tredjemand, for eksempel ved arv eller gave. En ægtepagt skal være underskrevet af begge ægtefæller og tinglyst i Personbogen for at være juridisk gyldig.

Tinglysning af en ægtepagt om skilsmissesæreje koster 1.850 kr. (2026)

Hvordan virker skilsmissesæreje i praksis?

Under ægteskabet

Under ægteskabet har skilsmissesæreje først og fremmest betydning for, hvordan formuen skal behandles ved en eventuel separation eller skilsmisse. Boslodskravet aktualiseres først ved skifte, og ægtefællerne kan i vidt omfang disponere indbyrdes. Det er ikke udtrykkeligt reguleret i loven, om skilsmissesæreje under ægteskabet skal behandles som særeje eller delingsformue, og spørgsmålet er omdiskuteret i teorien.

Ved separation eller skilsmisse

Ved separation eller skilsmisse beholder hver ægtefælle som udgangspunkt sin egen formue, som er omfattet af særejet uden deling heraf. Det gælder uanset formuens størrelse eller gæld.

Der kan dog opstå spørgsmål om særejekompensation efter ægtefællelovens §§ 41-42. Det kan være relevant, hvis den ene ægtefælle har øget eller bevaret den andens særeje, eller hvis den ene ellers vil komme til at stå urimeligt dårligt økonomisk.

Tvister om virkningen af skilsmissesæreje og om eventuel særejekompensation håndteres typisk i forhandlinger mellem parterne eller behandles i skifteretten, eventuelt med henvisning til de almindelige domstole i visse tilfælde.

Ved dødsfald

Ved dødsfald ophører skilsmissesærejet, og denne del af formuen bliver en del af delingsformuen, og behandles som sådan ved delingen mellem længstlevende ægtefælle og afdødes arvinger. Det betyder blandt andet, at længstlevende i den situation kan sidde i uskiftet bo med fælles børn. Samtidig kan særbørn eller andre arvinger få andel i formuen.

Typiske misforståelser om skilsmissesæreje

Den mest almindelige misforståelse er, at mange tror, at skilsmissesæreje beskytter formuen både ved skilsmisse og ved dødsfald. Det gør det ikke. Ved dødsfald bliver formuen delingsformue, og det kan få andre konsekvenser, end ægtefællerne havde forestillet sig.

Det skaber også ofte tvivl i familier, hvor arv skal beskyttes. Hvis en forælder bestemmer, at et barns arv skal være skilsmissesæreje, og barnet senere dør før sin ægtefælle, bliver arven til delingsformue. I den situation kan svigerbarnet få ret til hele formuen, herunder arven.

Et andet praktisk problem opstår, når et testamente kun bruger ordet “særeje” uden at præcisere typen. Formodningsreglen siden 1990 betyder, at resultatet ikke altid stemmer overens med det, man oprindeligt ønskede.

Hvilke risici og faldgruber skal du være opmærksom på?

Skilsmissesæreje er ikke den rigtige løsning i alle familier. Hvis ønsket er at beskytte formuen både ved skilsmisse og ved dødsfald, er skilsmissesæreje ikke egnet. I sådanne situationer kan fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje være mere hensigtsmæssigt.

Der kan også opstå økonomiske konflikter om særejekompensation, hvis den ene ægtefælle har bidraget til at opbygge eller bevare den andens særeje. Her beror vurderingen på de konkrete forhold.

Endelig kan uklare formuleringer i testamenter og ægtepagter få stor betydning. Når formue, arv og familiens fremtidige stilling hænger tæt sammen, er det vigtigt at få afklaret, hvilken særejeform der faktisk er valgt, og hvilke konsekvenser den har.

Hvornår overvejer man skilsmissesæreje?

Skilsmissesæreje er især relevant for ægtefæller, der vil forstå konsekvenserne af en ægtepagt, står i en skilsmisse og skal forholde sig til deling af formue, eller ønsker at tage stilling til arv og særeje i et testamente. Det ses også hos selvstændige og iværksættere, der ønsker at beskytte personlig formue eller forretningskapital.

Er du i tvivl om, hvordan skilsmissesæreje påvirker din situation, kan det være en god idé at få vurderet sammenhængen mellem ægtepagt, skilsmisse og arveforhold. Hos Ekholm Scheffmann Advokater hjælper vi dig med at skabe overblik og giver gerne en uforpligtende vurdering af din sag.