Skilsmissesæreje betyder, at ægtefællernes formue holdes adskilt ved separation eller skilsmisse, men ikke nødvendigvis ved dødsfald. Det er derfor en særejeform, som kan være relevant, hvis du vil beskytte formue ved en eventuel skilsmisse, men som samtidig har væsentlige konsekvenser for arv og for længstlevendes stilling. Mange bliver først opmærksomme på forskellen, når de skal oprette en ægtepagt, står midt i en skilsmisse eller vil tage stilling til arv i familien. Her får du et klart overblik over reglerne, oprettelsen og de vigtigste faldgruber.
Skilsmissesæreje er en særejeform, hvor en ægtefælles formue holdes uden for delingsformuen ved separation eller skilsmisse. Ved en ægtefælles død gælder der derimod, at formuen som udgangspunkt behandles som delingsformue og indgår i boslodsdelingen mellem længstlevende ægtefælle og afdødes dødsbo, jf. ægtefællelovens § 5 og § 12.
Netop denne forskel mellem skilsmisse- og dødsfaldssituationen er afgørende for, om skilsmissesæreje passer til familiens ønsker og behov.
Det juridiske udgangspunkt findes i ægtefælleloven § 12, som fastslår vilkårene for skilsmissesæreje.
Et praktisk vigtigt spørgsmål er, hvordan betegnelsen ‘særeje’ i testamenter skal forstås. Ved testamenter oprettet efter særejereformen i 1990 vil ‘særeje’ ofte – men ikke altid – blive fortolket som skilsmissesæreje, medmindre andet fremgår af testamentets ordlyd eller formål. Der er ikke en ubetinget lovbestemt formodningsregel, og vurderingen beror på en konkret fortolkning af testamentet.
Skilsmissesæreje kan oprettes ved ægtepagt mellem ægtefæller. Særeje kan også være bestemt af tredjemand, for eksempel ved arv eller gave. En ægtepagt skal være underskrevet af begge ægtefæller og tinglyst i Personbogen for at være juridisk gyldig.
Tinglysning af en ægtepagt om skilsmissesæreje koster 1.850 kr. (2026)
Under ægteskabet har skilsmissesæreje først og fremmest betydning for, hvordan formuen skal behandles ved en eventuel separation eller skilsmisse. Boslodskravet aktualiseres først ved skifte, og ægtefællerne kan i vidt omfang disponere indbyrdes. Det er ikke udtrykkeligt reguleret i loven, om skilsmissesæreje under ægteskabet skal behandles som særeje eller delingsformue, og spørgsmålet er omdiskuteret i teorien.
Ved separation eller skilsmisse beholder hver ægtefælle som udgangspunkt sin egen formue, som er omfattet af særejet uden deling heraf. Det gælder uanset formuens størrelse eller gæld.
Der kan dog opstå spørgsmål om særejekompensation efter ægtefællelovens §§ 41-42. Det kan være relevant, hvis den ene ægtefælle har øget eller bevaret den andens særeje, eller hvis den ene ellers vil komme til at stå urimeligt dårligt økonomisk.
Tvister om virkningen af skilsmissesæreje og om eventuel særejekompensation håndteres typisk i forhandlinger mellem parterne eller behandles i skifteretten, eventuelt med henvisning til de almindelige domstole i visse tilfælde.
Ved dødsfald ophører skilsmissesærejet, og denne del af formuen bliver en del af delingsformuen, og behandles som sådan ved delingen mellem længstlevende ægtefælle og afdødes arvinger. Det betyder blandt andet, at længstlevende i den situation kan sidde i uskiftet bo med fælles børn. Samtidig kan særbørn eller andre arvinger få andel i formuen.
Den mest almindelige misforståelse er, at mange tror, at skilsmissesæreje beskytter formuen både ved skilsmisse og ved dødsfald. Det gør det ikke. Ved dødsfald bliver formuen delingsformue, og det kan få andre konsekvenser, end ægtefællerne havde forestillet sig.
Det skaber også ofte tvivl i familier, hvor arv skal beskyttes. Hvis en forælder bestemmer, at et barns arv skal være skilsmissesæreje, og barnet senere dør før sin ægtefælle, bliver arven til delingsformue. I den situation kan svigerbarnet få ret til hele formuen, herunder arven.
Et andet praktisk problem opstår, når et testamente kun bruger ordet “særeje” uden at præcisere typen. Formodningsreglen siden 1990 betyder, at resultatet ikke altid stemmer overens med det, man oprindeligt ønskede.
Skilsmissesæreje er ikke den rigtige løsning i alle familier. Hvis ønsket er at beskytte formuen både ved skilsmisse og ved dødsfald, er skilsmissesæreje ikke egnet. I sådanne situationer kan fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje være mere hensigtsmæssigt.
Der kan også opstå økonomiske konflikter om særejekompensation, hvis den ene ægtefælle har bidraget til at opbygge eller bevare den andens særeje. Her beror vurderingen på de konkrete forhold.
Endelig kan uklare formuleringer i testamenter og ægtepagter få stor betydning. Når formue, arv og familiens fremtidige stilling hænger tæt sammen, er det vigtigt at få afklaret, hvilken særejeform der faktisk er valgt, og hvilke konsekvenser den har.
Skilsmissesæreje er især relevant for ægtefæller, der vil forstå konsekvenserne af en ægtepagt, står i en skilsmisse og skal forholde sig til deling af formue, eller ønsker at tage stilling til arv og særeje i et testamente. Det ses også hos selvstændige og iværksættere, der ønsker at beskytte personlig formue eller forretningskapital.
Er du i tvivl om, hvordan skilsmissesæreje påvirker din situation, kan det være en god idé at få vurderet sammenhængen mellem ægtepagt, skilsmisse og arveforhold. Hos Ekholm Scheffmann Advokater hjælper vi dig med at skabe overblik og giver gerne en uforpligtende vurdering af din sag.
Vi er landsdækkende specialister inden for naboretssager, entrepriseret, planret og familiesager. Kontakt os for en uforpligtende vurdering af din sag.
De juridiske forhold i familien, fra skilsmisse og forældremyndighed til ægtepagter og testamenter..
Forældremyndighed handler om at træffe væsentlige beslutninger for barnets liv og sikre dets trivsel og tryghed.
Når forældre går fra hinanden, er det vigtigt at kende reglerne om barnets bopæl og forstå rollen som bopælsforælder.
Hjælp til bodeling ved skilsmisse eller samlivsophør og sikre en løsning, der tager højde for dine behov.