Uenighed om samvær opstår, når forældre ikke kan blive enige om, hvor meget tid barnet skal være hos den forælder, barnet ikke bor fast hos, og hvordan samværet skal tilrettelægges. Det kan være belastende for både forældrene og barnet. I sådanne sager er det vigtigt at kende processen, myndighedernes rolle og de forhold, der typisk indgår i vurderingen. Her får du et samlet overblik over reglerne og den praktiske håndtering af uenighed om samvær.
Uenighed om samvær dækker situationer, hvor forældre ikke kan nå til enighed om omfanget og placeringen af samværet. Det handler altså om, hvor meget tid barnet skal tilbringe hos den forælder, barnet ikke bor fast hos, og hvordan samværet konkret skal foregå.
Hvis der ikke kan indgås en aftale, kan myndighederne træffe afgørelse om samvær.
Det grundlæggende udgangspunkt er, at børn har ret til samvær med begge forældre. Samtidig er barnets tarv altid det primære hensyn. Det betyder, at det ikke alene er forældrenes ønsker, der er afgørende, men hvad der konkret er bedst for barnet.
Der findes ikke faste regler om standardsamvær eller minimumsamvær. Omfanget af samværet skal vurderes individuelt ud fra barnets behov og den konkrete families situation. Myndighederne kan også fastsætte vilkår for, hvordan samværet skal udøves.
Hvis forældrene ikke bliver enige, starter sagen som udgangspunkt med en ansøgning til Familieretshuset via familieretshuset.dk. Når sagen er modtaget, visiterer Familieretshuset den som en § 6-sag (lavere konflikt niveau) eller en § 7-sag (højere konflikt niveau).
Som hovedregel indkalder Familieretshuset derefter begge forældre til et møde, hvor der arbejdes på at finde en løsning gennem dialog og rådgivning. Formålet er at forsøge at opnå enighed, før der træffes en afgørelse.
Hvis der ikke opnås enighed, kan Familieretshuset træffe afgørelse i de § 6-sager, som kun vedrører samvær, og altså derfor ikke hvis sagen også omfatter uenighed om bopæl og/eller forældremyndighed. Er sagen mere kompleks, eller er der tale om en sag, hvor afgørelsen er indgribende for barnet, indbringes den for Familieretten, hvor en dommer træffer afgørelse.
Familieretshusets afgørelser om samvær kan indbringes for Familieretten til prøvelse. Det betyder, at forløbet kan have flere trin, hvis forældrene fortsat er uenige.
Når myndighederne skal vurdere en sag om samvær, sker det altid ud fra en konkret og individuel vurdering. Der bliver blandt andet lagt vægt på:
Derfor er det ikke muligt på forhånd at sige, hvad udfaldet bliver i en konkret sag. To sager, der på overfladen ligner hinanden, kan ende forskelligt, hvis barnets behov og familiens situation ikke er de samme.
Ja. Forældre kan selv udarbejde en skriftlig samværsaftale uden at informere myndighederne. Det kan være en praktisk løsning, hvis der er en vis enighed, men behov for at få rammerne skrevet tydeligt ned.
Det er en fordel, at aftalen er klar og præcis, så der ikke opstår tvivl om, hvad der faktisk er aftalt, og endeligt skal aftalen indeholde en tvangsfuldbyrdelsesklausul.
Ved uenighed om samvær opstår der nogle gange situationer, hvor den ene forælder uden en påviselig grund forhindrer kontakten mellem barnet og samværsforælderen. Det omtales som samværschikane.
Det er meget svært at påvise disse forhold, men der er efterhånden afsagt flere domme, hvor samværschikane er tillagt negativ betydning for den forælder, som udøver samværschikanen.
I særlige situationer kan Familieretshuset eller Familieretten bestemme, at samværet skal være overvåget. Overvåget samvær bestemmes oftest for en kortere periode, hvorefter der bliver udarbejdet en rapport som belyser forælderens evne til at håndterebarnet. Det kan for eksempel være relevant ved mistanke om misbrug, vredes udbrud, manglende mentalisering, eller hvis der ikke tidligere eller i en periode ikke har været samvær mellem barn og forælder.
Gældende regler bestemmer, at en afgørelse om samvær i en dom kan gennemføres straks, selv om dommen som helhed bliver anket. Det gælder også i sager, hvor dommen samtidig indeholder afgørelser om forældremyndighed og bopæl.
Det understreger, at spørgsmål om samvær kan få virkning, mens en større familieretlig sag stadig behandles i det videre system. For forældre i konflikt kan det have stor praktisk betydning.
Samværssager er ofte følelsesmæssigt krævende. Hvis konflikten får lov til at vokse, er der risiko for, at barnet bliver kastebold mellem forældrene. Det kan gøre det sværere at finde holdbare løsninger og øge belastningen for alle involverede.
En anden faldgrube er manglende dokumentation. Hvis du forsøger at få en aftale på plads, kan det være vigtigt, at dine forsøg dokumenteres skriftligt. Det kan få betydning for den senere behandling af sagen.
Derudover kan sager, hvor der også er uenighed om forældremyndighed eller bopæl, blive langvarige og komplekse. Endelig kan barnets egen mening få større vægt, jo ældre barnet er, og det kan påvirke sagen på måder, som forældrene ikke havde forventet.
Ved uenighed om samvær kan det være en hjælp at få juridisk overblik tidligt i forløbet. Det gælder både, hvis du vil forstå processen i Familieretshuset og Familieretten, og hvis du har brug for at få afklaret, hvilke forhold der typisk får betydning i vurderingen.
Hos Ekholm Scheffmann Advokater hjælper vi dig med at skabe ro, overblik og en realistisk vurdering af sagen. Hvis du står i en konflikt om samvær, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende vurdering af din situation.
Marianne Ekholm Scheffmann
Vi er landsdækkende specialister inden for naboretssager, entrepriseret, planret og familiesager. Kontakt os for en uforpligtende vurdering af din sag.
De juridiske forhold i familien, fra skilsmisse og forældremyndighed til ægtepagter og testamenter..
Forældremyndighed handler om at træffe væsentlige beslutninger for barnets liv og sikre dets trivsel og tryghed.
Når forældre går fra hinanden, er det vigtigt at kende reglerne om barnets bopæl og forstå rollen som bopælsforælder.
Hjælp til bodeling ved skilsmisse eller samlivsophør og sikre en løsning, der tager højde for dine behov.