Når samvær ikke bliver gennemført, kan det skabe stor usikkerhed for både barn og forældre. Tvangsfuldbyrdelse af samvær er den proces, hvor Familieretten kan sikre, at en samværsaftale eller en bindende afgørelse bliver overholdt. Reglerne knytter sig til barnets ret, og sagerne omhandler oftest kontakten med den forælder, som barnet ikke har bopæl hos, og barnets bedste er det centrale hensyn. Her får du et overblik over, hvornår tvangsfuldbyrdelse af samvær kan komme på tale, hvordan sagen behandles, og hvilke forhold der typisk får betydning.
Tvangsfuldbyrdelse af samvær er en retlig mekanisme, hvor familieretten efter sagsanlæg fra den ene forælder (ofte samværsforælderen) griber ind, hvis en samværsaftale eller en retskraftig afgørelse om samvær ikke bliver fulgt frivilligt. Det er Familieretten, der kan gennemføre tvangsfuldbyrdelsen.
Området adskiller sig fra andre former for tvangsfuldbyrdelse, fordi sagen ikke handler om gæld eller betaling, men om kontakt mellem barn og forælder. Udgangspunktet i forældreansvarsloven er, at barnet har ret til samvær med den forælder, som barnet ikke har bopæl hos. Samtidig skal enhver fuldbyrdelse ske under hensyn til barnets bedste.
En sag om tvangsfuldbyrdelse af samvær forudsætter et grundlag, der kan håndhæves (dvs. et eksigibelt grundlag). Det kan være en dom, en kendelse, eller et retsforlig om samvær. Det kan også være en samværsaftale, men kun hvis aftalen indeholder en tydeligt formuleret tvangsfuldbyrdelsesklausul, hvilket eksempelvis aftaler fra familieretshuset efter vores erfaring altid gør.
Hvis en samværsaftale ikke har en sådan klausul, kan den som udgangspunkt ikke tvangsfuldbyrdes direkte. I den situation vil der normalt være behov for en retskraftig afgørelse. Her bliver mange forældre i tvivl om forskellen mellem en aftale, der fungerer i praksis, og et dokument, som retten faktisk kan håndhæve.
Det centrale retsgrundlag findes blandt andet i forældreansvarsloven og retsplejeloven. Forældreansvarsloven fastslår barnets ret til samvær, mens retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse beskriver, hvordan Familieretten kan gennemføre samvær, og hvilke tvangsmidler der kan bruges.
I det tilfælde hvor der ikke foreligger et eksigibelt grundlag som muliggør en tvangsfuldbyrdelse af ex. samværet, bliver samværsforælderen nødt til at starte en ny sag i familieretshuset, hvor der alt efter de faktiske omstændigheder kan søges om kontaktbevarende samvær eller midlertidigt samvær, og derudover selvfølgelig en ændring af det permanente samvær.
Den forælder der ikke får barnet udleveret som forudsat i retsforliget, dom eller den korrekte udarbejdet og indgået aftale med en tvangsfuldbyrdelsesklausul, skal gå ind på www.minretssag.dk og starte en tvangsfuldbyrdelsessag op.
Når forælderen er logget ind med mitid, skal der trykkes opret sag, hvorfor der bliver præsenteret et punkt ad gangen, som der blot skal besvares. Slutteligt skal der oploades en kopi af den dom eller aftale, som man mener lægger til grund for, at man kan kræve barnet udleveret.
Familieretten vil herefter forkynde sagen for modparten, og derefter indkalde til enten et fysisk retsmøde eller et telefonisk retsmøde (forskellige retskredse har forskellige processer i disse sager). På mødet vil dommeren forsøge og forlige sagen, og ellers vil dommeren træffe en kendelse, som oftest på selve dagen.
Rettens kendelse vil have retskraft straks efter afsigelse, også selvom du kære (klager) over den.
Gældende regler lægger vægt på, at gennemførelsen af samvær skal ske under hensyn til barnets bedste. Derfor inddrages barnet ofte, hvis det er modent nok til at udtale sig, og barnets egne synspunkter skal indgå i vurderingen. Der er dog ikke et retligt krav om, at der altid skal afholdes børnesamtaler. Det er rettens vurdering.
Det betyder ikke, at barnet alene afgør sagen. Men barnets perspektiv har væsentlig betydning. I sager om tvangsfuldbyrdelse er det derfor ikke kun de formelle dokumenter, der tæller, men også hvordan retten vurderer barnets situation på tidspunktet for sagen.
Familieretten kan under en fuldbyrdelsessag efter retsplejelovens § 456 q, stk. 4-5, midlertidigt ændre omfang, tid og sted for samværet og vilkårene herfor, når det er nødvendigt for at gennemføre fuldbyrdelsen. Retten kan også fastsætte erstatningssamvær for samvær, der ikke har kunnet udøves under fuldbyrdelsessagen.
Familieretten kan derimod ikke under fuldbyrdelsessagen træffe en varig afgørelse om ændring eller ophævelse af samværet ud over fuldbyrdelsessagen. Hvis der som følge af nye oplysninger eller ændrede forhold er behov for at tage stilling til, om samværet skal ændres eller ophæves, skal sagen henvises til Familieretshuset. Reglerne om erstatningssamvær – herunder automatisk erstatningssamvær – følger af forældreansvarsloven og tilhørende bekendtgørelser og anvendes inden for de rammer, der er fastsat heri.
Familieretten kan bruge to former for tvangsmidler i sager om tvangsfuldbyrdelse af samvær: tvangsbøder og umiddelbar magt.
Tvangsbøder bruges som et økonomisk presmiddel, hvis samværet gentagne gange ikke bliver overholdt. Umiddelbar magt kan bestå i fysisk afhentning af barnet eller i tilbageholdelse af barnet hos den forælder, der har ret til samvær. Det er det mest indgribende middel og hører til de situationer, hvor andre skridt ikke har ført til, at samværet bliver gennemført.
Retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse beskriver både adgangen til at bruge tvangsbøder og muligheden for at anvende umiddelbar magt. Uanset hvilket middel der overvejes, er barnets bedste det styrende hensyn.
Hvis du vil have gennemført tvangsfuldbyrdelse af samvær, er det afgørende, at der er dokumentation for, at samværet ikke er blevet overholdt. Uden et klart grundlag kan det være vanskeligt at få sagen fremmet.
En typisk faldgrube er, at en forælder tror, at enhver samværsaftale kan håndhæves. Det kan den ikke. Hvis aftalen ikke indeholder en tydelig tvangsfuldbyrdelsesklausul, kræves der som udgangspunkt en retskraftig afgørelse.
En børnesagkyndig erklæring kan påvirke udfaldet af en sag om tvangsfuldbyrdelse. Det kan skabe usikkerhed, også selv om der allerede foreligger en samværsafgørelse. Højesterets praksis viser dog, at der som udgangspunkt skal være nye oplysninger eller ændrede forhold, hvis retten skal fravige udgangspunktet om, at samværet skal fuldbyrdes.
Fuldbyrdelsessager afgøres som oftest indenfor få uger.
Kendelser i sager om tvangsfuldbyrdelser kan som udgangspunkt kæres til Landsretten,
Hvis du står i en konflikt om tvangsfuldbyrdelse af samvær, er det vigtigt at få overblik over, hvor i systemet sagen befinder sig, og hvilket grundlag der allerede foreligger. Det har betydning for, hvilke skridt der realistisk kan tages videre.
Sager om tvangsfuldbyrdelse af samvær er ofte både juridisk og menneskeligt krævende. Hos Ekholm Scheffmann Advokater hjælper vi dig med at skabe overblik over reglerne, processen i Familieretshuset og Familieretten og de dokumenter, der kan få betydning i din sag. Hvis du ønsker en uforpligtende vurdering af din situation, er du velkommen til at kontakte os.
Marianne Ekholm Scheffmann
Vi er landsdækkende specialister inden for naboretssager, entrepriseret, planret og familiesager. Kontakt os for en uforpligtende vurdering af din sag.
De juridiske forhold i familien, fra skilsmisse og forældremyndighed til ægtepagter og testamenter..
Forældremyndighed handler om at træffe væsentlige beslutninger for barnets liv og sikre dets trivsel og tryghed.
Når forældre går fra hinanden, er det vigtigt at kende reglerne om barnets bopæl og forstå rollen som bopælsforælder.
Hjælp til bodeling ved skilsmisse eller samlivsophør og sikre en løsning, der tager højde for dine behov.