Testamente ved demens

Hvad dækker testamente ved demens over?

Når vi taler om testamente ved demens, handler det om oprettelse, ændring eller anfægtelse af et testamente, hvor testator har eller senere får konstateret demens. Det adskiller sig fra andre testamentesager, fordi spørgsmålet om mental kapacitet ofte bliver helt centralt.

Det er også vigtigt at skelne mellem forskellige dokumenter. Et almindeligt testamente bruges til at fordele formuen. Et plejetestamente bruges til at beskrive ønsker til fremtidig pleje og omsorg, hvis sygdommen udvikler sig. Et behandlingstestamente, tidligere kaldet livstestamente, handler om medicinsk behandling, hvis selvbestemmelsesretten senere går tabt.

Hvornår er et testamente ved demens gyldigt?

Det centrale retsgrundlag er arvelovens § 74. Efter bestemmelsen kan et testamente erklæres ugyldigt, hvis testator ved oprettelsen led af sindssygdom, herunder svær demens, forbigående sindsforvirring eller en lignende tilstand og derfor manglede evnen til fornuftsmæssigt at råde over sine ejendele.

Det afgørende spørgsmål er habilitet. Habilitet betyder her, at testator skal kunne handle fornuftsmæssigt og forstå betydningen af sine dispositioner på det tidspunkt, hvor testamentet bliver oprettet. Det er derfor ikke nok blot at konstatere, at en person havde demens. Der skal være grundlag for at sige, at sygdommen gjorde personen ude af stand til at råde fornuftsmæssigt.

Testamente ved demens afhænger af habilitet på underskriftstidspunktet

I sager om testamente ved demens knytter vurderingen sig til det konkrete tidspunkt, hvor testamentet blev underskrevet. En person kan have en demenssygdom og alligevel være i stand til at forstå, hvad testamentet betyder, hvis vedkommende på det relevante tidspunkt fortsat havde den nødvendige mentale kapacitet.

Domstolene vurderer netop, om testator kunne overskue konsekvenserne af sine handlinger. Det beror på en konkret vurdering, og derfor får både omstændighederne omkring oprettelsen og den tilgængelige dokumentation ofte helt afgørende betydning.

Dokumentation ved testamente ved demens

Hvis nogen senere anfægter testamentet, bliver dokumentation meget vigtig. Et vigtigt bevismiddel er en lægeudtalelse, som beskriver testators mentale kapacitet på underskrivelsestidspunktet.

Også den valgte testamentetype kan have betydning som bevis. Ved et notartestamente attesterer notaren testators habilitet. Ved et vidnetestamente attesterer vidnerne det samme. Hvis der ikke foreligger en lægeudtalelse eller anden tydelig dokumentation, kan det blive vanskeligere at afvise påstande om manglende habilitet.

Former for testamente og deres betydning

Der findes fire hovedformer for testamenter. Valget kan få betydning for både dokumentation og den praktiske håndtering.

Notartestamente

Et notartestamente underskrives for en notar, som attesterer testators habilitet. Notarens påtegning koster 300 kroner. Testamentet bliver automatisk opbevaret i Centralregisteret for Testamenter og sendt til skifteretten ved dødsfald.

Vidnetestamente

Et vidnetestamente kræver to vidner, som ikke har interesse i testamentet og forstår situationen. Vidnerne attesterer testators habilitet, men testator skal selv opbevare dokumentet.

Løsøretestamente

Et løsøretestamente, også kaldet indbotestamente, gælder kun for indbo og personlige effekter. Det kræver hverken vidner eller notar og kan skrives på papir, underskrives og dateres. Det er af den grund dog også nemmere at anfægte. Det anbefales derfor, at det evt. vedlægges eller indskrives i det almindelige notar testamente.

Nødtestamente

Et nødtestamente kan oprettes på enhver måde, for eksempel via e-mail, sms eller papir, hvis der er et akut behov. Det er højst gyldigt i tre måneder efter, at nødsituationen er ophørt.

Hvad viser praksis om testamente ved demens?

Praksis viser, at domstolene foretager en konkret vurdering af, om testator kunne overskue konsekvenserne af sine handlinger på oprettelsestidspunktet. Der findes retspraksis hvor retten ikke tilsidesætter testamenter, ligesom vi også ser flere domme, hvor testamenter er blevet tilsidesat på grund af demens. Det understreger, at spørgsmålet om habilitet ikke er en formalitet, men et reelt og ofte afgørende tema i arvesager.

Plejetestamente, behandlingstestamente, fremtidsfuldmagt og værgemål ved demens

Et almindeligt testamente er ikke det eneste dokument, der kan være relevant ved demens. Et plejetestamente er et vejledende dokument, hvor du kan tilkendegive ønsker til fremtidig pleje og omsorg. Der gælder ingen formelle krav til oprettelsen, og det behøver ikke at være registreret for at være gyldigt.

Kommunen skal respektere tilkendegivelserne i et plejetestamente så vidt muligt, men dokumentet er ikke juridisk bindende på samme måde som et almindeligt testamente. Et behandlingstestamente er derimod et juridisk bindende dokument om medicinsk behandling, hvis selvbestemmelsesretten senere går tabt, og det kan oprettes uden formelle registreringskrav.

Fremtidsfuldmagt og værgemål er desuden redskaber, der kan bruges til at håndtere økonomiske og personlige forhold ved demens.

Risici og faldgruber ved testamente ved demens

Der er flere tilbagevendende risici i sager om testamente ved demens. De handler især om timing, formkrav og bevis.

Tidsfaktoren kan være afgørende. Demens forværres over tid, og hvis testamentet først bliver oprettet, efter at den kognitive nedgang er sat ind, kan det blive svært at påvise habilitet. Det kan øge risikoen for, at testamentet senere bliver tilsidesat.

Der er også en bevismæssig risiko. Arvinger kan anfægte testamentet med henvisning til, at testator var dement ved oprettelsen. I den situation får dokumentationen stor vægt. Manglende lægeudtalelse eller mangelfuld attestation kan gøre det vanskeligere at forsvare testamentets gyldighed.

Formkrav spiller også en rolle. Et testamente, der ikke er oprettet i korrekt form, kan være mere sårbart over for anfægtelse. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at et plejetestamente ikke er bindende for kommunen, men alene vejledende. Endelig kan arvetvister få store menneskelige konsekvenser for de pårørende, hvis der opstår uenighed om testators vilje og mentale tilstand.

Når et testamente ved demens bliver anfægtet

Arvetvister behandles i skifteretten. Hvis der opstår en tvist om ugyldighed på grund af demens, vil vurderingen typisk kredse om testators tilstand på det tidspunkt, hvor testamentet blev oprettet. Sagen kan ankes til landsretten.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et testamente ved demens kan oprettes, ændres eller risikerer at blive tilsidesat, kan det være en fordel at få afklaret spørgsmål om habilitet og dokumentation i tide. Hos Ekholm Scheffmann Advokater hjælper vi dig med at skabe overblik og giver gerne en uforpligtende vurdering af din situation.