Samværschikane

Samværschikane opstår, når den ene forælder uden rimelig grund hindrer barnets samvær og kontakt med den anden forælder. Det er ofte en meget belastende situation – både for barnet og for den forælder, der bliver holdt ude. På denne side kan du læse, hvad samværschikane er, hvilke regler der gælder, hvordan myndighederne arbejder med sagerne, og hvilke konsekvenser chikane kan få. Du får også et overblik over, hvad du kan gøre, hvis du oplever samværschikane – og hvornår det kan være klogt at søge juridisk hjælp.

Hvad er samværschikane?

Samværschikane er, når en forælder uden rimelig grund forhindrer barnet i at have samvær og anden kontakt med den anden forælder. I praksis er det typisk bopælsforælderen – altså den forælder, hvor barnet har sin adresse – der gennem sine handlinger hindrer eller i hvert fald væsentligt vanskeliggør samværet med samværsforælderen.

Det kan fx være gentagne aflysninger, undladelse af at aflevere barnet til samvær, eller en vedvarende modarbejdelse af, at samværet gennemføres. For at der i juridisk forstand er tale om grov samværschikane, ser myndigheder og domstole blandt andet på:

  • Om samværet bliver hindret gentagne gange
  • Om det er sket over en længere periode
  • Om chikanen sker i strid med afgørelser eller domme om samvær

Samlet set vurderes det altid konkret, hvad der er bedst for barnet.

Retsgrundlaget for sager om samværschikane

Forældreansvarsloven ved samværschikane

Sager om samværschikane behandles inden for rammerne af forældreansvarsloven. Loven har som grundprincip, at barnets bedste er afgørende.

  • Forældreansvarslov § 5 sikrer barnets ret til at blive hørt i sager om fx samvær, forældremyndighed og bopæl. Barnets egne ønsker og oplevelser kan derfor få stor betydning, også i sager om samværschikane.
  • Forældreansvarslov §§ 11 og 14 handler om afgørelser om forældremyndighed. Ved grov og vedvarende chikane kan det efter omstændighederne få betydning for, hvem der skal have forældremyndigheden.
  • Forældreansvarsloven § 17 m.fl. regulerer forholdet om bopæl, hvor samværschikane også kan have betydning.

Bestemmelserne giver rammen for, hvordan myndighederne kan reagere, når samværet bliver hindret.

Kontaktbevarende samvær og erstatningssamvær ved samværschikane

I praksis spiller reglerne om samvær en vigtig rolle ved samværschikane. To centrale mekanismer er:

  • Kontaktbevarende samvær: Hvis en forælder søger om fastsættelse af samvær, og der tidligere har været jævnlig kontakt, men nu ikke er aktuel kontakt, skal Familieretshuset som udgangspunkt træffe afgørelse om midlertidigt kontaktbevarende samvær inden 4 uger. Det gælder dog ikke, hvis der er begrundet tvivl om, at samvær er bedst for barnet.
  • Erstatningssamvær: Hvis et aftalt eller fastsat samvær gennem retten, familieretshuset eller jf. korrekt udfyldt aftale ikke gennemføres, giver reglerne ret til erstatningssamvær i den efterfølgende uge på de oprindeligt aftalte vilkår. Det skal modvirke, at en forælder uden grund kan “slette” samvær.

På den måde skabes der værn mod, at samvær gradvist forsvinder på grund af gentagne aflysninger.

Ny lovgivning om samværschikane og forældrefremmedgørelse

Reglerne på området er under opstramning. En lovændring, der træder i kraft 1. januar 2025, sigter mod at håndtere samværschikane og forældrefremmedgørelse mere effektivt. Udviklingen peger på en tydeligere beskyttelse af barnets kontakt til begge forældre, selvom det fortsat er et meget svært område.

Strafferetlige aspekter ved samværschikane

I særlige tilfælde kan samværschikane også have strafferetlig relevans. Straffelovens regler kan komme i spil, hvis der fx sker alvorlige overtrædelser i forbindelse med samværssager. Højesteret har dog i nyere praksis understreget, at selv om der kan påvises strafbare forhold, vil det afgørende spørgsmål fortsat være, hvad der konkret er bedst for barnet.

Hvordan håndteres samværschikane i praksis?

Myndigheder og instanser i sager om samværschikane

Flere myndigheder kan være involveret i sager om samværschikane. Overordnet fordeler rollerne sig sådan:

  • Familieretshuset er første instans og træffer afgørelser om samvær, kontaktbevarende samvær og midlertidigt samvær.
  • Familieretten behandler sager om bl.a. forældremyndighed og samvær, hvis sagen indbringes for retten. Ligesom familieretten behandler sager om tvangsfuldbyrdelse af samvær. Dvs. sager hvor (oftest) bopælsforælderen ikke udlevere barnet til samvær.
  • Højesteret behandler principielle sager (når øvrige retsinstanser er brugt) og fastlægger den overordnede praksis på området.

De forskellige instanser samarbejder ikke direkte, men deres afgørelser hænger sammen og danner den samlede praksis.

Tidsfrister og hurtige indgreb ved samværschikane

Ved brud på samværet er det ofte afgørende at reagere hurtigt. Reglen om, at Familieretshuset som udgangspunkt skal træffe afgørelse om midlertidigt kontaktbevarende samvær inden 4 uger, skal sikre, at barnet ikke i længere tid mister kontakten til en forælder, hvis det ikke er nødvendigt af hensyn til barnets trivsel.

  • Hvis samværet bliver praktiseret efter en dom, afgørelse fra familieretshuset eller en aftale med en tvangsfuldbyrdelsesklausul, skal du indbringe sagen for familieretten via minretssag.dk som en tvangsfuldbyrdelsessag.
  • Hvis samværet blot bliver praktiseret efter en almindelige aftale, og nu er afbrudt, skal du straks kontakte familieretshuset.

Bevis, dokumentation og børnesagkyndige undersøgelser

Sager om samværschikane er ofte præget af ord mod ord. Dokumentation bliver derfor meget vigtig. Typisk vil man se på:

  • Skriftlig kommunikation (sms, e-mail, beskedtråde) om samvær og aflysninger
  • Eventuelle afgørelser og aftaler, som ikke er blevet overholdt
  • Hvad barnet selv fortæller
  • Udtalelser fra skole, institutioner og lignende

Der kan i særlige tilfælde iværksættes en børnesagkyndig undersøgelse, hvis der er tvivl om årsagerne til det manglende samvær, eller hvis retten vil have afdækket, hvad der ligger bag bopælsforælderens modstand. Den børnesagkyndige vurderer blandt andet barnets trivsel, tilknytning og eventuel påvirkning fra forældrene. Undersøgelsen kan forlænge sagens forløb, men er ofte central for afgørelsen.

Vigtig retspraksis om samværschikane

Højesteretsdom af 8. september 2020 – grov samværschikane og forældremyndighed

En dom fra Højesteret den 8. september 2020 markerer et væsentligt skift i håndteringen af grov samværschikane. Højesteret slog fast, at omfattende og langvarig chikane – selv om barnet var stærkt præget af den chikanerende forælders modvilje – ikke i sig selv kan begrunde, at den fælles forældremyndighed bevares hos den forælder, der hindrer samværet.

I sagen ophævede Højesteret den fælles forældremyndighed og tillagde den til den forælder, der blev udsat for samværschikanen. Retten lagde vægt på barnets ret til kontakt med begge forældre og vurderede, at det krævede en ændring i forældremyndigheden.

Højesteretsdom af 5. januar 2021 – samvær trods langvarig manglende kontakt

Den 5. januar 2021 bekræftede Højesteret linjen ved at fastslå, at der skulle etableres samvær mellem mor og barn, selv om der havde været mangel på kontakt gennem længere tid, og barnet havde knyttet sig tæt til faren. Afgørelsen viser, at domstolene kan pålægge samvær, også hvor relationen midlertidigt er svækket, hvis det samlet vurderes at være bedst for barnet.

Højesterets kendelse af 28. maj 2024 – barnets bedste vejer tungest

I en nyere kendelse fra 28. maj 2024 afviste Højesteret at overføre forældremyndighed og samvær til den anden forælder, selv om der kunne påvises overtrædelser af straffelovens regler. Begrundelsen var, at en ændring ikke blev vurderet at være bedst for barnet. Kendelsen understreger, at selv ved alvorlige forhold vil barnets konkrete situation og trivsel være afgørende – ikke alene, om der har været samværschikane eller andre krænkelser.

Risici, faldgruber og typiske fejl ved samværschikane

Forældre i konflikt om samvær og samværschikane

Sager om samværschikane er ofte følelsesladede, og det kan være svært at bevare overblik og struktur. Nogle af de mest typiske risici er:

  • Manglende dokumentation: Hvis du ikke løbende dokumenterer dine forsøg på at gennemføre samvær, kan det blive svært at bevise, at du faktisk har forsøgt. Det kan svække din sag.
  • “Retlig dobbeltmoral”: Hvis du selv ikke overholder aftalt samvær, kan det undergrave din troværdighed, selv om du oplever chikane fra den anden forælder. Myndighederne ser på begge forældres adfærd.
  • Kortvarige konflikter: Kortere perioder med uregelmæssigt samvær bliver ikke nødvendigvis vurderet som egentlig samværschikane. Praksis kræver normalt gentagen og længerevarende hindring.
  • Barnets reaktion: Domstolene lægger stor vægt på barnets tilknytning og egne holdninger. Selv hvis der påvises chikane, kan barnets stærke modvilje imod samvær få betydning, hvis den vurderes reelt begrundet og ikke alene er et resultat af påvirkning.

Det kan derfor være vigtigt at tænke både juridisk og praktisk, når du reagerer på manglende samvær.

Proceduremæssige udfordringer i sager om samværschikane

Ud over de følelsesmæssige og praktiske udfordringer rummer sager om samværschikane også en række procesrisici:

  • Børnesagkyndige undersøgelser: De kan forlænge sagens varighed, men kan være nødvendige for at forstå barnets perspektiv og eventuel påvirkning fra forældrene.
  • Anke og videreførelse af sagen: Indbringelse af afgørelser for Familieretten og senere højere instanser .

Det kan være en hjælp at få juridisk sparring, før du beslutter, hvordan din sag skal føres videre.

Hvad kan du gøre, hvis du oplever samværschikane?

Hvis du som samværsforælder oplever, at samværet gentagne gange bliver hindret eller aflyst uden rimelig grund, kan det være tegn på samværschikane. Typisk vil næste skridt være at:

  • Få overblik over aftaler, afgørelser og tidligere samvær
  • Sikre skriftlig dokumentation for aflysninger og dine egne forsøg på at gennemføre samværet
  • Kontakte familieretshuset eller kommunen for at få hjælp til konfliktmægler og eventuelt deltagelse i kurser
  • Kontakte Familieretshuset med henblik på kontaktbevarende eller familieretten erstatningssamvær

Det kan være en god idé at få juridisk rådgivning tidligt i forløbet, så du undgår de typiske faldgruber med mangelfuld dokumentation eller uhensigtsmæssig kommunikation. Vi kan hjælpe dig med at skabe overblik, vurdere din situation i lyset af gældende praksis og tilrettelægge et realistisk og barnesagligt forløb.

Brug for hjælp til en sag om samværschikane?

Hos Ekholm Scheffmann Advokater har vi særlig erfaring med konflikter om samvær, forældremyndighed og bopæl. Vi ved, at sager om samværschikane er både juridisk komplekse og følelsesmæssigt belastende. Vores fokus er at hjælpe dig til et klart overblik over dine muligheder – og at finde løsninger, der tager udgangspunkt i barnets bedste og forebygger unødige konflikter.

Du er velkommen til at kontakte os for en uforpligtende vurdering af din sag, hvis du er i tvivl, om der er tale om samværschikane, eller hvis du oplever, at samværet med dit barn bliver hindret.

FAQ om samværschikane

  • Hvad er samværschikane?
    Samværschikane er, når en forælder uberettiget forhindrer barnet i at have samvær og anden kontakt med den anden forælder. Det er typisk bopælsforælderen, der gennem sine handlinger hindrer eller væsentligt vanskeliggør samværet.
  • Hvornår anses samværschikane for grov?
    Grov samværschikane foreligger typisk, når samværet gentagne gange og over en længere periode bliver hindret, især hvis det sker i strid med aftaler, afgørelser eller domme om samvær. Vurderingen beror altid på en konkret bedømmelse.
  • Hvad er kontaktbevarende samvær?
    Kontaktbevarende samvær er et midlertidigt samvær, som Familieretshuset kan fastsætte, når der tidligere har været jævnlig kontakt mellem barn og forælder, men kontakten nu er afbrudt. Familieretshuset skal som udgangspunkt træffe afgørelse inden 3 uger, medmindre der er begrundet tvivl om, at samvær er bedst for barnet.
  • Hvad betyder automatisk erstatningssamvær?
    Automatisk erstatningssamvær betyder, at hvis et aftalt eller fastsat samvær ikke gennemføres, har samværsforælderen ret til samvær i den efterfølgende uge på de oprindeligt aftalte vilkår. Ordningen skal modvirke, at samvær udebliver uden konsekvens.
  • Kan samværschikane føre til ændring af forældremyndigheden?
    Ja, i grove tilfælde kan samværschikane føre til, at den fælles forældremyndighed ophæves, og at forældremyndigheden tillægges den forælder, der udsættes for chikanen, hvis det vurderes at være bedst for barnet. Højesteret har i 2020 fastlagt en praksis, hvor grov og langvarig chikane kan begrunde en sådan ændring.
  • Hvad hvis barnet ikke vil til samvær?
    Barnets egen holdning og tilknytning har stor betydning, og barnet har ret til at blive hørt. Samtidig er myndighederne opmærksomme på, om barnets modvilje kan være påvirket af en forælder. I nogle tilfælde etableres samvær alligevel, fordi det vurderes at være bedst for barnet på længere sigt.
  • Hvordan dokumenterer jeg samværschikane?
    Det er vigtigt at gemme skriftlig kommunikation om samvær, herunder beskeder om aflysninger, samt at have overblik over aftaler og afgørelser, der ikke er overholdt. Dokumentation for dine egne forsøg på at gennemføre samvær og samarbejde er også central.
  • Hvilken rolle spiller en børnesagkyndig undersøgelse?
    En børnesagkyndig undersøgelse bruges til at afklare barnets trivsel, tilknytning og eventuelle påvirkning fra forældrene. I sager om samværschikane kan en sådan undersøgelse være afgørende for at forstå, hvorfor samvær ikke finder sted, og hvad der er bedst for barnet.
  • Er det nok at gå til retten, hvis jeg oplever samværschikane?
    Det afhænger af sagen. Familieretshuset er første instans, og mange konflikter håndteres der. Indbringes sagen for Familieretten eller højere instanser, ændres afgørelser ikke automatisk; der skal være en retlig interesse og et grundlag for ændring. Barnets bedste er altid det afgørende kriterium.

Marianne Ekholm Scheffmann

Vi er landsdækkende specialister inden for naboretssager, entrepriseret, planret og familiesager. Kontakt os for en uforpligtende vurdering af din sag.

Lad os tage en uforpligtende samtale

Vores ekspertise spænder over følgende områder inden for familieret

Familieret

De juridiske forhold i familien, fra skilsmisse og forældremyndighed til ægtepagter og testamenter..

Forældremyndighed

Forældremyndighed handler om at træffe væsentlige beslutninger for barnets liv og sikre dets trivsel og tryghed.

Bopæl

Når forældre går fra hinanden, er det vigtigt at kende reglerne om barnets bopæl og forstå rollen som bopælsforælder.

Bodeling ved skilsmisse

Hjælp til bodeling ved skilsmisse eller samlivsophør og sikre en løsning, der tager højde for dine behov.