Samarbejdschikane

Samarbejdschikane opstår, når en forælder bevidst og på chikanerende vis forsøger at hindre den anden forælders kontakt med barnet uden gyldig grund. Begrebet har betydning i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, fordi adfærden kan påvirke barnets mulighed for at have en stabil relation til begge forældre. Mange søger svar på, hvad samarbejdschikane er, hvordan det vurderes, og hvad du kan gøre, hvis den anden forælder modarbejder kontakten. Her får du et samlet overblik over reglerne, processen og de typiske konsekvenser.

Hvad er samarbejdschikane?

Samarbejdschikane dækker over situationer, hvor en forælder bevidst modarbejder den anden forælders kontakt med barnet uden gyldigt grundlag. Det kan være bopælsforælderen, altså den forælder barnet bor hos, men det kan også være samværsforælderen, altså den forælder der har samvær med barnet.

Når man taler om samværschikane, er det en snævrere betegnelse. Den bruges især om tilfælde, hvor bopælsforælderen nægter at udlevere barnet til samvær uden gyldig grund ellers i et eller andet omfang påvirker barnet til at syntes mindre om den anden forældre, for at skabe afstand mellem barn og forældre, således barnet til sidst “selv” vælger den anden forælder fra. . I daglig tale bruges samværschikane ofte som synonym for samarbejdschikane, men juridisk er samarbejdschikane det bredere og mere præcise begreb.

Samarbejdschikane fra samværsforælderens side kan for eksempel bestå i trusler om vold mod bopælsforælderen, tilbageholdelse af barnet efter endt samvær eller uberettigede henvendelser til kommunale myndigheder. Fælles for situationerne er, at adfærden går ud over samarbejdet om barnet.

Hvilke regler gælder for samarbejdschikane?

Forældreansvarsloven og vejledningen

Det centrale retsgrundlag er forældreansvarsloven. Her behandles samarbejdschikane som en relevant faktor, når der skal træffes afgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Det betyder, at chikanerende adfærd kan få direkte betydning for udfaldet af en sag.

Vejledningen om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær beskriver, hvordan samarbejdschikane skal vurderes og håndteres. Ifølge vejledningen kan adfærden tillægges betydelig vægt ved afgørelser om samvær, og der lægges i den forbindelse vægt på, hvem af forældrene der bedst kan sikre barnets kontakt med den anden forælder.

Lovændringen fra 2025

Forældreansvarsloven er ændret, så § 4, stk. 2, om samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, blev indsat ved lov i 2024 og trådte i kraft den 1. januar 2025. Det understøtter, at chikanerende adfærd ikke blot er et samarbejdsproblem, men et forhold der kan få vægt i den juridiske vurdering.

Ved vurderingen skal der fortsat træffes afgørelse efter, hvad der er bedst for barnet, og barnets perspektiv skal inddrages under hensyn til alder og modenhed.

Sådan vurderes sagen i praksis

Sager om samarbejdschikane behandles i første omgang af Familieretshuset og kan derefter fortsætte i retssystemet. I praksis ser myndigheder og domstole ikke kun på, om der er konflikt mellem forældrene, men også på, hvordan den konkrete adfærd påvirker barnet og barnets mulighed for at bevare et normalt og stabilt forhold til begge forældre.

I vurderingen kan der indgå psykologiske forældreevne undersøgelser og børnepsykologiske vurderinger. Det sker for at belyse, hvordan samarbejdet fungerer, og hvilken betydning den påståede chikane har for barnet.

Dokumentation ved samarbejdschikane

Ved vurderingen lægges der vægt på konkrete og dokumenterbare forhold. Påstande uden nærmere dokumentation står svagere end beskrivelser af specifikke hændelser og et tydeligt forløb. Det gælder især følgende forhold:

  • Konkrete hændelser: Det kan være tilbageholdelse af barnet, manglende udlevering til samvær eller manglende forberedelse af barnet til samvær.
  • Henvendelser til myndigheder: Uberettigede anmeldelser eller andre uberettigede henvendelser kan indgå i vurderingen.
  • Kommunikation: Forsøg på at samarbejde og kommunikere om barnet kan få betydning, især hvis der senere opstår uenighed om, hvad der faktisk er sket.

Det afgørende er ikke alene, om forældrene er uenige, men om den ene forælders adfærd reelt hindrer eller skader barnets kontakt til den anden forælder uden gyldig grund.

At dokumentere samarbejdschikane er erfaringsmæssigt meget svært, hvorfor alt dokumentation hjælper.

Hvilke konsekvenser kan samarbejdschikane få?

Når samarbejdschikane konstateres, kan det få væsentlige konsekvenser i en sag om barnet. Omfanget af samvær kan ændres, og i alvorlige tilfælde kan forældremyndigheden eller barnets bopæl blive ændret.

Det centrale hensyn er barnets bedste. Domstolene ser derfor ikke kun på, hvem der har startet konflikten, men på hvilken løsning der bedst understøtter barnets behov for stabilitet og kontakt til begge forældre.

Hvad viser retspraksis om samværschikane?

Retspraksis viser, at samarbejdschikane bliver taget alvorligt. Der findes blandt andet domme, hvor samværschikane har ført til, at barnet fik bopæl hos den anden forælder.

Retspraksis viser samtidig, at samarbejdschikane ikke i sig selv automatisk fører til ændring af barnets bopæl eller forældremyndigheden. Vurderingen beror fortsat på en konkret bedømmelse af, hvad der er bedst for barnet.

Risici og faldgruber ved samarbejdschikane

En sag om samarbejdschikane bør håndteres med omtanke. Det gælder både, hvis du mener, at den anden forælder modarbejder kontakten, og hvis du selv er blevet beskyldt for det. Vær især opmærksom på følgende forhold:

  • For bopælsforælderen: Hvis der mangler dokumentation for kommunikationsforsøg eller for en legitim grund til at begrænse samvær, kan det være svært at få forståelse for handlemåden. Grov eller vedvarende samværschikane kan i alvorlige tilfælde få betydning for afgørelser om forældremyndighed eller barnets bopæl.
  • For samværsforælderen: Trusler, tilbageholdelse af barnet efter samvær eller uberettigede anmeldelser til kommunale myndigheder kan også blive anset som samarbejdschikane og påvirke samværsomfanget negativt.
  • Generelt: Myndigheder og domstole fokuserer på barnets bedste. Det er derfor ikke nok at pege på den anden forælders fejl, hvis ens egen adfærd samtidig forværrer konflikten.

Det understreger, at både dokumentation og egen adfærd kan få stor betydning i sagen.

Hvornår bør du søge juridisk hjælp?

Det kan være relevant at få en juridisk vurdering, hvis samvær gentagne gange bliver hindret uden klart grundlag, hvis barnet bliver tilbageholdt, eller hvis konflikten har udviklet sig til en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl. Det kan også være vigtigt at få overblik over, hvilken dokumentation der er relevant, og hvordan sagen bedst gribes an i Familieretshuset eller senere i retssystemet.

Hos Ekholm Scheffmann Advokater rådgiver vi i øjenhøjde og med fokus på at skabe klarhed i en ofte belastende situation. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt der er tale om samarbejdschikane, eller hvordan din sag bør håndteres, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende vurdering af din situation.

FAQ om samarbejdschikane

  • Hvad er samarbejdschikane? Samarbejdschikane er, når en forælder bevidst og på chikanerende vis forsøger at hindre den anden forælders kontakt med barnet uden gyldig grund.
  • Er samarbejdschikane det samme som samværschikane? Ikke helt. Samværschikane er en snævrere betegnelse, der især bruges om tilfælde, hvor bopælsforælderen nægter at udlevere barnet til samvær uden gyldigt grundlag.
  • Kan begge forældre udøve samarbejdschikane? Ja. Chikanen kan udgå fra både bopælsforælderen og samværsforælderen.
  • Hvad lægges der vægt på i en sag om samarbejdschikane? Der lægges vægt på konkret dokumentation for adfærd som for eksempel tilbageholdelse af barnet, uberettigede anmeldelser eller manglende forberedelse af barnet til samvær. Påstande uden konkret dokumentation tillægges mindre vægt.
  • Hvilke konsekvenser kan samarbejdschikane få? Samværet kan ændres, og i alvorlige tilfælde kan forældremyndigheden eller barnets bopæl blive ændret.
  • Hvor behandles sager om samarbejdschikane? Sager behandles i første omgang af Familieretshuset og kan derefter fortsætte i retssystemet.

Marianne Ekholm Scheffmann

Vi er landsdækkende specialister inden for naboretssager, entrepriseret, planret og familiesager. Kontakt os for en uforpligtende vurdering af din sag.

Lad os tage en uforpligtende samtale

Vores ekspertise spænder over følgende områder inden for familieret

Familieret

De juridiske forhold i familien, fra skilsmisse og forældremyndighed til ægtepagter og testamenter..

Forældremyndighed

Forældremyndighed handler om at træffe væsentlige beslutninger for barnets liv og sikre dets trivsel og tryghed.

Bopæl

Når forældre går fra hinanden, er det vigtigt at kende reglerne om barnets bopæl og forstå rollen som bopælsforælder.

Bodeling ved skilsmisse

Hjælp til bodeling ved skilsmisse eller samlivsophør og sikre en løsning, der tager højde for dine behov.