Særeje ved virksomhed

Hvad betyder særeje ved virksomhed?

Særeje er en formueordning, hvor bestemte aktiver holdes uden for den delingsformue, der ellers som udgangspunkt skal deles mellem ægtefæller. Når en virksomhed er gjort til særeje, betyder det, at virksomheden ikke indgår i delingen ved separation eller skilsmisse.

Særeje ved virksomhed kan omfatte både personligt ejede virksomheder og virksomheder i selskabsform, herunder anparter i et ApS, aktier i et A/S og holdingselskaber. Emnet er derfor relevant både for den selvstændige erhvervsdrivende, medejeren i et selskab og den ægtefælle, der ønsker klarhed over, hvilke værdier ordningen omfatter.

Det juridiske grundlag for særeje ved virksomhed

Udgangspunktet er, at det, ægtefæller ejer ved ægteskabets indgåelse eller senere erhverver, indgår i formuefællesskabet, medmindre det er gjort til særeje. Det følger af reglerne om ægtefællers økonomiske forhold.

Hvis en virksomhed skal være særeje, kræver det derfor en ægtepagt. Det er en skriftlig aftale mellem ægtefæller om, hvilke aktiver der skal være særeje, og hvordan ordningen skal være indrettet. Ægtepagten kan oprettes både før og efter ægteskabets indgåelse, men den er først gyldig, når den er tinglyst i Personbogen.

Bliver ægtepagten ikke tinglyst korrekt, kan særejet miste sin virkning.

Hvilke former for særeje er relevante?

Fuldstændigt særeje

Ved fuldstændigt særeje gælder ordningen, uanset om ægteskabet ophører ved separation eller skilsmisse eller ved dødsfald. Det betyder, at virksomheden holdes uden for delingen i begge situationer.

Skilsmissesæreje

Skilsmissesæreje er en ordning, hvor særejet gælder ved separation og skilsmisse, men ikke nødvendigvis ved dødsfald. For nogle ægtefæller kan det være en relevant mellemvej, hvis ønsket især er at beskytte virksomheden ved et samlivsophør.

Kombinationssæreje

Kombinationssæreje kan tilrettelægges, så længstlevende ægtefælle ved dødsfald kan få mest muligt af virksomheden. Denne type bruges ofte, når der både er et ønske om beskyttelse ved skilsmisse og om en bestemt løsning ved dødsfald.

Hvilken model der passer bedst, afhænger af formålet med ordningen og af, hvordan ægtefællerne ønsker at balancere hensynet til virksomheden og deres øvrige forhold.

Sådan etableres særeje ved virksomhed i praksis

I praksis begynder særeje ved virksomhed med, at ægtefællerne aftaler indholdet af ægtepagten. Det skal fremgå tydeligt, at virksomheden skal være særeje, og hvordan særejet er afgrænset.

Der stilles store krav til formuleringen. Det er vigtigt, at virksomheden beskrives præcist, og at aftalen tager højde for, hvordan virksomheden kan udvikle sig over tid. Særeje knyttes typisk til en bestemt dato, ofte datoen for det seneste regnskab, og kan omfatte alle aktiver og passiver, der hører til virksomheden på denne dato.

Hvis man ønsker det, kan ægtepagten også udformes, så fremtidige indtægter og det, der træder i stedet for virksomhedens aktiver, bliver omfattet. Det kan være væsentligt, hvis virksomheden forventes at udvikle sig eller ændre struktur.

Der findes også mere nuancerede løsninger. Det er for eksempel muligt at aftale, at en bestemt del af virksomhedens værdi skal indgå i delingen, mens resten skal være særeje. En sådan model kan bruges, hvis ægtefællerne ønsker at sætte en øvre grænse for, hvor meget af virksomhedens værdi der skal deles.

Hvornår er særeje ved virksomhed særligt relevant?

Særeje ved virksomhed er ofte relevant, når en virksomhedsejer vil undgå, at virksomhedens værdi skal deles ved separation eller skilsmisse. Det gælder både for nystartede virksomheder og for virksomheder, der allerede har en betydelig værdi.

Det kan også være relevant, hvis selskabets vedtægter eller en ejeraftale stiller krav om, at ejeren opretter ægtepagt. I sådanne situationer er særeje ikke kun et privat spørgsmål mellem ægtefæller, men også noget, der kan have betydning for ejerkredsen og virksomhedens stabilitet.

Særeje kan oprettes både før og efter vielsen. I praksis er det dog ofte lettere at få en klar og rolig aftale på plads, før der opstår uenighed mellem parterne.

Vigtige faldgruber ved særeje i virksomheden

Den mest oplagte risiko er, at virksomheden slet ikke er gjort til særeje. I så fald vil virksomhedens værdi som udgangspunkt indgå i delingen ved separation eller skilsmisse. Det kan føre til, at der skal skaffes kontanter for at gennemføre delingen, og det kan skabe et betydeligt pres på virksomheden.

En anden klassisk faldgrube er upræcis formulering. Der stilles store krav til specifikation og nøjagtighed, og en mangelfuld eller uklar ægtepagt kan skabe tvivl om, hvad der faktisk er særeje.

Det er også vigtigt at holde virksomhedens aktiver adskilt fra private aktiver. Bliver de sammenblandet, kan det blive vanskeligere at fastholde særejet i praksis.

Endelig er tinglysningen afgørende. En ægtepagt, der ikke er tinglyst, opfylder ikke de nødvendige formkrav til at etablere gyldigt særeje.

Når der opstår tvist om særeje ved virksomhed

Hvis der opstår uenighed, handler den typisk om ægtepagtens gyldighed eller om, hvordan den skal forstås. I sådanne situationer er det centralt, om virksomheden er beskrevet tilstrækkeligt præcist, om tinglysningen er på plads, og om virksomhedsaktiverne er holdt adskilt fra private aktiver.

Tvister om gyldighed eller fortolkning kan indbringes for domstolene. Derfor er det vigtigt, at særeje ved virksomhed bliver gennemarbejdet fra starten og tilpasset den konkrete virksomhed og dens udvikling.

Er du i tvivl om, hvordan særeje ved virksomhed bør udformes, eller om en eksisterende ægtepagt dækker din virksomhed godt nok, er du velkommen til at kontakte os. Hos Ekholm Scheffmann Advokater giver vi gerne en uforpligtende vurdering af din situation, så du får overblik over muligheder, risici og næste skridt.