Særeje og arv

Hvad betyder særeje og arv i praksis?

Særeje betyder, at bestemte aktiver behandles som særeje i det omfang, det følger af den valgte særejeform. Det er modsætningen til delingsformue, hvor udgangspunktet er, at formuen deles ligeligt mellem ægtefæller. I praksis bruges særeje ofte til at beskytte midler, der er bragt ind i ægteskabet, eller til at sikre, at arv og gaver bliver i familien.

Det er samtidig vigtigt at skelne mellem særeje og arveret. Særeje afgør ikke, hvem der arver. Det følger derimod af arveloven og eventuelle testamenter. Særeje bestemmer i stedet, hvordan aktiver behandles mellem ægtefæller ved separation, skilsmisse og dødsfald afhængigt af særejeformen.

Rammerne for særeje og arv i dansk ret

Reglerne om særeje findes i de familieretlige regler om ægtefællers formueforhold, mens arveretten følger arveloven og eventuelle testamenter. De konkrete virkninger afhænger blandt andet af, hvilken særejeform der er valgt, og hvordan en eventuel bestemmelse om særeje er formuleret.

Typer af særeje ved arv

Skilsmissesæreje ved arv

Skilsmissesæreje betyder, at arven er særeje ved skilsmisse, men ikke nødvendigvis ved dødsfald. Hvis den, der har arven, dør, ophører skilsmissesærejet, og formuen bliver delingsformue. Det betyder, at længstlevende ægtefælle kan arve sammen med børnene. Derfor er skilsmissesæreje ofte ikke nok, hvis formålet også er at styre, hvad der skal ske ved død.

Kombinationssæreje

Kombinationssæreje er særeje ved skilsmisse. Ved dødsfald bliver længstlevendes del særeje, mens førstafdødes del bliver delingsformue. Det gør kombinationssæreje til en løsning, der både tager højde for en eventuel skilsmisse og for situationen ved dødsfald.

Fuldstændigt særeje

Fuldstændigt særeje betyder, at arven (eller de aktiver, der er omfattet) er særeje både ved separation, skilsmisse og ved dødsfald, jf. ægtefællelovens § 12, stk. 1, nr. 2. Ved dødsfald udtager længstlevende ægtefælle sit eget fuldstændige særeje uden deling, mens førstafdødes fuldstændige særeje indgår i dødsboet og fordeles mellem afdødes arvinger efter arvelovens almindelige regler og eventuelt testamente. Uden testamente arver ægtefællen som udgangspunkt ½ og livsarvingerne ½ af afdødes formue, herunder fuldstændigt særeje, jf. arvelovens § 9.

Fuldt særeje ændrer ikke i sig selv på ægtefællens arveret, men førstafdødes fuldstændige særeje kan ikke indgå i uskiftet bo, jf. arvelovens § 17.

Længstlevende kan derimod efter § 17 overtage ægtefællernes delingsformue til uskiftet bo, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Længstlevende har efter arvelovens §§ 11 og 12 forskellige udtagnings- og fortrinsrettigheder i delingsformuen (bl.a. til personlige genstande og til at overtage aktiver til vurderingsbeløbet), men disse rettigheder knytter sig til delingsformue og ikke specifikt til førstafdødes fuldstændige særeje.

Særeje og arv ændrer ikke automatisk, hvem der arver

En af de mest almindelige misforståelser er, at børn automatisk arver hele formuen, hvis der er oprettet særeje. Sådan er det ikke. Ægtefæller bevarer som udgangspunkt arveret efter hinanden, selv om der er oprettet særeje.

Hvis der ikke er oprettet testamente, og afdøde efterlader sig både ægtefælle og børn, modtager længstlevende ægtefælle 50 % af boet, mens børnene deler de resterende 50 %. Hvis ingen af parterne har børn, arver længstlevende ægtefælle 100 % af boet.

Hvis målet er helt at udelukke ægtefællens arverettigheder, er særeje derfor ikke nok. Det kræver også testamente og afkald på arv. Vil man sikre, at arv kun går til børn eller andre udpegede modtagere, skal der både være taget stilling til særeje og til testamentet.

Sådan opretter du særeje om arv

Særeje kan oprettes gennem ægtepagt, testamente eller gavebrev. En ægtepagt om særeje skal tinglyses for at være gyldig. Arv kan også gøres til særeje gennem en testamentarisk bestemmelse, og gaver kan gøres til særeje ved gavebrev.

Et testamente kan suppleres med en særejeklausul, uanset hvordan den øvrige arvefordeling ønskes. Det er en vigtig pointe, fordi mange tror, at en ægtepagt alene kan løse spørgsmålet om arv. Det afhænger imidlertid af, hvordan ægtepagten og eventuelle bestemmelser om arv er udformet.

Faldgruber ved særeje og arv

Den første faldgrube er at tro, at særeje automatisk betyder, at børnene arver alt. Det gør de ikke, hvis afdøde var gift. Den anden er at vælge skilsmissesæreje, selv om ønsket også er at regulere forholdene ved dødsfald. Skilsmissesæreje ophører ved den ene ægtefælles død, og formuen bliver herefter delingsformue.

En anden væsentlig risiko er manglende eller mangelfuld dokumentation. En ægtepagt, der ikke er tinglyst, er ikke gyldig. Tilsvarende kan der opstå store forskelle i resultatet, hvis der ikke er oprettet testamente, eller hvis arven ikke udtrykkeligt er gjort til særeje i et testamente.

Konsekvensen kan være, at arven behandles anderledes end ønsket, og at længstlevende ægtefælle og børn kommer til at arve efter de almindelige regler, selv om familien havde forestillet sig noget andet.

Klarhed om særeje og arv

Særeje og arv hænger tæt sammen, men de løser ikke det samme. Derfor er det afgørende at få afklaret, om formålet er at beskytte arv ved skilsmisse, at styre fordelingen ved dødsfald eller begge dele. Den rigtige løsning afhænger blandt andet af, om du er gift, om der er børn, og om arven skal holdes uden for delingsformuen.

Hos Ekholm Scheffmann Advokater hjælper vi dig med at skabe overblik over reglerne og de dokumenter, der typisk skal spille sammen. Er du i tvivl om, hvordan særeje og arv bør håndteres i din situation, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende vurdering af din sag.