Ansvar for projekteringsfejl

Ansvar for projekteringsfejl opstår typisk, når der i et byggeprojekt viser sig fejl i tegninger, beskrivelser eller andet projektmateriale, og parterne bliver uenige om, hvem der skal bære det økonomiske tab. For bygherrer, entreprenører og rådgivere kan spørgsmålet få stor betydning for både økonomi og fremdrift. Reglerne bygger i høj grad på almindelige erstatningsretlige principper, og i mange sager spiller ABR18 en central rolle. Her får du et overblik over, hvordan ansvaret normalt vurderes, og hvad der typisk bliver lagt vægt på i praksis.

Hvad er en projekteringsfejl i et byggeprojekt?

Projekteringsfejl dækker fejl og mangler i det arbejde, som tekniske rådgivere som arkitekter og ingeniører udfører i projektudviklingsprocessen før og under udførelsen. Det kan fx handle om tegninger, arbejdsbeskrivelser, manglende koordinering, specifikationer og anden projektdokumentation, der ikke lever op til faglige standarder eller lovkrav.

Afgrænsning i forhold til udførelsesfejl

Det er vigtigt at skelne mellem projekteringsfejl og udførelsesfejl. Udførelsesfejl opstår under selve byggeudførelsen, mens projekteringsfejl knytter sig til grundlaget for udførelsen. Afgrænsningen har betydning for, hvordan erstatningsansvaret kan blive fordelt mellem rådgiver, entreprenør og bygherre.

Retsgrundlaget for ansvar for projekteringsfejl

Udgangspunktet i dansk ret er, at rådgiverens ansvar for projekteringsfejl vurderes efter almindelige erstatningsregler. Det centrale princip er culpaansvaret, hvor spørgsmålet er, om rådgiveren har handlet uagtsomt.

AB og ansvar for projekteringsfejl hos rådgiveren

Hvis parterne har aftalt ABR18 (Almindelige Bestemmelser for Rådgivning 2018), har det betydning for vurderingen. Her arbejdes der med et professionsansvar, hvor uagtsomhed måles op imod, hvad der kan forventes af en teknisk rådgiver ud fra datidens vidensniveau samt gældende regler, anvisninger og normer.

ABR18 indeholder også begrænsninger af rådgiverens ansvar, herunder regler om tålegrænse for projektændringer.

Rådgiveren er ikke resultatforpligtet

Et centralt punkt er, at rådgiveren som udgangspunkt ikke er resultatforpligtet. Det betyder, at en påviselig projektfejl ikke i sig selv medfører, at rådgiveren automatisk bliver erstatningsansvarlig. Der skal foretages en konkret vurdering af, om der er handlet ansvarspådragende.

Hvem hæfter – ansvar for projekteringsfejl hos rådgiver, entreprenør eller bygherre?

Rådgiveren: ansvar ved uagtsomhed

Ved ansvar for projekteringsfejl er det typisk rådgiverens handlinger eller undladelser, der vurderes efter culpa. I praksis kræver det ofte en grundig gennemgang af projektmaterialet, relevante faglige standarder og sagens forløb at vurdere, om rådgiveren har handlet uagtsomt.

Entreprenøren: kan som udgangspunkt støtte ret på projektmaterialet

Entreprenøren er som udgangspunkt ansvarsfri, hvis arbejdet er udført i overensstemmelse med det projekt materiale, rådgiveren har udarbejdet. Der er dog en vigtig undtagelse: Entreprenøren har en indsigelsespligt over for bygherren ved klare og åbenbare projekteringsfejl, som entreprenøren på baggrund af sin fagkundskab kan eller burde kunne identificere.

Bygherren: egen håndtering kan få betydning

Bygherrens egen håndtering af en konstateret projekteringsfejl kan påvirke ansvarsbedømmelsen. Det gælder især, hvis bygherren ikke giver rådgiveren mulighed for at tilrette og afklare projektet.

Betingelser for erstatning – ansvar for projekteringsfejl i praksis

Den part, der rejser kravet, bærer bevisbyrden. I praksis er det ofte bygherren, men det afhænger af, hvem der gør kravet gældende.

Bevisbyrden i sager om ansvar for projekteringsfejl

Der skal typisk dokumenteres tre hovedforhold:

  • Ansvarsgrundlag: at rådgiveren har handlet ansvarspådragende (uagtsomt).
  • Tab: at fejlen har medført et dokumenteret økonomisk tab.
  • Årsagssammenhæng: at der er årsagsforbindelse mellem fejlen og tabet.

Bevisprocessen kan opleves som tung og uoverskuelig, fordi vurderingen både kan være teknisk og juridisk kompleks. Derfor giver det ofte mening at få skabt et klart overblik over, hvad der kan dokumenteres, og hvordan.

Tålegrænse for projektændringer efter ABR18

Efter ABR18 kan der gælde en tålegrænse for projektændringer. Vurderingen afhænger blandt andet af projektets størrelse og kompleksitet. Det betyder, at ikke enhver fejl eller ændring nødvendigvis fører til erstatningsansvar, selv om der objektivt kan påvises en fejl.

Tilretning og projektafklaring ved ansvar for projekteringsfejl

Hvis en projekteringsfejl opdages under eller efter byggeprocessen, vil rådgiveren typisk skulle have mulighed for at tilrette og afklare projektet i samarbejde med entreprenøren. Hvis bygherren fratager rådgiveren denne mulighed, kan det påvirke ansvaret negativt for bygherren og i praksis medføre, at rådgiveren ikke bliver erstatningsansvarlig, selv om der kan påvises fejl ved projekteringen.

Hvor afgøres tvister om ansvar for projekteringsfejl?

Tvister om ansvar for projekteringsfejl afgøres typisk ved voldgiftsret, særligt Byggeriets Voldgiftsret (TBB). I nogle tilfælde behandles sagerne ved domstolene (byret og landsret). Der findes ikke særlige administrative instanser for denne type tvister.

Hvad viser retspraksis om ansvar for projekteringsfejl?

Praksis peger samlet set på, at ansvaret beror på konkrete vurderinger af både fejlen og parternes håndtering af forløbet:

  • Tålegrænse og tilretning: Afgørelser viser, at rådgiver kan blive frifundet, selv om der er en påviselig projekteringsfejl, hvis bygherren har frataget rådgiveren muligheden for tilretning og afklaring. Samtidig understreges betydningen af tålegrænsen, som vurderes ud fra projektets størrelse og kompleksitet.
  • Entreprenørens indsigelsespligt: Der skelnes mellem fejl, der er åbenbare, og fejl, der er så komplekse, at entreprenøren ikke burde have identificeret dem. I sidstnævnte situation kan entreprenøren frifindes, mens totalrådgiver kan blive anset for ansvarlig.
  • Specificerede parametre: Landsretsafgørelser peger på, at entreprenøren i visse situationer kan støtte ret på konkrete specifikationer i projektmaterialet uden en selvstændig pligt til at påpege fejl.

Det understreger, at både den tekniske fejl og den efterfølgende håndtering ofte bliver afgørende for, hvor ansvaret ender.

Risici og faldgruber ved projekteringsfejl

For bygherren

Som bygherre er det typisk disse forhold, der kan give udfordringer i sager om projekteringsfejl:

  • Tung bevisbyrde: Det kan være krævende at bevise uagtsomhed, tab og årsagssammenhæng.
  • Egen skyld: Manglende tilretning og projektafklaring kan reducere mulighederne for at få medhold.
  • Tålegrænse: Mindre fejl kan falde inden for tålegrænsen og derfor ikke udløse erstatningsansvar.
  • Forsikring: Der kan være risiko for at miste forsikringsdækning, hvis rådgiverforpligtelser overdrages til entreprenør uden korrekt håndtering.

Det gør det særligt vigtigt at få afklaret forløb, roller og dokumentation, så sagen ikke udvikler sig unødigt.

For rådgiveren

For rådgiveren handler risiciene ofte om faglig standard, proces og dokumentation:

  • Høj faglig standard: Culpaansvaret indebærer krav om at leve op til professionens standarder.
  • Dokumentation: Det kan være krævende at løfte bevis for, at man har handlet fagligt forsvarligt.
  • Tilretningsfasen: Forløbet omkring afklaring og tilretning kan blive afgørende for ansvarsvurderingen.

En klar og løbende dokumentation af beslutninger og afklaringer kan derfor få stor betydning, hvis der senere opstår tvist.

For entreprenøren

For entreprenøren er fokus typisk på indsigelsespligt og grænsedragning:

  • Indsigelsespligt: Ved åbenbare fejl kan manglende indsigelse få betydning og medføre risiko for ansvar.
  • Grænsedragning: Skellet mellem åbenbar og kompleks fejl kan være vanskeligt i praksis.
  • Projektets detaljeringsgrad: Jo mere konkret projektmaterialet er, desto mere kan entreprenøren typisk støtte ret på det.

Jo tidligere uklarheder bliver håndteret, desto lettere er det typisk at undgå, at ansvaret bliver skubbet mellem parterne.

Hvornår giver det mening at få juridisk hjælp ved ansvar for projekteringsfejl?

Sager om ansvar for projekteringsfejl handler ofte om både teknik, proces og bevis. Vi hjælper typisk med at skabe overblik over ansvarsplacering, beviskrav og den praktiske håndtering, herunder hvordan forholdet til tilretning og projektafklaring kan påvirke sagen. Vi rådgiver både erhvervsaktører i byggeriet og private bygherrer ved større projekter.

Hvis du står med en mulig projekteringsfejl, eller hvis ansvaret bliver skubbet mellem rådgiver, entreprenør og bygherre, er du velkommen til at kontakte os i Ekholm Scheffmann Advokater for en uforpligtende vurdering af din sag og dine muligheder for en løsning.

FAQ om ansvar for projekteringsfejl

  • Hvad er en projekteringsfejl? Projekteringsfejl er fejl og mangler i tekniske rådgiveres projektmateriale, fx tegninger, beskrivelser og specifikationer, som ikke opfylder faglige standarder eller lovkrav.
  • Er rådgiveren automatisk ansvarlig, hvis der er en projekteringsfejl? Nej. Rådgiveren er ikke resultatforpligtet, og en påviselig fejl udløser ikke automatisk erstatningsansvar. Der skal vurderes, om rådgiveren har handlet uagtsomt.
  • Hvornår kan entreprenøren blive ansvarlig for en projekteringsfejl? Entreprenøren er som udgangspunkt ansvarsfri, når arbejdet udføres efter projektmaterialet, men har indsigelsespligt ved klare og åbenbare projekteringsfejl, som entreprenøren kan eller burde identificere.
  • Hvad skal bygherren bevise i en erstatningssag om projekteringsfejl? Bygherren skal typisk bevise ansvarspådragende adfærd (uagtsomhed), et dokumenteret økonomisk tab og årsagsforbindelse mellem fejlen og tabet.
  • Hvorfor er “tilretning og projektafklaring” så vigtig? Fordi rådgiveren normalt skal have mulighed for at tilrette og afklare projektet. Hvis bygherren fratager rådgiveren den mulighed, kan det påvirke ansvaret og føre til frifindelse af rådgiveren.
  • Hvor bliver tvister om ansvar for projekteringsfejl typisk afgjort? Ofte ved byggevoldgift og i nogle tilfælde ved domstolene (byret og landsret).

Advokat (L) Sebastian Ekholm Scheffmann

Vi er landsdækkende specialister inden for naboretssager, entrepriseret, planret og familiesager. Kontakt os for en uforpligtende vurdering af din sag.

Lad os tage en uforpligtende samtale

Vores ekspertise spænder over følgende områder inden for entrepriseret

Dagboeder

Kan medføre økonomiske sanktioner, hvor entreprenøren pålægges en daglig straf for forsinkelse ud over den aftalte tidsfrist.​

Stadeopgørelse

Processen spiller en central rolle i forbindelse med betalinger, ophævelse af entrepriser eller entreprenørens konkurs.

Ekstrafundering

Kan medføre ekstra arbejde og udgifter for nødvendigt at sikre, at bygningen står stabilt på et ellers utilstrækkeligt underlag.

Rethjælpsforsikring

Kan dække sagsomkostninger i konflikter, der udvikler sig til retssager, hvis sagen vurderes at have gode chancer for succes.