Ansvar for projekteringsfejl opstår typisk, når der i et byggeprojekt viser sig fejl i tegninger, beskrivelser eller andet projektmateriale, og parterne bliver uenige om, hvem der skal bære det økonomiske tab. For bygherrer, entreprenører og rådgivere kan spørgsmålet få stor betydning for både økonomi og fremdrift. Reglerne bygger i høj grad på almindelige erstatningsretlige principper, og i mange sager spiller ABR18 en central rolle. Her får du et overblik over, hvordan ansvaret normalt vurderes, og hvad der typisk bliver lagt vægt på i praksis.
Projekteringsfejl dækker fejl og mangler i det arbejde, som tekniske rådgivere som arkitekter og ingeniører udfører i projektudviklingsprocessen før og under udførelsen. Det kan fx handle om tegninger, arbejdsbeskrivelser, manglende koordinering, specifikationer og anden projektdokumentation, der ikke lever op til faglige standarder eller lovkrav.
Det er vigtigt at skelne mellem projekteringsfejl og udførelsesfejl. Udførelsesfejl opstår under selve byggeudførelsen, mens projekteringsfejl knytter sig til grundlaget for udførelsen. Afgrænsningen har betydning for, hvordan erstatningsansvaret kan blive fordelt mellem rådgiver, entreprenør og bygherre.
Udgangspunktet i dansk ret er, at rådgiverens ansvar for projekteringsfejl vurderes efter almindelige erstatningsregler. Det centrale princip er culpaansvaret, hvor spørgsmålet er, om rådgiveren har handlet uagtsomt.
Hvis parterne har aftalt ABR18 (Almindelige Bestemmelser for Rådgivning 2018), har det betydning for vurderingen. Her arbejdes der med et professionsansvar, hvor uagtsomhed måles op imod, hvad der kan forventes af en teknisk rådgiver ud fra datidens vidensniveau samt gældende regler, anvisninger og normer.
ABR18 indeholder også begrænsninger af rådgiverens ansvar, herunder regler om tålegrænse for projektændringer.
Et centralt punkt er, at rådgiveren som udgangspunkt ikke er resultatforpligtet. Det betyder, at en påviselig projektfejl ikke i sig selv medfører, at rådgiveren automatisk bliver erstatningsansvarlig. Der skal foretages en konkret vurdering af, om der er handlet ansvarspådragende.
Ved ansvar for projekteringsfejl er det typisk rådgiverens handlinger eller undladelser, der vurderes efter culpa. I praksis kræver det ofte en grundig gennemgang af projektmaterialet, relevante faglige standarder og sagens forløb at vurdere, om rådgiveren har handlet uagtsomt.
Entreprenøren er som udgangspunkt ansvarsfri, hvis arbejdet er udført i overensstemmelse med det projekt materiale, rådgiveren har udarbejdet. Der er dog en vigtig undtagelse: Entreprenøren har en indsigelsespligt over for bygherren ved klare og åbenbare projekteringsfejl, som entreprenøren på baggrund af sin fagkundskab kan eller burde kunne identificere.
Bygherrens egen håndtering af en konstateret projekteringsfejl kan påvirke ansvarsbedømmelsen. Det gælder især, hvis bygherren ikke giver rådgiveren mulighed for at tilrette og afklare projektet.
Den part, der rejser kravet, bærer bevisbyrden. I praksis er det ofte bygherren, men det afhænger af, hvem der gør kravet gældende.
Der skal typisk dokumenteres tre hovedforhold:
Bevisprocessen kan opleves som tung og uoverskuelig, fordi vurderingen både kan være teknisk og juridisk kompleks. Derfor giver det ofte mening at få skabt et klart overblik over, hvad der kan dokumenteres, og hvordan.
Efter ABR18 kan der gælde en tålegrænse for projektændringer. Vurderingen afhænger blandt andet af projektets størrelse og kompleksitet. Det betyder, at ikke enhver fejl eller ændring nødvendigvis fører til erstatningsansvar, selv om der objektivt kan påvises en fejl.
Hvis en projekteringsfejl opdages under eller efter byggeprocessen, vil rådgiveren typisk skulle have mulighed for at tilrette og afklare projektet i samarbejde med entreprenøren. Hvis bygherren fratager rådgiveren denne mulighed, kan det påvirke ansvaret negativt for bygherren og i praksis medføre, at rådgiveren ikke bliver erstatningsansvarlig, selv om der kan påvises fejl ved projekteringen.
Tvister om ansvar for projekteringsfejl afgøres typisk ved voldgiftsret, særligt Byggeriets Voldgiftsret (TBB). I nogle tilfælde behandles sagerne ved domstolene (byret og landsret). Der findes ikke særlige administrative instanser for denne type tvister.
Praksis peger samlet set på, at ansvaret beror på konkrete vurderinger af både fejlen og parternes håndtering af forløbet:
Det understreger, at både den tekniske fejl og den efterfølgende håndtering ofte bliver afgørende for, hvor ansvaret ender.
Som bygherre er det typisk disse forhold, der kan give udfordringer i sager om projekteringsfejl:
Det gør det særligt vigtigt at få afklaret forløb, roller og dokumentation, så sagen ikke udvikler sig unødigt.
For rådgiveren handler risiciene ofte om faglig standard, proces og dokumentation:
En klar og løbende dokumentation af beslutninger og afklaringer kan derfor få stor betydning, hvis der senere opstår tvist.
For entreprenøren er fokus typisk på indsigelsespligt og grænsedragning:
Jo tidligere uklarheder bliver håndteret, desto lettere er det typisk at undgå, at ansvaret bliver skubbet mellem parterne.
Sager om ansvar for projekteringsfejl handler ofte om både teknik, proces og bevis. Vi hjælper typisk med at skabe overblik over ansvarsplacering, beviskrav og den praktiske håndtering, herunder hvordan forholdet til tilretning og projektafklaring kan påvirke sagen. Vi rådgiver både erhvervsaktører i byggeriet og private bygherrer ved større projekter.
Hvis du står med en mulig projekteringsfejl, eller hvis ansvaret bliver skubbet mellem rådgiver, entreprenør og bygherre, er du velkommen til at kontakte os i Ekholm Scheffmann Advokater for en uforpligtende vurdering af din sag og dine muligheder for en løsning.
Advokat (L) Sebastian Ekholm Scheffmann
Vi er landsdækkende specialister inden for naboretssager, entrepriseret, planret og familiesager. Kontakt os for en uforpligtende vurdering af din sag.
Kan medføre økonomiske sanktioner, hvor entreprenøren pålægges en daglig straf for forsinkelse ud over den aftalte tidsfrist.
Processen spiller en central rolle i forbindelse med betalinger, ophævelse af entrepriser eller entreprenørens konkurs.
Kan medføre ekstra arbejde og udgifter for nødvendigt at sikre, at bygningen står stabilt på et ellers utilstrækkeligt underlag.
Kan dække sagsomkostninger i konflikter, der udvikler sig til retssager, hvis sagen vurderes at have gode chancer for succes.