Kan en entreprenør kræve mere i betaling, hvis byggematerialerne bliver dyrere efter tilbuddet? Udgangspunktet er, at en aftalt fast pris ikke kan ændres alene på grund af prisstigninger på materialer. Svaret afhænger dog af kontrakten, herunder om parterne har aftalt AB 18 eller særlige vilkår om prisregulering. Her får du overblik over reglerne, dokumentationskravene og de typiske årsager til uenighed mellem entreprenør og bygherre.
En fast aftalt entreprisesum kan som udgangspunkt ikke reguleres, fordi entreprenørens udgifter til materialer eller løn stiger. Der er heller ingen generel ret til at indeksregulere en aftalt pris. Det første spørgsmål er derfor, hvilke standardvilkår og særlige bestemmelser der indgår i aftalen.
AB 18, ABT 18 og AB Forenklet indeholder regler om indeksregulering og godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger. De ældre vilkår AB 92 og ABT 93 giver derimod ikke i sig selv ret til godtgørelse for ekstraordinære materiale prisstigninger. Hvis parterne ikke har aftalt standardvilkår, kræver regulering som udgangspunkt en særskilt aftale.
For private bygherrer er AB Forbruger særlig relevant. Når parterne har aftalt disse vilkår, er prisen som udgangspunkt fast i hele kontraktperioden. Håndværkeren kan derfor ikke regulere den på grund af dyrere materialer, medmindre parterne har aftalt noget andet.
Efter AB 18 § 34 er entreprisesummen fast for den del af arbejdet, der udføres inden 12 måneder fra tilbudsdagen. For arbejde, der udføres senere, reguleres prisen efter det aftalte bygge- eller anlægsomkostningsindeks. Har parterne ikke aftalt et indeks, anvendes et indeks, som er relevant for arbejdet. ABT 18 og AB Forenklet har tilsvarende regler.
AB 18 § 35 giver en særlig mulighed for godtgørelse ved ekstraordinære prisstigninger, før aftalt indeksregulering efter § 34 træder i kraft. Bestemmelsen omfatter også regulering ved visse statslige indgreb efter tilbuddets afgivelse.
En prisstigning skal være indtrådt efter tilbudsdagen og inden aftalt indeksregulering er trådt i kraft. Den skal være generelt forekommende i markedet, og entreprenøren skal kunne dokumentere den med officielt prismateriale eller på anden måde. At entreprenørens sædvanlige leverandør har hævet prisen, er ikke i sig selv nok til at vise, at stigningen er generel.
Godtgørelse kan kun omfatte den del af stigningen, der overstiger 10 procent af materialets pris på tilbudsdagen, med tillæg af 0,5 procentpoint for hver hele måned mellem tilbudsdagen og indkøbet. Prisstigninger efter indkøbstidspunktet tæller ikke med. Summen af de beregnede reguleringsbeløb skal desuden udgøre mindst 0,5 procent af entreprisesummen. Selv en stor stigning på ét materiale giver derfor ikke nødvendigvis ret til godtgørelse.
AB 18 § 35 omfatter også regulering ved visse statslige indgreb efter tilbuddets afgivelse, hvis indgrebet medfører en væsentlig mer- eller mindreudgift, som ikke dækkes af anden regulering. Det er en anden situation end almindelige udsving i materialepriserne.
Reglerne om ekstraordinære prisstigninger omfatter materialer, som i færdig form eller på sædvanlig måde indgår i arbejdet. De omfatter også brændstof, der bruges direkte til arbejdet. Entreprenørens øvrige driftsomkostninger og lønudgifter falder udenfor.
Det afgørende er prisen på det materiale, der faktisk indgår i entreprisen. En stigning på råvarer eller komponenter, der bruges til at fremstille et færdigt produkt, er ikke tilstrækkelig, hvis den ikke slår igennem på prisen på det færdige produkt i det nødvendige omfang. Råmaterialer, som på sædvanlig måde indgår direkte i byggeriet, kan dog være omfattet.
Entreprenøren skal fremsætte og dokumentere et krav om godtgørelse. Opgørelsen skal blandt andet vise prisniveauet på tilbudsdagen, prisudviklingen, indkøbstidspunktet og mængden af de berørte materialer. Prislister, leverandørmeddelelser og indeksdata kan indgå i dokumentationen. Den skal også kunne vise, om stigningen er generelt forekommende.
Efter AB 18 § 35, stk. 6, gælder, at hvis entreprenøren skal yde sin underentreprenør godtgørelse efter reglerne i § 35, stk. 2–5, skal tilsvarende godtgørelse ydes entreprenøren af bygherren, uanset reglen i § 35, stk. 5. Bygherren kan derfor ikke afvise entreprenørens krav med den begrundelse, at summen af reguleringsbeløbene ikke udgør 0,5 procent af hovedentreprisesummen, når entreprenøren har været forpligtet til at betale underentreprenøren godtgørelse efter § 35, stk. 2–5.
Uenighed opstår ofte, fordi parterne læser kontraktens vilkår forskelligt, eller fordi dokumentationen ikke viser en generel prisstigning på det relevante materiale. Et krav kan også falde bort, hvis den beregnede stigning ikke når tærsklerne i AB 18. Har parterne aftalt voldgift, kan de få tvisten behandlet dér. Uden en sådan aftale kan de få den behandlet ved de almindelige domstole.
For både entreprenører og bygherrer begynder vurderingen med aftalen: Hvilke vilkår gælder, hvad er aftalt om prisregulering, og hvad viser dokumentationen om de konkrete materialer? Vi hjælper dig med at gennemgå entreprisekontrakten og vurdere krav om prisstigninger på materialer. Kontakt os, hvis du ønsker en uforpligtende vurdering af din sag og mulighederne for at finde en løsning.
Vi er landsdækkende specialister inden for naboretssager, entrepriseret, planret og familiesager. Kontakt os for en uforpligtende vurdering af din sag.
Kan medføre økonomiske sanktioner, hvor entreprenøren pålægges en daglig straf for forsinkelse ud over den aftalte tidsfrist.
Processen spiller en central rolle i forbindelse med betalinger, ophævelse af entrepriser eller entreprenørens konkurs.
Kan medføre ekstra arbejde og udgifter for nødvendigt at sikre, at bygningen står stabilt på et ellers utilstrækkeligt underlag.
Kan dække sagsomkostninger i konflikter, der udvikler sig til retssager, hvis sagen vurderes at have gode chancer for succes.