Overvåget samvær

Hvad er overvåget samvær?

Overvåget samvær betyder, at samværet mellem et barn og en forælder foregår i nærvær af en professionel børnesagkyndig eller anden myndighedsrepræsentant, typisk fra Familieretshuset eller kommunen. Den professionelle observerer samværet og kan efterfølgende udarbejde en rapport, som indgår i vurderingen af, hvordan et eventuelt permanent samvær skal være fremover.

Det er en særlig og indgribende ordning, som bruges, når almindeligt samvær ikke vurderes forsvarligt eller det skal undersøges, om et almindeligt samvær vil være forsvarligt. Overvåget samvær adskiller sig fra støttet samvær, hvor der mere er fokus på vejledning og støtte under samværet og ikke på egentlig overvågning.

Retsgrundlaget for overvåget samvær

Overvåget samvær reguleres af flere regelsæt, afhængigt af om barnet er anbragt, og hvilken myndighed der behandler sagen:

• Forældreansvarsloven § 29 – om barnets ret til kontakt og samvær.
• Barnets Lov § 105 – om samvær for børn under myndighedernes omsorg.
• Vejledning om familierettens behandling af forældreansvarssager – beskriver procedurer i Familieretshuset og Familieretten.
• Ankestyrelsens principmeddelelse 8-20 – fastslår bl.a., at det er børn og unge-udvalget, der træffer afgørelse om overvåget samvær ved anbringelser.

Der er desuden indført nye regler om såkaldt kontaktbevarende overvåget samvær med en hurtig “fasttrack”-procedure. Formålet er at sikre, at barnet ikke mister kontakten til en forælder. Det kunne f.eks. være imens alvorlige påstande undersøges, og eventuelle grundløse beskyldninger kan afklares hurtigt.

Hvornår kan der fastsættes overvåget samvær?

Overvåget samvær kan komme på tale i en række situationer, hvor der er tvivl om, hvorvidt barnet kan være i almindeligt samvær med en forælder. Det kan f.eks. være, når:

• Der er mistanke om misbrug eller andre personfarlige forhold hos samværsforælderen.
• Der er frygt for, at barnet kan blive bortført.
• Der er påstande om, at samværsforælderen ikke håndterer barnet forsvarligt.
• Barnet og forælderen ikke kender hverandre særligt godt, og kontakten skal opbygges gradvist.
• Der er påstande om misrøgt, som skal undersøges nærmere under et kontaktbevarende overvåget samvær.

I de mest alvorlige situationer kan overvåget samvær også blive afvist. Det kan f.eks. være, hvis der er:

• Trusler af fysisk karakter mod den anden forælder eller personale.
• Aktuelt misbrug af afhængighedsskabende stoffer.
• Ukontrolleret psykisk sygdom.
• Begået alvorlige strafferetlige forhold.
• Ingen kontakt mellem barn og forælder i en lang periode, f.eks. fra 8 måneder før fødslen.

Hver sag bygger på en konkret vurdering af barnets bedste. Derfor er det vigtigt at få belyst de faktiske forhold og dine egne handlemuligheder grundigt.

Myndigheder og kompetence i sager om overvåget samvær

Flere myndigheder kan være involveret i sager om overvåget samvær, afhængigt af situationen:

• Familieretshuset oplyser høj konfliktfyldte forældreansvarssager om samvær, og kan i den forbindelse bestemme at der skal etableres overvåget samvær, for at få oplyst sagen. Derudover træffer familieretshuset afgørelse ved ansøgning om kontaktbevarende samvær og midlertidigt samvær, hvor overvåget samvær også kan komme på tale.
• Familieretten kan både træffe afgørelser om overvåget samvær under en retssag, for at få oplyst sagen, ligesom de kan beslutte, at samvær kun må foregå overvåget. (den sidste mulighed kræver som udgangspunkt, at kommunen inden dom har tilkendegivet de vil hjælpe med dette) Derudover behandler familieretten klager over Familieretshusets afgørelser.
• Børn og unge-udvalget i kommunen træffer afgørelse om overvåget samvær, når barnet er anbragt.
• Ankestyrelsen er klageinstans for afgørelser truffet af Børne- og ungeudvalget.
• Familieretten kan behandle klager over ankestyrelsens afgørelser.

Proceduren for overvåget samvær

Fasttrack og frister ved kontaktbevarende overvåget samvær

Ved kontaktbevarende overvåget samvær – typisk hvor der er fremsat alvorlige påstande om misrøgt, misbrug eller lignende – er der indført en hurtigere sagsgang:

• Der tilstræbes en maksimal sagsbehandlingstid på 4 uger til afklaring af, om der skal fastsættes overvåget samvær, når samvær er afbrudt.
• Ved påstande, som viser sig grundløse, er udgangspunktet, at der skal træffes afgørelse inden 14 dage, medmindre helt særlige forhold taler imod.

Formålet er at sikre barnets ret til kontakt, samtidig med at barnets sikkerhed og trivsel beskyttes.

Omfang og gennemførelse af overvåget samvær

Typisk fastsættes der i første omgang et begrænset antal overvågede samvær:

• Ofte 3–6 gange overvåget samvær, inden ordningen evalueres.
• Som minimumsbeskyttelse kan der fastsættes samvær på mindst 1 gang om måneden i 45 minutter, hvis der ikke er anden kontakt.

Samværet foregår typisk i barnets nærområde, f.eks. i en institution, på rådhuset eller et andet egnet sted. Den børnesagkyndige eller myndighedsperson er til stede under hele samværet.

Observationer og rapporter ved overvåget samvær

Den, der overvåger samværet, observerer blandt andet:

• Hvordan barnet reagerer før, under og efter samværet.
• Forælderens måde at være sammen med barnet på.
• Om der er tegn på utryghed, konflikt eller omvendt positiv kontakt.

Der udarbejdes typisk et skriftligt referat eller en rapport efter samværene. Disse observationer kan få stor betydning for den efterfølgende vurdering af, om samværet kan normaliseres, om der skal fortsættes med overvågning, eller om samværet skal begrænses yderligere.

Løbende revurdering af overvåget samvær

Hvis der er forhold, der taler imod at fortsætte eller udvide samværet, kan der ske løbende revurdering. Der kan f.eks. aftales faste intervaller på omkring én måned, hvor sagen vurderes igen, mens yderligere oplysninger og observationer indsamles.

Rettigheder og klagemuligheder ved overvåget samvær

Som forælder har du ret til at få en afgørelse begrundet og til at få oplyst, hvilke forhold der er lagt vægt på ved beslutningen om overvåget samvær.

Du kan som udgangspunkt:

• Klage over Familieretshusets afgørelse til Familieretten.
• Anmode om ændring af samværsordningen, hvis der er sket væsentlige ændringer i forholdene.

Der er ikke pligt for bopælsforælderen til at deltage aktivt i gennemførelsen af det overvågede samvær, f.eks. ved selv at være til stede eller finde en “tryghedsperson”. Det forventes dog, at bopælsforælderen sørger for, at barnet kommer til det overvåget samvær. Det kan gøre den praktiske gennemførelse mere kompleks og øger behovet for, at myndighedernes rammer og beslutninger er klare.

Retspraksis og myndighedernes vurdering af overvåget samvær

Praksis viser, at myndighederne lægger afgørende vægt på barnets bedste og ikke på at placere skyld mellem forældrene. Når der f.eks. fremsættes alvorlige påstande, er fokus på at beskytte barnet og få klarlagt forholdene – ikke på at straffe den ene forælder.

I afgørelser om overvåget samvær fastsættes blandt andet:

• Hvor ofte og hvor længe samvær skal finde sted (f.eks. hver anden uge, et vist antal gange).
• Hvor længe overvågningen skal fortsætte, før ordningen tages op til ny vurdering.
• Hvor samværet skal foregå – typisk i familieretshuset lokaler

Princippet om, at børn og unge-udvalget træffer beslutningen, selv ved enighed, understreger, at overvåget samvær ikke er et privat anliggende mellem forældrene, men en myndighedsbeslutning om barnets omsorg og sikkerhed.

Risici og faldgruber ved overvåget samvær

Risici ved overvåget samvær for samværsforælderen

Overvåget samvær kan have vidtrækkende konsekvenser for samværsforælderen, f.eks.:

• Langvarig adskillelse fra barnet, hvis sagen trækker ud, og der ikke hurtigt sker afklaring.
• Risiko for, at observationer hænger ved – den børnesagkyndiges vurderinger kan få betydning i senere afgørelser om samvær og forældremyndighed.
• Asymmetri i sagen, hvis bopælsforælderen fremsætter påstande, der er svære at afvise, og samværsforælderen har begrænsede muligheder for at påvirke processen uden professionel hjælp.

Det kan derfor være en fordel at få juridisk sparring, så du står bedst muligt i processen.

Risici ved overvåget samvær for bopælsforælderen

Bopælsforælderen kan også stå i en vanskelig situation. Blandt andet fordi:

• Hvis alvorlige beskyldninger viser sig grundløse, er der ikke nødvendigvis klare sanktioner eller erstatningsmuligheder.
• Der kan opstå konflikt og mistillid mellem forældre, som påvirker barnet negativt, selv når formålet er at beskytte barnet.

Som bopælsforælder kan du derfor også have behov for rådgivning om både barnets og dine egne rettigheder.

Udfordringer for myndigheder og kommune ved overvåget samvær

Myndighederne skal balancere barnets behov, forældrenes rettigheder og de praktiske muligheder:

• Der skal findes kvalificerede børnesagkyndige eller repræsentanter til hvert samvær.
• Lokalerne skal være egnede, og procedurerne skal sikre barnets tryghed og retssikkerhed.

Samspillet mellem forældre og myndigheder får derfor stor betydning for, hvordan ordningen fungerer i praksis.

Sådan kan vi hjælpe dig i en sag om overvåget samvær

Overvåget samvær rejser ofte mange spørgsmål: Er beslutningen rimelig? Hvad betyder observationerne? Kan samværet ændres? Og hvordan beskytter du bedst både barnet og dine egne rettigheder?

Vi kan blandt andet hjælpe dig med at:

• Gennemgå afgørelser, rapporter og sagens øvrige dokumenter.
• Forklare, hvilke regler og principper der gælder i netop din situation.
• Forberede dig på overvåget samvær, så du ved, hvad der lægges vægt på.
• Vurdere om der er grundlag for at klage eller anmode om ændring af samværet.

Hvis du står i en sag om overvåget samvær – som samværsforælder, bopælsforælder eller med et anbragt barn – er du velkommen til at kontakte Ekholm Scheffmann Advokater for en uforpligtende vurdering af din sag. Sammen kan vi skabe overblik og finde en vej videre, der tager udgangspunkt i barnets bedste og dine rettigheder.