Opmåling af skel

Opmåling af skel handler om at få fastlagt, hvor den juridiske grænse mellem to ejendomme går. Det kan være afgørende, hvis du skal bygge, sætte hegn op, eller hvis du er i tvivl om, hvor din grund slutter – eller hvis du og naboen er uenige. Skel kan være markeret med fx hegn eller skelpæle, men i praksis er grænsen ofte ikke tydelig i dagligdagen. Her gennemgår vi, hvad opmåling af skel indebærer, hvem der kan fastlægge skellet, og hvad du skal være opmærksom på, hvis der opstår en skeltvist.

Hvad er et skel?

Et skel er den juridiske grænse mellem to ejendomme og angiver afgrænsningen af ejendomsretten. I Danmark er al jord målt op i matrikler, og alle ejendomme består af en eller flere matrikler. Skel kan være markeret fysisk – fx med hegn, mure eller skelpæle – men det betyder ikke nødvendigvis, at den fysiske markering altid svarer til den juridiske grænse.

Hvad betyder opmåling af skel i praksis?

Opmåling af skel omfatter fastlæggelse og afmærkning af ejendomsgrænser. Det kan blandt andet indebære måling af skellets placering, indmåling af eksisterende skelpæle og registrering af skellet ved koordinater på et måleblad. Skellets placering registreres i matriklen, som er ejendommenes registreringssystem.

Hvem kan foretage opmåling af skel og afsætte skel?

Geodatastyrelsen er den overordnet myndighed på skelområdet. Landinspektører har autorisation til at opmåle og afsætte skel, og skelafsætning skal udføres af en autoriseret landinspektør med de nødvendige kvalifikationer til at fastlægge ejendomsgrænser juridisk bindende.

Regler, du typisk møder ved opmåling af skel

Matriklen og registrering ved opmåling af skel

Skel registreres fysisk i matriklen. Skellets præcise placering tegnes og registreres ved koordinater i et måleblad. Det er en del af det grundlag, som anvendes i relation til ejendomme.

Skelmærker må ikke flyttes eller ødelægges

Der findes regler om skelmærker, herunder at skelmærker ikke må flyttes, borttages, beskadiges eller ødelægges. Sker det alligevel, kan det medføre erstatningspligt for udgifterne ved genanbringelse.

Opmåling af skel, samt spørgsmålet hævd

Spørgsmål om skel hænger i nogle tilfælde sammen med hævd. Efter reglerne om ejendomshævd (+ 20-års-reglen) kan skel i visse situationer være forskudt som følge af hævdserhvervelse. De gældende regler og betingelser for hævd stammer fra Danske lov af 1683, og er ikke siden blevet omskrevet i anden lovgivning. Den præcise fortolkning af betingelserne for at vinde hævd, anført i Danske Lov af 1983, er dog løbende blevet udviklet og tolket gennem retspraksis, ligesom sager om hævd næsten altid beror på en meget konkret vurdering.

Sådan foregår opmåling af skel – og hvornår det bliver til en skelforretning

Opmåling af skel, når skellet vurderes uforandret

Hvis skellet er uforandret i marken, dvs. der ikke skal sættes et nyt skel, kan landinspektøren afmærke det det matrikulære skel med skelmærker.

Opmåling af skel, når skellet er uklart

Hvis der er tvivl eller uenighed om skellets placering mellem de 2 matrikulære ejere, kan landinspektøren ikke afsætte skellet uden, at der afholdes en skelforretning. En skelforretning er en større opgave, og en opgave vi kan hjælpe dig med, herunder søge din forsikring om retshjælp til dækning af sagens omkostninger, som ofte kan løbe op i over kr. 100.000. Før en skelforretning har landinspektøren typisk  fremfundet eksisterende skelpæle, undersøgt den den matrikulære historie og foretage opmålinger på adressen.

Opmåling af skel, når skellet vurderes forandret – og ønskes berigtiget

Hvis skellet er forandret, rekvirenten ønsker det berigtiget og parterne er enige om det, skal de berørte ejere underskrive en skelerklæring, og sagen skal indberettes til styrelsen før afmærkning.

Underretning og legitimation ved opmåling af skel

Landinspektøren skal så vidt muligt give forudgående underretning til ejeren eller brugeren af ejendommen og skal kunne forevise legitimation udstedt af Geodatastyrelsen. Landinspektøren kan ikke ændre dit skel uden din accept, jo mindre det foregår ved en skelforretning.

Skeltvist efter opmåling af skel: Bindende afgørelse og frist på 8 uger

Under en skelforretning fastsætter landinspektøren skellinjen og kan tage stilling til, om ejendomsgrænsen er forskudt som følge af hævdserhvervelse. Hvis ingen af parterne inden 8 uger efter landinspektørens afgørelse har indbragt sagen for domstolene, er afgørelsen bindende. Det betyder, at afgørelsen kan blive stående, selv hvis en part senere mener, at den var forkert. Sideløbende med fristen for at indbringe landinspektørens afsætning af skellet for retten, løber der også en frist på 8 uger for at indbringe spørgsmålet om fordeling af Landinspektørens omkostninger for hegnssynet. Hvis Landinspektørens afsætning af skellet indbringes for retten, vil retten også tage stilling til fordeling af landinspektørens omkostninger.

Derudover gælder, at der ikke kan anlægges retssag om skellets placering, før en skelforretning er afgjort.

Frivillig løsning efter opmåling af skel: Ejendomsberigtigelse ved enighed

Hvis parterne kan blive enige, kan der gennemføres en frivillig ejendomsberigtigelse, hvor ejendomsretten til et hævdvundet areal overdrages uden købeaftale eller betaling. Landinspektøren foretager de nødvendige opmålinger og ændringer i matriklen og sørger for tinglysning.

Hvad retspraksis viser om opmåling af skel og hævd

Retspraksis illustrerer, at hævd ikke opstår “automatisk”, bare fordi en grænse i mange år har været markeret fysisk – fx med en hæk. Det afgørende er, om der kan godtgøres en sådan råden over arealet, at betingelserne for hævd er opfyldt.

En Højesteretsdom fra 3. februar 2023 viser også, at god/ond tro kan få betydning, samt passivitet fra offentlige myndigheder ikke nødvendigvis fører til, at hævd anses for vundet. Samtidig viser praksis, at vurderingen kan være kompleks, og at forskellige instanser kan nå forskellige resultater i skel- og hævdspørgsmål.

Risici og faldgruber ved opmåling af skel

Fysisk skel og juridisk skel kan afvige

Et udstykningsskel (beregnet på grundlag af måleoplysninger) kan afvige væsentligt fra det retslige skel, og skellet kan være forandret over tid. Det er en hyppig kilde til uenighed, fordi hegn, hække eller andre markeringer ikke nødvendigvis viser den juridisk korrekte grænse.

Der må ikke bygges hen over skel

Der må ikke bygges hen over skel – hverken på eller over jorden. Opdages det, at en bygning er bygget hen over skel, skal det som udgangspunkt fjernes eller flyttes. Der findes dog enkelte retspraksis der viser, at der i særlige tilfælde kan blive tale om en kompensation i stedet, på grund af proportionalitet og værdispildshensyn.

Hævd er ikke en “automatik”

Selv om en grænse har været markeret fysisk i lang tid, er det ikke i sig selv nok. Der skal være udøvet råden over arealet i mere end 20 år på en måde, så betingelserne for hævd er opfyldt, og det vurderes konkret.

Overses fristen, kan afgørelsen blive endelig

Når landinspektøren har truffet afgørelse i en skelforretning, kan afgørelsen blive bindende, hvis den ikke indbringes for domstolene inden fristen på 8 uger.

Hvornår giver det mening at få juridisk hjælp i sager om opmåling af skel?

Skelsager kan hurtigt blive både tekniske og konfliktfyldte – særligt når opmåling af skel hænger sammen med spørgsmål om hævd, skelmærker eller byggeri tæt på grænsen. Vi hjælper med at skabe overblik over processen, vurdere næste skridt og håndtere dialogen, når der er uenighed om skellets placering eller betydningen af en landinspektørforretning.

Hvis du står med en konkret tvivl om skellet eller en uenighed med naboen, er du velkommen til at kontakte os i Ekholm Scheffmann Advokater for en uforpligtende vurdering af din sag og dine muligheder.

FAQ om opmåling af skel

  • Hvad er et skel? Et skel er den juridiske grænse mellem to ejendomme og angiver afgrænsningen af ejendomsretten.
  • Hvem må opmåle og afsætte skel? Opmåling og afsætning af skel udføres af autoriserede landinspektører. Geodatastyrelsen er myndighed på området.
  • Kan et hegn eller en hæk være det samme som skellet? Skellet er ofte markeret med fx hegn eller hæk, men skellet er  ikke nødvendigvis samme sted som hegn eller hæk.
  • Hvad er en skelforretning? En skelforretning er en procedure, der typisk bruges, når parter er uenige om skellets placering, og hvor landinspektøren (er skellets mand) fastsætter skellinjen og kan tage stilling til hævdspørgsmål. Hver part bør have egen advokat med for at sikre, at deres interesser bliver varetaget. Dette forløb kan oftest betales af din retshjælpsforsikring.
  • Hvornår bliver landinspektørens afgørelse bindende? Hvis ingen af parterne indbringer afgørelsen for domstolene inden 8 uger, er afgørelsen bindende.
  • Kan man gå direkte i retten om skellets placering? Der kan som udgangspunkt ikke anlægges retssag om skellets placering, før en skelforretning er afgjort.
  • Må man flytte eller fjerne skelmærker? Nej. Skelmærker må ikke flyttes, borttages, beskadiges eller ødelægges, og det kan medføre erstatningspligt for udgifterne ved genanbringelse.
  • Kan skel flytte sig ved hævd? Under en skelforretning kan der træffes afgørelse om, hvorvidt ejendomsgrænsen er forskudt som følge af hævdserhvervelse. Det beror på en konkret vurdering, og betingelserne er i vid udstrækning fastlagt i retspraksis, da senest lov ændring om hævd sket tilbage i 1683.
  • Hvad hvis en bygning er opført hen over skel? Der må ikke bygges hen over skel, hverken på eller over jorden. Opdages en bygning opført hen over skel, skal den som udgangspunkt enten fjernes eller flyttes.

Advokat (L) Sebastian Ekholm Scheffmann

Vi er landsdækkende specialister inden for naboretssager, entrepriseret, planret og familiesager. Kontakt os for en uforpligtende vurdering af din sag.

Lad os tage en uforpligtende samtale

Vores ekspertise spænder over følgende områder inden for naboretten

Den naboretlige tålegrænse

Hvad du skal acceptere, og hvornår du har ret til at kræve, at din nabo stopper generne.​

Indbliksgener

Kan skabe ubehagelige situationer, hvor dit privatliv bliver forstyrret, og du føler dig overvåget af naboen.

Hegnsynssager

Hegnsloven og hegnssyn er designet til at løse uoverensstemmelser om fælleshegn og egnehegn.

Skel/Hævd

Grænserne mellem naboens og dim ejendom og skellets præcise placering.