Mangler ved materialer i byggeri og entrepriseforhold opstår, når de materialer, der leveres eller bruges i byggeriet, ikke lever op til det, der er aftalt, forventeligt eller nødvendigt for formålet. Spørgsmålet om ansvar afhænger ofte af, hvem der har valgt materialet, og hvad man vidste (eller burde vide) om materialets egnethed, da det blev anvendt. Hvis du står med et byggeri, hvor materialer giver problemer, er det vigtigt at få styr på reklamation, afhjælpning og dine muligheder, før sagen går i stå. Her får du et overblik over reglerne og den praktiske håndtering.
En materialemangel foreligger, når de anvendte eller leverede byggematerialer ikke opfylder et eller flere grundlæggende krav. Det kan for eksempel være, at materialet ikke svarer til det aftalte, ikke har sædvanlig god kvalitet, eller ikke er egnet til det formål, materialet bruges til.
Det er vigtigt at skelne mellem materialemangel og udførelsesmangel. En udførelsesmangel handler om fejl ved selve arbejdsudførelsen, mens en materialemangel knytter sig til materialets egenskaber. I praksis kan begge typer mangler opstå samtidig, men ansvaret afhænger især af, hvem der traf valget af materialet.
I mange entrepriseforhold regulerer AB 18 (Almindelige Betingelser for entreprise 2018) parternes rettigheder og pligter, det skal dog aftales mellem parterne. Entreprenørens ansvar for materialemangel fremgår af AB 18 § 47, stk. 2.
Hvis entreprenøren vælger materialerne (frit materialevalg), gælder der nogle centrale hovedpunkter:
Det gør dokumentationen for materialevalg og vurderinger på tidspunktet helt central, hvis der opstår en tvist.
Hvis bygherren selv har krævet et bestemt materiale, for eksempel ved selv at indkøbe det eller udpege det konkret, vil entreprenørens ansvar som udgangspunkt bero på, om materialevalget reelt kan anses for truffet af bygherren. I den situation kan bygherren bære den såkaldte udviklingsrisiko, hvis materialet som art betragtet senere viser sig at være uegnet, selv om det med byggetidens viden blev anset for egnet.
Hvis entreprenøren vælger at anvende nye eller uprøvede materialer, er det centralt at sikre sig, at materialerne er egnede til det konkrete formål. Hvis det ikke er tilfældet, kan det efter omstændighederne føre til ansvar, hvis der senere viser sig mangler.
Ansvarsvurderingen knytter sig også til den viden, der var tilgængelig, da materialet blev anvendt. Hvis et materiale med byggetidens viden blev anset for egnet, kan det efter omstændighederne have betydning for, hvem der bærer risikoen, hvis materialet senere viser sig uegnet.
Ansvarsspørgsmålet beror ofte på dokumentation og rollefordeling: Hvem valgte materialet, og hvordan er det beskrevet i aftalegrundlaget? I sager om mangler ved materialer i byggeri og entrepriseforhold ser vi derfor ofte, at tvisten handler om, hvorvidt materialevalget reelt lå hos entreprenøren, eller om bygherren konkret har krævet materialet.
Hvis der konstateres svigt, vil entreprenøren typisk skulle godtgøre, at svigtet ikke skyldes hans fejl eller forsømmelse. Ved materialefejl kan ansvarsvurderingen blandt andet afhænge af, om entreprenøren havde frit materialevalg, eller om bygherren reelt traf materialevalget.
Når en materialemangel opdages, er det som regel afgørende at følge et ordentligt og dokumenterbart forløb. Forløbet består typisk af reklamation, mulighed for afhjælpning og derefter en vurdering af, hvilke krav der kan gøres gældende.
Bygherren skal reklamere over for entreprenøren, når manglen opdages eller burde være opdaget. En sen reklamation kan svække sagen og i værste fald medføre, at rettigheder går tabt.
Entreprenøren har normalt ret og pligt til at afhjælpe mangler. Afhjælpning er ofte første skridt, før andre krav bliver relevante.
Hvis manglen ikke bliver afhjulpet rettidigt, kan bygherren som udgangspunkt:
Hvilket krav der er mest relevant, afhænger af manglens karakter og sagens konkrete omstændigheder.
Frister kan være udslagsgivende i sager om mangler ved materialer i byggeri og entrepriseforhold.
I praksis betyder det, at du både skal være opmærksom på, hvornår manglen opdages, og hvornår byggeriet er afleveret.
Retspraksis viser overordnet, at materialer kan udgøre en mangel, hvis de ikke er egnede til det formål, de er valgt til, selv om materialet i øvrigt kan fremstå som “god kvalitet”. Det understreger, at egnethed til det konkrete byggeri kan være lige så vigtig som materialets generelle kvalitet.
Materialemangler bliver ofte mere konfliktfyldte, når rollefordelingen er uklar, eller når dokumentationen er mangelfuld. Her er nogle af de klassiske faldgruber:
Hvis du er i tvivl om ansvarsplaceringen, kan det betale sig at få afdækket dokumentationen tidligt i forløbet.
Tvister om materialemangler løses ofte gennem forhandling, men kan også ende i voldgift, hvis AB 18 gælder, eller ved domstolene. Vi hjælper dig med at skabe overblik over ansvar, frister, reklamation og dokumentation, så sagen håndteres korrekt fra start. Kontakt os gerne for en uforpligtende vurdering af din sag, hvis du står med mangler ved materialer i byggeri og entrepriseforhold, enten som bygherre eller entreprenør.
Advokat (L) Sebastian Ekholm Scheffmann
Vi er landsdækkende specialister inden for naboretssager, entrepriseret, planret og familiesager. Kontakt os for en uforpligtende vurdering af din sag.
Kan medføre økonomiske sanktioner, hvor entreprenøren pålægges en daglig straf for forsinkelse ud over den aftalte tidsfrist.
Processen spiller en central rolle i forbindelse med betalinger, ophævelse af entrepriser eller entreprenørens konkurs.
Kan medføre ekstra arbejde og udgifter for nødvendigt at sikre, at bygningen står stabilt på et ellers utilstrækkeligt underlag.
Kan dække sagsomkostninger i konflikter, der udvikler sig til retssager, hvis sagen vurderes at have gode chancer for succes.
