Levende hegn i skel

Er du og din nabo uenige om højden på en fælles hæk, eller om hvem der skal klippe den? Hvilke regler der gælder for levende hegn i skel, afhænger først og fremmest af, om beplantningen er et fælleshegn, et hegn på egen grund eller slet ikke et hegn efter hegnsloven. Hegnsloven regulerer mange af spørgsmålene, men lokalplaner, servitutter og hegnets placering kan også få betydning. Her får du overblik over reglerne, og hvordan en uenighed normalt behandles.

Hvornår er en hæk et levende hegn i skel?

Et levende hegn er typisk en hæk eller anden tæt beplantning, som varigt adskiller to ejendomme. Det afgørende er ikke plantearten, men beplantningens placering og funktion. Hegnet kan blandt andet afgrænse ejendommene og give læ.

Fælleshegn, egne hegn og indre hegn

En hæk i selve skellet er normalt et fælleshegn, når der er afgivet jord til hegnet fra begge ejendomme. Står hækken helt på den ene ejendom langs skellet, er den et eget hegn. Hegnsloven omfatter også egne hegn, der står højst 1,75 meter fra skel.

Et hegn længere inde på grunden er et indre hegn og falder uden for hegnsloven. Det samme gælder beplantning, som ikke har hegnsfunktion. Her vurderes eventuelle gener efter naborettens uskrevne regler om, hvad naboer må tåle. Der findes ikke tilsvarende faste højdeangivelser for sådan beplantning.

Kan en række træer være et levende hegn i skel?

Ja, en række træer kan efter en konkret vurdering have karakter af et levende hegn. Det kan eksempelvis være relevant, hvis mindst fire ensartede træer står langs hele eller en væsentlig del af skellet, kronerne vokser sammen, og rækken danner en tættere afgrænsning. Enkeltstående eller mere spredte træer er derimod normalt ikke hegn efter hegnsloven.

Hvor højt må et levende hegn i skel være?

Der er forskel på højden af en fælles hæk ved boliger, et eget hegn tæt på skel og et læhegn ved landbrug. En aftale mellem naboerne eller en afgørelse fra hegnsynet kan også have betydning for den konkrete højde.

Hvor højt må et levende fælleshegn i skel være ved boliger?

Ved boligbebyggelse kan en nabo efter hegnslovens kræve et levende fælleshegn nedkappet én gang årligt til 2 meter eller til den højde, hegnsynet har fastsat. Hvis naboerne ikke kan blive enige, fastsætter hegnsynet ofte en højde omkring 1,8 til 2 meter. Det betyder ikke, at enhver fælles hæk altid skal være præcis 2 meter høj.

Hegnet må samtidig ikke beskadiges eller udtyndes så kraftigt, at det mister sin lægivende virkning. For fælles læhegn ved landbrug, gartneri og havebrug gælder særlige regler: Hvor lævirkningen er væsentlig, kan hegnet som udgangspunkt kun kræves nedkappet én gang årligt til 5 meter. For andre levende fælleshegn er højden efter § 18 som udgangspunkt 3,5 meter ved årlig nedkapning.

Højden på en hæk på egen grund

Efter hegnslovens § 2 må et eget hegn som udgangspunkt være lige så højt som et fælleshegn med et tillæg svarende til afstanden fra hegnet til skel. Står en hæk eksempelvis 0,5 meter fra skel, er tillægget 0,5 meter. Et eget hegn må dog ikke påføre naboen større ulemper end et fælleshegn. Ved en konkret uenighed kan hegnsynet behandle spørgsmålet om højde og beskæring.

Hvem skal klippe og vedligeholde fælleshækken?

Begge naboer har som udgangspunkt ansvar for vedligeholdelsen af et fælleshegn. Efter hegnslovens § 20 deler I normalt arbejdet eller udgiften til vedligeholdelsen lige. Hegnet skal holdes i forsvarlig stand, så det fortsat kan opfylde sit formål.

Uenighed handler ikke altid kun om højden. I kan også være uenige om, hvornår hækken skal klippes, eller om den vedligeholdes tilstrækkeligt. Hegnsynet kan tage stilling til sådanne spørgsmål og fastsætte en ordning for vedligeholdelsen.

Må du ændre eller fjerne et levende hegn i skel?

Du kan som udgangspunkt ikke ensidigt fjerne et fælleshegn eller erstatte en fælles hæk med en anden hegnstype. Væsentlige ændringer kræver enighed med naboen eller en afgørelse fra hegnsynet. Det gælder også, hvis en beskæring vil ændre hegnets funktion væsentligt.

For et eget hegn gælder der andre regler. Vil du fjerne det, skal du varsle naboen en måned i forvejen. Det samme varsel gælder, hvis du vil opsætte eller ændre et eget hegn på et sted, hvor der ikke er et fælleshegn.

Hække mod vej og sti

Hegn langs gade, vej, sti eller plads bør som udgangspunkt stå på egen grund. På private fællesveje kan kommunen efter privatvejslovgivningen stille krav til beplantning og give påbud om beskæring, men der gælder ikke en generel regel i hegnsloven om, at træer og anden beplantning kun må plantes med kommunens godkendelse.. Du skal placere og beskære et levende hegn, så det ikke generer færdslen eller hindrer udsynet. Kommunen kan på private fællesveje give påbud om beskæring og om nødvendigt lade arbejdet udføre for grundejerens regning.

Hvad gør hegnsynet ved uenighed om levende hegn i skel?

En aftale mellem naboerne er ofte den enkleste vej videre. Hvis I ikke kan blive enige om eksempelvis højde eller vedligeholdelse, kan en af jer skriftligt anmode det lokale hegnsyn om at behandle sagen. Hegnsynet behandler tvister efter hegnsloven om fælleshegn og egne hegn, men ikke sager om indre hegn.

Hegnsynet indkalder normalt begge parter til et besigtigelses- og forhandlingsmøde og forsøger først at skabe et forlig. Lykkes det ikke, kan hegnsynet træffe en afgørelse. Den part, der ikke får medhold, betaler normalt vederlaget til hegnsynet. Beløbet varierer mellem kommuner.

Er I uenige om, hvor skellet går, må skellinjen først fastlægges ved en skelforretning hos en landinspektør. Hegnsynet kan derefter behandle hegntvisten og tage stilling til fordelingen af udgiften til skelforretningen.

Kan hegnsynets afgørelse prøves ved domstolene?

Du kan ikke påklage hegnsynets afgørelse til en anden administrativ myndighed. Du kan derimod indbringe den for domstolene senest fire uger efter, at afgørelsen er meddelt dig. Retten kan undtagelsesvis tillade, at du indbringer sagen senere, hvis du søger om det senest seks måneder efter meddelelsen. En overskredet fireugersfrist giver altså ikke i sig selv ret til at få sagen prøvet.

Andre regler og faldgruber ved hegn i skel

En lokalplan kan stille krav til hegnets art, placering og bevaring og kan få betydning i forhold til hegnslovens regler. En tinglyst servitut kan indeholde særlige bestemmelser om beplantningens højde og om udsigt. Retspraksis viser både, at bevoksning kan være et hegn på grund af sin funktion, og at en servitut om beplantning kan få betydning for, om der skal beskæres.

Det er derfor vigtigt at få afklaret hegnets placering og undersøge eventuelle lokalplaner og servitutter, før du foretager større ændringer. Ellers risikerer du at anvende de forkerte højderegler eller ændre et fælleshegn uden det nødvendige grundlag. Reglerne kan også være anderledes i Københavns Kommune, hvor hegnslovens almindelige regler ikke gælder.

Vi hjælper dig med at få overblik over reglerne, hegnets placering og mulighederne for at løse en uenighed med naboen. Du er velkommen til at kontakte os for en uforpligtende vurdering af din sag.

FAQ om levende hegn i skel

  • Hvor høj må en fælles hæk i skel være? Ved boligbebyggelse kan et levende fælleshegn som udgangspunkt kræves nedkappet én gang årligt til 2 meter eller til den højde, hegnsynet har fastsat.
  • Hvem skal klippe en fælles hæk? I deler som udgangspunkt arbejdet eller udgiften til vedligeholdelsen lige mellem jer.
  • Må jeg selv fjerne fælleshækken? Du kan som udgangspunkt ikke fjerne et fælleshegn ensidigt. En væsentlig ændring kræver enighed eller en afgørelse fra hegnsynet.
  • Gælder hegnsloven også for træer i skel? Det afhænger af, om træerne samlet fungerer som et hegn. Enkeltstående eller spredte træer falder normalt uden for hegnsloven.
  • Hvad gør jeg, hvis vi er uenige om skellet? En landinspektør må først fastlægge skellinjen ved en skelforretning, før hegnsynet kan afgøre hegntvisten.
  • Hvor lang tid har jeg til at få prøvet hegnsynets afgørelse? Fristen for at indbringe afgørelsen for domstolene er normalt fire uger fra meddelelsen. Er du i tvivl om afgørelsen eller fristen, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende vurdering.
Picture of Marianne Ekholm Scheffmann

Marianne Ekholm Scheffmann

Vi er landsdækkende specialister inden for naboretssager, entrepriseret, planret og familiesager. Kontakt os for en uforpligtende vurdering af din sag.

Lad os tage en uforpligtende samtale

Vores ekspertise spænder over følgende områder inden for naboretten

Den naboretlige tålegrænse

Hvad du skal acceptere, og hvornår du har ret til at kræve, at din nabo stopper generne.​

Indbliksgener

Kan skabe ubehagelige situationer, hvor dit privatliv bliver forstyrret, og du føler dig overvåget af naboen.

Hegnsynssager

Hegnsloven og hegnssyn er designet til at løse uoverensstemmelser om fælleshegn og egnehegn.

Skel/Hævd

Grænserne mellem naboens og dim ejendom og skellets præcise placering.


Ring til os uforpligtende