Overvejer du at etablere et jordbaseret solcelleanlæg på din ejendom i landzone, kræver det som udgangspunkt en landzonetilladelse fra kommunen. Mange bliver overraskede over, at der ofte også skal søges byggetilladelse, og at projektet kan blive mødt med vilkår om placering, højde og afskærmning. Samtidig kan naturhensyn, afstandskrav og eventuelle klager få stor betydning for tidsplanen. Her får du et samlet overblik over reglerne og processen for landzonetilladelse til solceller.
En landzonetilladelse til solceller er en kommunal tilladelse, der kræves, når du vil etablere et solcelleanlæg på jorden i landzone. Tilladelsen vedrører landzonebestemmelserne i planloven og er en forudsætning for at ændre arealanvendelsen fra jordbrugsjord til energiproduktion.
Artiklen handler primært om jordbaserede solcelleanlæg i landzone. Solceller på eksisterende bygninger eller i byzone reguleres anderledes og falder uden for denne tilladelsestype.
Det centrale retsgrundlag er planloven § 35, stk. 1. Bestemmelsen indebærer, at der kræves landzonetilladelse fra kommunalbestyrelsen til opførelse af ny bebyggelse i landzone, herunder solcelleanlæg.
Ud over landzonetilladelsen kan der være krav om byggetilladelse. Derudover regulerer byggelovens regler i BR18 mindsteafstande til skel: Et solcelleanlæg på jorden må som udgangspunkt ikke placeres mindre end 2,5 meter fra skel uden særlig tilladelse. I sommerhusområder og ved nabo- eller stiskel er udgangspunktet 5,0 meter.
Lov om miljøvurdering kan også blive relevant. Større industrianlæg til solceller kan kræve en VVM-screening, som kommunen kan meddele samtidig med landzonetilladelsen. VVM-screening er obligatorisk for projekter, der kan have væsentlige indvirkninger på miljøet, og at dette gælder for projekter omfattet af bilag 1 og bilag 2 i Miljøvurderingsloven
Naturbeskyttelseslovens § 3 betyder, at etablering af solcelleanlæg på beskyttede naturarealer kan udløse behov for dispensation, hvis projektet indebærer en tilstandsændring. Derudover regulerer planhabitatbekendtgørelsens §§ 4 og 5 forholdet til Natura 2000-områder og artsbeskyttelse. I og i visse tilfælde også uden for et Natura 2000-område kan projekter være forbudt, hvis de kan have skadelig virkning på områdets gunstige bevaringsstatus, medmindre myndigheden på baggrund af en forudgående vurdering kan sikre sig videnskabelig vished for, at projektet ikke skader.
Ved jordbaserede solcelleanlæg er det en typisk faldgrube, at man kun fokuserer på landzonetilladelsen. I praksis er der ofte tale om et dobbeltkrav:
Det er derfor vigtigt at afklare begge spor tidligt i processen.
Manglende byggetilladelse kan medføre påbud om nedrivning.
Solcelleanlæg på taget af eksisterende erhvervsbygninger kan kræve byggetilladelse, men ikke altid landzonetilladelse. Og solcelleanlæg på bygninger, der er undtaget fra bygningsreglementet, kan være helt undtaget.
Ansøgningen indgives til kommunalbestyrelsen eller kommunens administration, som er myndighed for både landzonetilladelse og en eventuel VVM-screening.
Kommunen skal som udgangspunkt skriftligt orientere naboer om ansøgningen, før der kan gives tilladelse, medmindre andre regler gælder. Der gælder også almindelige regler om partshøring efter forvaltningsloven, dvs. kommunen skal foretage en konkret vurdering, af, om projektet medfører væsentlige gener for naboerne, hvilket kan udløse krav om partshøring.
Planklagenævnet er klageinstans for landzonetilladelser. Landzonetilladelsen må først udnyttes, når klagefristen er udløbet. En klage over landzonetilladelse har som udgangspunkt opsættende virkning, så projektet skal sættes på pause imens klagen behandles, medmindre Planklagenævnet bestemmer andet.
En landzonetilladelse har en udnyttelsesfrist på 5 år fra offentliggørelse. Hvis tilladelsen ikke er udnyttet inden fristen, bortfalder den, og der skal søges på ny.
Kommuner giver ofte landzonetilladelser med vilkår. Vilkårene skal typisk sikre landskabelige og naturmæssige hensyn og håndtere placering og udformning af anlægget. Typiske vilkår kan blandt andet være:
Vilkår kan få stor betydning for både projektering og tidsplan, så det er en god idé at gennemgå dem grundigt.
Der foreligger administrative afgørelser fra flere kommuner, som overordnet peger i samme retning: Jordbaserede solcelleanlæg i landzone kan typisk tillades med vilkår, især om afskærmende beplantning, når anlægget er til produktion af strøm til egen ejendom og ikke strider mod landskabelige, naturmæssige eller kulturhistoriske hensyn.
En landzonetilladelse til solceller handler i praksis lige så meget om at undgå fejl som om at sende en ansøgning. Her er nogle typiske risici, du bør være opmærksom på:
Mange ansøgere overser, at både landzonetilladelse og byggetilladelse kan være nødvendige. Manglende byggetilladelse kan medføre påbud om nedrivning.
Hvis arealet er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, kan projektet kræve dispensation, hvis etableringen indebærer en tilstandsændring. Og hvis projektet kan have skadelig virkning på et Natura 2000-områdes gunstige bevaringsstatus, kan det ikke tillades, medmindre myndigheden efter en forudgående vurdering har sikret sig videnskabelig vished for, at projektet ikke skader.
Overholdes mindsteafstandene til skel ikke, kan det blokere ansøgningen eller kræve særlig dispensation. Kommunen kan også modsætte sig projektet eller stille skærpede vilkår, hvis anlægget vurderes at fremstå skæmmende i landskabet.
Ved større anlæg kan VVM-screening blive en del af processen og dermed påvirke tidsplanen. Afhængigt af lokaliteten kan der også opstå behov for at forholde sig til yderligere myndighedskrav, eksempelvis i relation til fortidsminder eller Natura 2000-regulering.
Nogle kommuner lægger vægt på, at solcelleanlægget primært skal forsyne ejendommen selv og ikke etableres med henblik på energisalg. Hvis det fremgår som en forudsætning, kan det være bindende for tilladelsen.
Landzonetilladelse til solceller bliver ofte en kombination af planret, byggeregler, nabohensyn og naturbeskyttelse. Vi hjælper typisk med at skabe overblik over, hvilke tilladelser der er relevante, hvordan ansøgningen kan tilrettelægges, og hvordan vilkår og klageforhold bør håndteres, så projektet kan gennemføres på et oplyst grundlag.
Hvis du overvejer et jordbaseret solcelleanlæg i landzone, eller hvis du har fået vilkår eller afslag, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende vurdering af din sag og dine muligheder.
Advokat (L) Sebastian Ekholm Scheffmann
Vi er landsdækkende specialister inden for naboretssager, entrepriseret, planret og familiesager. Kontakt os for en uforpligtende vurdering af din sag.
