Etablering af ridebane i landzone kræver i mange tilfælde, at du får en landzonetilladelse fra kommunen, før du går i gang. Reglerne handler især om, at en ridebane typisk betragtes som en ændret anvendelse af et ubebygget areal. Kommunen vil samtidig ofte fastsætte konkrete vilkår om fx brug, hegn, belysning, belægning og dræn. Her får du et samlet overblik over reglerne, processen, typiske vilkår og de faldgruber, vi ofte ser i sager om ridebaner i landzone.
Ved etablering af ridebane i landzone forstås oprettelse af ridebaner (fx dressurbaner eller andre hestesportsfaciliteter) på arealer, der ligger i landzone – ofte i tilknytning til en landbrugsejendom. Juridisk bliver en ridebane typisk vurderet som en ændret anvendelse af et ubebygget areal. Det er netop denne ændring, der som udgangspunkt udløser kravet om kommunens godkendelse.
Emnet omfatter både anlæg af en ny ridebane og lovliggørelse, hvis ridebanen allerede er etableret.
Som udgangspunkt ja. Planlovens § 35, stk. 1 fastslår, at der i landzonen ikke uden landzonetilladelse fra kommunalbestyrelsen må ske bl.a. ændring i anvendelsen af ubebyggede arealer. Da en ridebane typisk falder ind under “ændret anvendelse”, kræver etableringen normalt en landzonetilladelse.
Kommunen behandler ansøgningen efter planlovens regler. Vurderingen beror på en konkret afvejning, hvor kommunen bl.a. ser på placering, udformning og hensyn til omgivelserne.
Når en landzonetilladelse er offentliggjort, gælder der en klagefrist på 4 uger. Klager behandles af Planklagenævnet, som træffer endelig afgørelse.
Selv om du har fået en tilladelse, må anlægsarbejdet ikke påbegyndes, før klagefristen er udløbet.
En landzonetilladelse bortfalder, hvis den ikke udnyttes inden 5 år efter, at den er meddelt. Det betyder i praksis, at du bør planlægge projektet realistisk, så tilladelsen ikke “løber ud”, før den bliver brugt.
Processen starter med, at du indsender en ansøgning til kommunen med tilstrækkelige oplysninger om projektet. Forløbet vil typisk bestå af følgende trin:
Det er derfor en fordel at have styr på projektbeskrivelsen og tidsplanen fra start, så du undgår forsinkelser og unødige misforståelser undervejs.
Kommuner stiller ofte vilkår for at begrænse gener og sikre, at ridebanen passer ind i landskab og natur. Vilkårene kan variere, men følgende går ofte igen:
Det er et gennemgående vilkår, at ridebanen kun må benyttes til privat brug og ikke til næringsbrug. For dig, der overvejer at bruge faciliteterne som led i en forretningsmodel, kan det derfor være en central begrænsning. Selvom der selvfølgelig også (under de rigtige forhold) kan opnås tilladelse erhvervsmæssig brug af ridebane.
Der ses ofte vilkår om maksimal hegnshøjde i niveauet 1,0–1,4 meter samt krav om naturmaterialer eller traditionelt ridebanehegn.
Belysning kan enten være helt forbudt eller begrænset – fx til LED-belysning monteret på hegnet og kun tændt under brug. Kommunen kan fastsætte vilkår for at reducere lysgener.
I områder med risiko for grundvandsforurening kan kommunen stille krav om, at belægningen består af naturmaterialer såsom genbrugsstabil eller grus.
Der kan stilles vilkår om drænsystem til faskine og miljøgodkendt drænende bærelag, så vand håndteres forsvarligt.
Kommunen kan kræve bevaring af eksisterende beplantning omkring matriklen, særligt hvor området er visuelt sårbart, fx i dal- eller kystlandskaber.
En landzonetilladelse fritager ikke for at indhente andre nødvendige tilladelser efter anden lovgivning. Det kan fx være relevant, hvis der etableres lysmaster eller andre konstruktioner, som kan kræve byggetilladelse.
Kommunen skal forholde sig til habitatdirektivets bilag IV-arter (strengt beskyttede arter). Kommunen må ikke give tilladelse, hvis ridebanen risikerer at skade eller ødelægge arternes yngle- og rasteområder. I praksis kan dette få stor betydning for placering og udformning – og for om projektet kan gennemføres.
Hvis ejendommen ligger inden for udpegede transportkorridorer, kan kommunen stille vilkår om, at ridebanen skal fjernes uden offentlig udgift, hvis korridoren senere skal bruges til infrastrukturanlæg. Det er et vilkår, der kan få stor praktisk betydning for din langsigtede planlægning.
Afgørelserne på området vedrører i vidt omfang lovliggørelse af ridebaner, der allerede er etableret. Praksis bekræfter, at kommunerne anvender planlovens § 35 som grundlag og typisk knytter vilkår til tilladelserne om privat brug, naturhensyn og landskabelig tilpasning.
En kommunal afgørelse fra Næstved (2016) om ridebane i eksisterende lade viser, at naboklager over lysgener ikke i sig selv var tilstrækkelige til at nægte tilladelse, når der samtidig var fastsat vilkår om begrænsning af lysgener.
De mest typiske problemer opstår, når processen ikke håndteres korrekt, eller når vilkår og frister overses. Vær især opmærksom på:
Hvis du kender disse typiske risici på forhånd, er det som regel lettere at planlægge projektet og håndtere dialogen med kommunen.
Det kan være relevant at få juridisk hjælp, hvis du fx er i tvivl om, hvorvidt dit projekt kræver landzonetilladelse, hvordan ansøgningen bør afgrænses, hvilke vilkår kommunen kan stille, eller hvordan du bedst håndterer en klageproces. Det gælder også, hvis du har brug for at lovliggøre en allerede etableret ridebane, eller hvis du vil have vurderet mulighederne for at klage over en kommunal afgørelse.
Hos Ekholm Scheffmann Advokater hjælper vi med at skabe overblik over reglerne, ansøgningsprocessen og de vilkår, der kan få betydning for dit projekt. Hvis du overvejer etablering af ridebane i landzone – eller står med en sag om lovliggørelse eller klage – er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende vurdering af din situation.
Advokat (L) Sebastian Ekholm Scheffmann
Vi er landsdækkende specialister inden for naboretssager, entrepriseret, planret og familiesager. Kontakt os for en uforpligtende vurdering af din sag.
