- Kontorer på Sjælland og i Jylland
- Landsdækkende rådgivning
Kombinationssæreje er den særejeform, som flest ægtefæller vælger, når de vil aftale, hvad der skal gælde for deres formue ved både skilsmisse og dødsfald. Det kombinerer regler fra skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje, og virkningen afhænger derfor af, hvordan ægteskabet ophører. For mange handler det om at skabe klarhed, beskytte bestemte værdier og samtidig stille længstlevende ægtefælle bedst muligt. Hvis du overvejer en ægtepagt, er det vigtigt at kende både mulighederne og de forhold, der senere kan give anledning til problemer.
Kombinationssæreje er en særejeform, der kombinerer to forskellige ordninger. Ved separation eller skilsmisse fungerer det som skilsmissesæreje. Ved dødsfald kan særejet efter ægtepagten ændre karakter, så der gælder en anden løsning.
Kombinationssæreje opstår ikke automatisk. Ægtefællerne skal aktivt aftale det i en ægtepagt. Efter ægtefælleloven kan ægtefæller aftale denne form for særeje, og spørgsmål om særejets eksistens og gyldighed afgøres efter dansk ret.
Ordningen kan tilpasses mange ægtefællers ønsker og anvendes på mange forskellige måder.
Hvis ægteskabet ophører ved separation eller skilsmisse, beholder hver ægtefælle sin egen formue som særeje. Den formue, der er omfattet af kombinationssærejet, skal derfor ikke deles. På det punkt virker ordningen som skilsmissesæreje.
Hvis en af ægtefællerne dør, afhænger virkningen af, hvordan kombinationssærejet er aftalt. En udbredt løsning er, at længstlevendes formue fortsat er særeje, mens førstafdødes formue bliver delingsformue. Det er netop denne mulighed for at kombinere forskellige virkninger, der adskiller ordningen fra andre særejeformer.
I praksis ses ofte det, der kaldes ægtefællebegunstigende kombinationssæreje. Her kan længstlevende udtage sin egen formue som særeje, mens førstafdødes formue er delingsformue, som længstlevende eventuelt kan tage boslod og arvelod af eller sidde i uskiftet bo med.
Det kan være svært at skelne mellem de forskellige former for særeje. Forskellen er dog vigtig, fordi virkningen ved død og skilsmisse ikke er den samme.
Fuldstændigt særeje betyder, at formuen er særeje både ved skilsmisse og ved død. Skilsmissesæreje betyder derimod, at formuen kun er særeje ved skilsmisse, mens de almindelige arveregler gælder ved død. Den form bruges næsten ikke i praksis.
Kombinationssæreje ligger mellem de to løsninger. Det beskytter formuen ved skilsmisse, men er samtidig indrettet, så længstlevende ofte står stærkere ved dødsfald end ved fuldstændigt særeje.
Kombinationssæreje oprettes ved en ægtepagt. En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem ægtefællerne, og for at være gyldig skal den underskrives af begge og tinglyses. Der er ingen offentlig godkendelsesprocedure, fordi der er tale om en privat aftale mellem ægtefællerne.
Enighed er en grundlæggende forudsætning. Hvis den ene ønsker kombinationssæreje, og den anden ikke gør, kan ordningen ikke gennemføres. Det gælder både før ægteskabet og senere, hvis ægtefællerne vil ændre deres formueordning.
Der er ikke beskrevet særlige frister for oprettelsen. Når ægtepagten er tinglyst, er udgangspunktet, at den gælder, indtil ægtefællerne senere ændrer eller ophæver den ved en ny aftale.
Kombinationssæreje kan udformes på mange måder. Aftalen kan begrænses til bestemte aktiver, for eksempel fast ejendom, en virksomhed eller andre nærmere definerede værdier. Den kan også udformes sådan, at den kun gælder for den ene ægtefælle eller kun i den situation, hvor den ene dør først.
Ægtepagten kan omfatte alt, hvad hver ægtefælle ejer ved ægteskabets indgåelse, og den kan også omfatte senere erhvervet formue gennem arv eller gave. Aktiver, der erhverves efter ægteskabets indgåelse uden at være omfattet af aftalen, bliver derimod delingsformue.
Netop derfor er det vigtigt, at ægtepagten præcist beskriver, hvilke aktiver og værdier der er omfattet. Jo mere uklar aftalen er, desto større er risikoen for uenighed senere.
Et punkt, der ofte giver anledning til tvivl, er uskiftet bo. Man kan ikke sidde i uskiftet bo med førstafdødes fuldstændige særeje, men kun med ægtefællernes delingsformue, jf. arvelovens § 17 og reglerne om uskiftet bo. Ved ægtefællebegunstigende kombinationssæreje aftales det typisk, at førstafdødes formue ved dødsfald bliver delingsformue, mens længstlevendes formue forbliver fuldstændigt særeje. Det betyder, at længstlevende i denne type ordning kan sidde i uskiftet bo med førstafdødes delingsformue, mens længstlevendes egen formue fortsat holdes uden for boet som særeje.
Kendskab til denne forskel er vigtig for at forstå, hvilke muligheder der faktisk er ved dødsfald.
Den første udfordring er ofte selve enigheden. Kombinationssæreje kan kun etableres eller ændres, hvis begge ægtefæller er enige. Hvis den ene senere ønsker at fortryde eller ændre ordningen, kan det ikke ske ensidigt.
En anden væsentlig risiko er uklare formuleringer. Hvis ægtepagten ikke tydeligt beskriver, hvilke formuer eller aktiver der er omfattet, kan der opstå tvister ved skilsmisse eller dødsfald. Det gælder især, hvis en stor del af formuen er opbygget efter ægteskabets indgåelse.
Tinglysningen er også afgørende. Hvis ægtepagten ikke bliver tinglyst, eller hvis tinglysningen ikke gennemføres korrekt, er særejebeskyttelsen ikke sikker. Det kan få stor betydning, hvis der senere opstår uenighed om, hvad der faktisk er aftalt.
Derudover kan ordningen påvirke arvingernes stilling. Hvis formålet er at sikre længstlevende, vil førstafdødes børn eller øvrige arvinger typisk få mindre, end de ville have fået ved normal delingsformue. Hvis der samtidig er uklare testamenter eller mangelfuld kommunikation i familien, kan det føre til konflikter.
Hvis der opstår tvist om gyldigheden eller fortolkningen af ægtepagten, kan sagen ende ved domstolene. Ved dødsfald kan skifteretten også få betydning, når det skal afgøres, hvad der er særeje, og hvad der er delingsformue.
Kombinationssæreje er ofte relevant for ægtepar og kommende ægtefæller, der vil planlægge deres formueforhold på forhånd. Det kan for eksempel være, hvis du vil beskytte bestemte aktiver ved skilsmisse, eller hvis du ønsker at stille længstlevende bedre ved dødsfald. Ordningen er også et tema for mange i forbindelse med andet ægteskab eller i familier, hvor der er børn fra tidligere forhold.
Hos Ekholm Scheffmann Advokater rådgiver vi om ægtepagter og særeje i øjenhøjde. Hvis du ønsker en uforpligtende vurdering af, om kombinationssæreje passer til din situation, eller om en eksisterende ægtepagt bør gennemgås, er du velkommen til at kontakte os.
– Hvad er kombinationssæreje? Kombinationssæreje er en særejeform, der kombinerer regler fra skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. Virkningen afhænger af, om ægteskabet ophører ved skilsmisse eller ved død.
– Hvad sker der ved skilsmisse? Ved separation eller skilsmisse beholder hver ægtefælle sin egen formue som særeje. Den formue, der er omfattet af kombinationssærejet, skal derfor ikke deles.
– Hvad sker der ved dødsfald? Ved død afhænger virkningen af, hvordan kombinationssærejet er aftalt. En udbredt model er, at førstafdødes formue bliver delingsformue, mens længstlevendes formue forbliver særeje.
– Hvordan oprettes kombinationssæreje? Det oprettes ved en ægtepagt. Aftalen skal være skriftlig, underskrives af begge ægtefæller og tinglyses for at være juridisk gyldig.
– Kan kombinationssæreje kun gælde bestemte aktiver? Ja. Ægtepagten kan begrænses til bestemte aktiver eller værdier, for eksempel fast ejendom eller en virksomhed. Det er vigtigt, at omfanget er beskrevet klart.
– Kan kombinationssæreje ændres senere? Ja, men kun hvis begge ægtefæller er enige, og ændringen efterfølgende tinglyses. Den ene ægtefælle kan ikke ensidigt ændre eller ophæve ordningen.
Vi er landsdækkende specialister inden for naboretssager, entrepriseret, planret og familiesager. Kontakt os for en uforpligtende vurdering af din sag.
De juridiske forhold i familien, fra skilsmisse og forældremyndighed til ægtepagter og testamenter..
Forældremyndighed handler om at træffe væsentlige beslutninger for barnets liv og sikre dets trivsel og tryghed.
Når forældre går fra hinanden, er det vigtigt at kende reglerne om barnets bopæl og forstå rollen som bopælsforælder.
Hjælp til bodeling ved skilsmisse eller samlivsophør og sikre en løsning, der tager højde for dine behov.