En jordvold i skel kan hurtigt skabe usikkerhed og konflikt mellem naboer. Det skyldes typisk, at sagen både kan handle om skellets præcise placering og om, hvor store gener en terrænændring må påføre naboen. Samtidig kan der være planmæssige krav fra kommunen, som betyder, at en jordvold kan være ulovlig eller kræve tilladelse. Reglerne er ikke samlet i én specifik lov om jordvolde, og vurderingen bliver derfor ofte konkret og praksisnær. Her får du et overblik over, hvad der typisk er afgørende, og hvilke skridt der ofte giver mening at tage.
En jordvold i skel er en jordopfyldning eller terrænændring, der ligger ved eller over skellinjen mellem to ejendomme. Jordvolde kan både være naturligt opståede og kunstigt etablerede.
Juridisk skelner man typisk mellem to situationer:
Fælles for situationerne er, at det ofte bliver afgørende, hvor jordvolden ligger i forhold til skel, og hvordan den påvirker naboen.
Emnet adskiller sig fra hegnsloven, som primært regulerer fysiske hegn, mens jordvolde i skel ofte handler om terrænregulering, naboretlige gener og kommunale planregler.
Der findes ikke en klar, samlet lovregulering, som specifikt regulerer jordvolde i skel. I praksis bliver jordvolde reguleret via flere parallelle retsgrundlag, og det er ofte samspillet mellem dem, der afgør sagen.
Efter almindelige naboretlige principper må terrænreguleringer ikke medføre en varig naboulempe, der overstiger, hvad der med rimelighed må påregnes som led i den almindelige samfundsmæssige udvikling. Vurderingen er konkret og knytter sig til virkningen for naboen, ikke kun til selve jordarbejdet.
Mange lokalplaner forbyder eller regulerer terrænændringer tæt på naboskel. Derfor kan en jordvold i skel være i strid med planbestemmelser, også selv om den er fysisk mulig at etablere. Kommunen vil typisk være den relevante myndighed at starte med, når der er tvivl om planreglerne.
Kommunen kan påbyde ændringer af en terrænregulering, hvis kommunen vurderer, at den er til ulempe for omkringliggende grunde. Kommunens vurdering kan få stor betydning i en efterfølgende tvist.
Hvis ejendommen ligger i landzone, vil jordvolde typisk kræve tilladelse fra kommunen i form af landzonetilladelse. Det kan få betydning både for, om jordvolden kan etableres, og for om den kan kræves ændret eller fjernet.
Større jordvolde, eksempelvis i forbindelse med støjvolde eller deponeringsanlæg, kan være omfattet af krav om miljøgodkendelse. I praksis kan der opstå uenighed om, hvorvidt der er tale om et deponeringsanlæg (miljøreguleret) eller en terrænregulering, der mere er et “nyttigt terrænarrangement”.
En klassisk udfordring ved jordvold i skel er, at parterne er uenige om, hvor skellinjen præcist går, eller at jordvolden gør det svært at se eller dokumentere skellets placering.
Hvis skellets placering er omtvistet, kan en landinspektør indkaldes til skelforretning. Landinspektøren afmærker skellet og skal angive sin begrundelse for skellets placering. Hvis en part vil indbringe skelforretningens resultat for domstolene, skal det ske senest 8 uger efter afgørelsen.
I nogle tilfælde kan hævd få betydning, hvis en faktisk råden har stået på kontinuerligt i længere tid. Som udgangspunkt ses der ofte på en hævdstid på 20 år, når råden har været synbar (så ejeren vidste eller burde kende til den), mens der i andre tilfælde kan blive tale om alderstid (typisk mindst ca. 40-50 år). Spørgsmål om hævd kan være komplekse og afhænger af de konkrete omstændigheder, og der kan ikke vindes hævd på at overtræde offentligretlige forskrifter.
Når du oplever problemer med en jordvold ved skel, handler det typisk om at få afklaret to hovedespor: (1) hvor skellet går, og (2) om jordvolden medfører uacceptable gener eller er i strid med kommunale regler.
Hvis du er i tvivl om, hvor jordvolden ligger i forhold til skellinjen, kan en skelforretning være et centralt skridt. Det giver et teknisk og juridisk udgangspunkt for at vurdere, om jordarbejdet er sket på egen grund eller over skel.
En del sager handler om manglende eller forkert kommunal godkendelse, herunder landzonetilladelse eller forhold til lokalplan. Kommunen kan også have foretaget en vurdering af, om terrænændringen er til ulempe for omkringliggende grunde.
Naboretlige vurderinger beror på den konkrete påvirkning af naboens forhold. Det kan for eksempel handle om, hvordan terrænreguleringen påvirker afvanding, bygningskonstruktion, udsyn eller sikkerhed. Netop fordi vurderingen er konkret, kan dokumentation og en klar beskrivelse af påvirkningen være vigtig i en dialog og i en eventuel tvist.
Hvis uenigheden knytter sig til fysiske hegn i tilknytning til jordvolden, kan kommunens hegnsyn komme i spil. En hegnsynskendelse kan indbringes for domstolene senest 4 uger efter kendelsen. Hegnssynet kan ikke tage stilling til selve jordvolden.
Hvis parterne ikke kan blive enige, kan spørgsmålet om naboretlig ulempe eller godkendelsesspørgsmål blive prøvet ved domstolene. Der er ikke en lovfæstet, påtvungen alternativ tvistløsning specifikt for jordvoldsager.
Domstolene lægger i praksis vægt på virkningen for naboen. Kommunens vurdering af “ulempe” tillægges betydelig vægt, men den er ikke bindende for domstolene.
Der er begrænset konkret retspraksis specifikt om jordvolde i skel. Praksis om terrænregulering nær skel peger overordnet på, at fokus typisk er:
Samlet set handler sagerne ofte om en kombination af påvirkningen for naboen, kommunens stillingtagen og de faktiske forhold omkring skellet.
En sag har illustreret, at der kan opstå grænsedragningstvivl om, hvorvidt noget i skel skal betragtes som jordvold eller stengærde i relation til skel og levende hegn. Det understreger, at afgrænsningen kan få betydning i konkrete nabotvister.
For private boligejere ser vi ofte, at følgende forhold giver anledning til tvivl eller konflikt:
Derfor kan det være en fordel at få dokumenteret forholdene tidligt og vælge den mest hensigtsmæssige vej videre.
For entreprenører og virksomheder kan disse problemstillinger være centrale, når jordarbejde udføres tæt på skel:
En tidlig afklaring af rammerne kan ofte forebygge, at uenigheder udvikler sig til egentlige tvister.
Det kan være relevant at få juridisk hjælp, når der er tvivl om skellets placering, når kommunen inddrages, eller når uenigheden handler om, hvorvidt jordvolden skaber en naboretlig uacceptabel ulempe. Vi hjælper med at skabe overblik over, hvilke spor der er vigtigst i din situation, og hvordan sagen bedst håndteres, så konflikten ikke eskalerer unødigt.
Du er velkommen til at kontakte os hos Ekholm Scheffmann Advokater for en uforpligtende vurdering af din sag om jordvold i skel.
Advokat (L) Sebastian Ekholm Scheffmann
Vi er landsdækkende specialister inden for naboretssager, entrepriseret, planret og familiesager. Kontakt os for en uforpligtende vurdering af din sag.
Hvad du skal acceptere, og hvornår du har ret til at kræve, at din nabo stopper generne.
Kan skabe ubehagelige situationer, hvor dit privatliv bliver forstyrret, og du føler dig overvåget af naboen.
Hegnsloven og hegnssyn er designet til at løse uoverensstemmelser om fælleshegn og egnehegn.
