Fuldstændigt særeje

Hvad er fuldstændigt særeje?

Når to personer bliver gift, har de som udgangspunkt delingsformue. Det betyder som hovedregel, at den del af ægtefællernes formuer, der er delingsformue, deles ligeligt ved separation, skilsmisse og ved formuedeling i forbindelse med dødsfald, jf. ægtefællelovens § 5.

Fuldstændigt særeje ændrer denne ordning, så de aktiver, der er omfattet af fuldstændigt særeje, ikke indgår i ligedelingen, men tilkommer den ægtefælle, der ejer dem, eller dennes arvinger, jf. § 12, stk. 1, nr. 2.

Ordningen kan omfatte hele formuen eller kun dele af den. Det kan for eksempel være bestemte aktiver som arv, investeringer, bolig eller virksomhed. Fuldstændigt særeje kan også omfatte værdier, som en ægtefælle havde før ægteskabet, eller som bliver erhvervet under ægteskabet.

Fuldstændigt særeje regnes som den mest restriktive særejeform. Derfor bør ordningen også ses i forhold til andre særejeformer som skilsmissesæreje og kombinationssæreje, hvor virkningen kan være forskellig alt efter, om ægteskabet ophører ved skilsmisse eller dødsfald.

Hvornår kan særeje være relevant?

Fuldstændigt særeje er ofte relevant for ægtefæller, der ønsker at beskytte bestemte værdier mod deling. Det gælder blandt andet par med stor formueulighed, par hvor den ene har arv eller væsentlige investeringer, og par hvor en virksomhed eller erhvervsejendom ønskes holdt uden for deling. Krav om fuldstændigsæreje af virksomhedsandele indgår ofte som krav i ejernes ejeraftale.

Ordningen kan også være relevant, hvis du vil tage stilling til, hvordan bestemte aktiver skal behandles ved en eventuel skilsmisse eller ved dødsfald. For selvstændige og mindre virksomhedsejere kan det være et vigtigt redskab, men det kræver en præcis og gennemtænkt aftale.

Sådan oprettes fuldstændigt særeje

Fuldstændigt særeje oprettes ved en ægtepagt. Reglerne findes i ægtefælleloven, navnlig i kapitel 4, 6 og 8 samt i lovens § 12 om særejeformer. Aftalen kan oprettes både før og under ægteskabet.

Ægtepagt og tinglysning

For at være gyldig skal begge ægtefæller underskrive ægtepagten, og den skal tinglyses i personbogen efter reglerne i tinglysningsloven. Tinglysningen er afgørende. Uden tinglysning er ægtepagten ikke gyldig.

Den tinglyste ægtepagt fungerer samtidig som bevis for, at særejet er oprettet. Hvis der senere opstår tvist om gyldighed eller omfang, vil det være den centrale dokumentation.

Hvad skal aftalen tage stilling til?

Ægtepagten skal indeholde en præcis formulering af aftalen og klart identificere begge parter. Det er også vigtigt, at det fremgår konkret, hvilke aktiver der omfattes af særejet. Hvis det ikke er præciseret tydeligt, kan der opstå usikkerhed om, hvad der faktisk er gjort til særeje.

Kun aktiver, som en ægtefælle selv ejer, kan gøres til særeje. Aftalen kan omfatte hele formuen eller bestemte dele af den, men jo mere præcis formuleringen er, desto mindre er risikoen for tvivl senere.

Fuldstændigt særeje ved separation og skilsmisse

Ved separation eller skilsmisse beholder hver ægtefælle sit eget særeje. De værdier, der er omfattet af fuldstændigt særeje, skal derfor ikke deles mellem ægtefællerne. Det gælder, uanset om særejet omfatter hele formuen eller kun bestemte aktiver.

Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at det, som ikke er omfattet af særejet, fortsat indgår i formuefællesskabet og derfor som udgangspunkt deles ligeligt. Netop derfor er det afgørende, at ægtepagten klart beskriver, hvad der er særeje, og hvad der ikke er.

Hvad sker der ved dødsfald?

Ved dødsfald indebærer fuldstændigt særeje, at den pågældende ægtefælles formue ved formuedeling i forbindelse med dødsboskifte tilkommer den pågældende ægtefælle eller dennes arvinger. Den længstlevende ægtefælle beholder dermed sit eget særeje, mens afdødes særeje behandles i dødsboet efter de regler, der i øvrigt gælder.

En vigtig konsekvens er, at der ikke kan siddes i uskiftet bo med særejet. Særejet skal indgå i skiftebehandlingen og behandles i boopgørelsen. Det kan få stor praktisk betydning for længstlevende ægtefælle, og det er et punkt, mange overser, når de overvejer denne formueordning. Eventuelt resterende delingsformue kan man godt hensidde i uskiftet bo med.

Det er også vigtigt at skelne mellem særeje og arveret. Fuldstændigt særeje betyder ikke i sig selv, at ægtefæller mister retten til at arve hinanden. Hvis man ønsker at regulere arveretten nærmere, kan det kræve et testamente.

Hvad er fuldstændigt særeje med succession?

I praksis kombineres fuldstændigt særeje ofte med testamentariske bestemmelser om, hvem der skal arve særejeaktiverne i første og efterfølgende led (successionsrækkefølge) efter arvelovens § 60. Arvelader kan for friarv bestemme, at bestemte personer – typisk børn – skal indtræde som successorer, når førstafdødes arving dør. Sådanne successionsbestemmelser kan begrænse længstlevendes adgang til at disponere over de pågældende aktiver, men de kan ikke uden videre afskære længstlevende fra tvangsarv efter arvelovens §§ 5 og 9. Om og i hvilket omfang længstlevende kan arve, afhænger af den konkrete testamentariske regulering og af, om der er tale om friarv eller tvangsarv.

Det er en løsning med vidtgående konsekvenser. Den kan blandt andet få betydning for længstlevendes mulighed for at blive boende, hvis økonomien eller boligforholdene bliver påvirket af, at boet skal skiftes med det samme.

Typiske faldgruber ved særeje

Den mest almindelige risiko er manglende præcision i ægtepagten. Hvis det ikke står klart, hvilke aktiver der er omfattet, kan det senere give anledning til tvivl og konflikt. Det gælder både ved skilsmisse og ved dødsfald.

En anden væsentlig faldgrube er at tro, at fuldstændigt særeje automatisk løser spørgsmål om arv. Det gør det ikke. Arveretten påvirkes ikke nødvendigvis på den måde, mange forventer, og derfor kan et testamente være nødvendigt, hvis man ønsker en anden arvefordeling mellem ægtefællerne.

Derudover overser nogle, at særeje ikke kan indgå i uskiftet bo. For erhvervsdrivende kan det også få betydning, hvis en virksomhed eller erhvervsbygning er gjort til særeje, fordi det kan komplicere situationen ved dødsfald eller ved deling i forbindelse med skilsmisse. Hvis der vælges en betinget løsning, for eksempel hvor ordningen kun skal gælde, hvis en bestemt ægtefælle dør først, kræver det en meget præcis formulering.

Hvis der opstår tvist om særejet

Hvis der senere opstår uenighed om, hvad ægtepagten omfatter, eller om den er gyldig, kan spørgsmålet ende ved domstolene. Her vil den tinglyste ægtepagt være det centrale bevis. Netop derfor er det vigtigt, at aftalen er udformet klart og uden tvetydighed.

Passer fuldstændigt særeje til din situation?

Fuldstændigt særeje kan være en relevant løsning, hvis du vil beskytte bestemte værdier og skabe klarhed om økonomien i ægteskabet. Men virkningen afhænger af, hvordan aftalen er formuleret, hvilke aktiver den omfatter, og hvordan dine ønsker ved skilsmisse og dødsfald hænger sammen. Hos Ekholm Scheffmann Advokater hjælper vi dig med at skabe overblik over muligheder og begrænsninger, så du kan træffe et oplyst valg. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker en uforpligtende vurdering af din sag.