Formuefællesskab

Hvad betyder formuefællesskab?

Formuefællesskab betegner den legale formueordning mellem ægtefæller og kaldes i ægtefælleloven delingsformue. Delingsformuen udgør et formuefællesskab mellem ægtefællerne, jf. ægtefællelovens § 5, stk. 2. Det er udgangspunktet, når to personer bliver gift, medmindre de aktivt aftaler helt eller delvist særeje ved ægtepagt, eller der er truffet bestemmelse om særeje i gavebrev eller testamente.

Det centrale ved formuefællesskab er, at ægtefællernes samlede nettoformue som udgangspunkt deles ligeligt, når ægteskabet ophører. Det gælder ikke kun værdier, der er skabt under ægteskabet, men som hovedregel også det, hver ægtefælle ejede, da ægteskabet blev indgået.

Det er vigtigt at skelne mellem ejerskab under ægteskabet og deling ved ægteskabets ophør. Formuefællesskab betyder ikke, at du automatisk bliver medejer af din ægtefælles aktiver. Hver ægtefælle ejer fortsat sine egne ejendele under ægteskabet.

Hvad gælder under ægteskabet?

Under ægteskabet råder hver ægtefælle som udgangspunkt frit over sine egne ejendele. Hver ægtefælle hæfter også som udgangspunkt kun for sin egen gæld. En kreditor kan derfor normalt ikke rette krav mod den anden ægtefælle for personlige gældsforpligtelser.

Der gælder dog vigtige undtagelser. Hvis der er tale om fælles bolig eller indbo, kræver salg eller pantsætning begge ægtefællers godkendelse. Den regel får ofte praktisk betydning, når ægtefæller skal disponere over bolig eller større værdier i hjemmet.

Formuefællesskabet omfatter som udgangspunkt alt, hvad ægtefællerne ejer, både det, der blev bragt ind i ægteskabet, og det, der er erhvervet senere. Der er dog undtagelser. Arv og gaver med særejebestemmelse falder udenfor, og det samme gælder visse pensioner og personlige rettigheder som for eksempel erstatninger.

Hvordan kan formuefællesskab ændres?

Hvis ægtefæller ikke ønsker, at formuefællesskab skal gælde fuldt ud, kan de aftale helt eller delvist særeje ved ægtepagt. Bestemmelser om særeje kan også være fastsat i et gavebrev eller et testamente.

Det betyder i praksis, at formuefællesskab ikke er en ufravigelig ordning. Men hvis der ikke er lavet en gyldig aftale om noget andet, er formuefællesskab udgangspunktet.

Hvad sker der med formuefællesskab ved separation, skilsmisse eller død?

Formuefællesskabet ophører ved separation, skilsmisse eller død. Når det sker, skal ægtefællernes økonomi opgøres i forbindelse med en bodeling.

Sådan opgøres en bodel

En bodel er den nettoformue, der er tilbage, når en ægtefælles gæld er trukket fra værdien af vedkommendes aktiver. Opgørelsen sker typisk ved, at man:

• vurderer hver ægtefælles aktiver
• indhenter oplysninger om gæld
• beregner nettoformuen ved at fradrage passiverne
• deler den positive nettoformue ligeligt
• en negativ bodeling indgår ikke i delingen

Det er den samlede opgørelse, der danner grundlag for delingen. Hvis en ægtefælles bodel er negativ, deles den ikke. Det kan få stor praktisk betydning. En ægtefælle kan for eksempel have en ejendom med friværdi, men hvis der samtidig er betydelig anden gæld, kan bodelen samlet blive negativ. I så fald får den anden ægtefælle ikke del i den ellers synlige værdi.

Man kan ikke se på en enkelt ejendel isoleret. Det er den samlede nettoformue, der er afgørende.

Misforståelser om formuefællesskab

Den mest almindelige misforståelse er, at formuefællesskab betyder medejerskab. Det gør det ikke. Du bliver ikke automatisk medejer af din ægtefælles bil, konto, virksomhed eller faste ejendom, blot fordi I er gift.

En anden faldgrube er at overse betydningen af gæld. Ved bodeling er det ikke nok at kende værdien af aktiverne. Gælden skal også med, og personlig gæld kan medføre, at en bodel bliver negativ og derfor ikke skal deles.

Sager bliver desuden ofte mere komplekse, hvis der indgår betydelig formue, fast ejendom, selvstændig virksomhed eller internationale forhold. I de situationer er der større risiko for fejl i opgørelsen, hvis aktiver, passiver og dokumentation ikke bliver gennemgået grundigt.

Hvornår giver det mening at få juridisk hjælp?

Formuefællesskab kan virke enkelt i teorien, men i praksis opstår der ofte tvivl om, hvad der indgår i delingen, hvordan værdier skal opgøres, og hvilken betydning gæld får. Almindelige bodelsager behandles i skifteretten, men også forholdsvis overskuelige sager kan kræve et præcist overblik over dokumentation og økonomi.

Hos Ekholm Scheffmann Advokater hjælper vi dig med at skabe klarhed over dine rettigheder og muligheder, når formuefællesskab får betydning i forbindelse med separation, skilsmisse eller andre ændringer i ægtefællers økonomiske forhold. Hvis du er i tvivl om, hvordan reglerne påvirker din situation, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende vurdering af din sag.