- Kontorer på Sjælland og i Jylland
- Landsdækkende rådgivning
Børnesamtaler er et centralt element i sager, hvor myndigheder eller domstole skal træffe afgørelser om forhold, der har betydning for et barns liv. Det gælder blandt andet i familieretlige sager om bopæl, samvær og forældremyndighed, men også ved underretninger om bekymring for børn og i alvorlige sager om overgreb eller tvangsfjernelse. En børnesamtale skal hjælpe med at få barnets egne tanker, følelser og ønsker frem. Her får du et overblik over, hvad børnesamtaler er, hvordan de foregår, og hvilke rettigheder og faldgruber det er vigtigt at kende.
En børnesamtale er en samtale mellem et barn og en sagkyndig person, for eksempel en socialrådgiver, en børnesagkyndig eller en dommer. Formålet er at afdække barnets tanker, følelser og ønsker om forhold, der påvirker barnets hverdag og livssituation.
Børnesamtaler adskiller sig fra indirekte inddragelse. Indirekte inddragelse kan for eksempel ske gennem forældrene eller via undersøgelser, men ved en børnesamtale kommer barnets holdning frem gennem direkte kontakt. I familieretlige sager beror det dog på et konkret skøn, hvordan barnets perspektiv bedst inddrages i sagen, og det kan også ske på anden måde, for eksempel gennem en børnesagkyndig undersøgelse eller oplysninger fra fagpersoner omkring barnet.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at børnesamtalen ikke er en pligt for barnet. Det er barnets ret at blive hørt.
I familieretlige sager skal barnets perspektiv inddrages som led i sagens oplysning, inden der træffes afgørelse. Det beror på et konkret skøn, hvordan barnets perspektiv tilvejebringes. Det kan ske gennem samtaler og anden direkte kontakt, men også på anden måde, for eksempel ved en børnesagkyndig undersøgelse eller oplysninger fra andre, der kender barnet godt.
Der er ingen fast aldersgrænse for inddragelsen af barnet. Barnet kan således inddrages uanset alder, men det er frivilligt, om barnet vil deltage. For mindre børn kan barnets perspektiv ofte søges tilvejebragt på anden måde end ved en egentlig samtale.
I praksis betyder det, at myndigheden ikke frit kan undlade at inddrage barnet, men at formen for inddragelsen afhænger af en konkret vurdering af barnets alder, modenhed og sagens omstændigheder.
Om en samtale kan eller bør gennemføres, afhænger af barnets alder og modenhed samt sagens karakter. For små børn i alderen op til 6 år vil det efter forarbejderne ofte være svært at få barnets perspektiv frem ved en egentlig samtale, og barnets perspektiv må da ofte søges tilvejebragt på anden måde. Samtidig er det efter forarbejderne muligt at gennemføre en samtale med de fleste omkring 7 år.
Det afgørende er, hvordan barnets perspektiv bedst belyses i den konkrete situation. Barnet skal inddrages, men det beror på et konkret skøn, om det skal ske ved en direkte samtale eller på anden måde.
Børnesamtaler bruges typisk i familieretlige sager om bopæl, samvær og forældremyndighed. De bruges også ved underretninger om bekymring for børn og i sager om tvangsfjernelse. I alvorlige sager, for eksempel ved mistanke om overgreb, kan også børnehuse, politi og domstole være involveret.
Når der er tale om en underretning om bekymring, er det kommunalbestyrelsen, der behandler sagen og indkalder til samtale. Her gælder særlige regler om tempo og inddragelse.
Ved underretninger om overgreb skal der afholdes samtale med barnet uden forældremyndighedsindehaverens samtykke og uden dennes tilstedeværelse. Der kan også afholdes samtaler uden forældrenes samtykke i andre situationer, hvis hensynet til barnets bedste taler for det. Det gælder blandt andet ved bekymring for negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter.
Samtidig gælder det, at barnet skal kunne modtage rådgivning om de problemstillinger, der fylder hos barnet. Børnesamtalen handler derfor ikke kun om at registrere et standpunkt, men også om at møde barnet på en måde, der tager højde for barnets situation.
En børnesamtale gennemføres typisk af en børnesagkyndig. I familieretlige sager afholdes samtaler som udgangspunkt af en børnesagkyndig fra Familieretshusets Børneenhed, også når sagen behandles i familieretten. Forældrene og deres advokater har ikke adgang til selve samtalen. Det hører til rammerne omkring børnesamtalen.
Barnet kan derimod have en bisidder med. Det kan for eksempel være en bisidder fra Børns Vilkårs bisidderkorps, som er gratis at benytte. For nogle børn kan det være en vigtig støtte i et forløb, der ellers kan opleves krævende.
For dig som forælder betyder det i praksis, at du ikke deltager i samtalen, men at barnets perspektiv stadig bliver en del af sagen. Hvis du er i tvivl om, hvordan inddragelsen foregår, eller om reglerne bliver fulgt, kan det være vigtigt at få overblik over processen tidligt.
Børnesamtaler kan få væsentlig betydning i både familieretlige sager og sager om kommunal bekymring for et barn. Hvis du er usikker på, om reglerne er fulgt, om barnet burde have været indkaldt til samtale, eller om der er sket fejl i sagsbehandlingen, kan juridisk rådgivning skabe overblik.
Hos Ekholm Scheffmann Advokater hjælper vi dig med at vurdere sagens forløb nøgternt og i øjenhøjde. Vi kan blandt andet hjælpe dig med at forstå reglerne om børnesamtaler, barnets ret til inddragelse og de muligheder, der kan være, hvis processen ikke er håndteret korrekt. Du er velkommen til at kontakte os for en uforpligtende vurdering af din sag.
En børnesamtale er en samtale mellem et barn og en sagkyndig person, hvor barnets tanker, følelser og ønsker om forhold, der påvirker barnets liv, afdækkes. Den bruges blandt andet i sager om bopæl, samvær, forældremyndighed, underretninger om bekymring og tvangsfjernelse.
Nej. Børnesamtalen er ikke en pligt for barnet, men en ret. I det tilfælde barnet nægter, vil barnet ofte blive bedt om at møde op, hvorefter dommeren selv vil forsøge at snakke med barnet, men fastholder barnet sit nej, respekteres dette.
Om en egentlig samtale skal gennemføres, beror på en konkret vurdering af barnets alder, modenhed og sagens karakter. For mindre børn kan barnets perspektiv ofte tilvejebringes på anden måde. Det kan også være, at der ikke er sket nyt siden sidste børnesamtale.
Samtalen gennemføres typisk af en børnesagkyndig. I familieretlige sager afholdes samtalen som udgangspunkt af en børnesagkyndig fra Familieretshusets Børneenhed og ved retten af en psykolog med speciale i børn. Forældrene og deres advokater har ikke adgang til samtalen. Barnet kan derimod have en bisidder med.
Ja, det kan den i visse situationer. Ved underretning om overgreb skal samtalen afholdes uden forældremyndighedsindehaverens samtykke og tilstedeværelse. Det kan også ske i andre tilfælde, hvis hensynet til barnets bedste taler for det, herunder ved bekymring for negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter.
Fejl i forløbet kan have betydning. Det gælder for eksempel, hvis der slet ikke afholdes en samtale, selv om reglerne tilsiger det, eller hvis samtalen først afholdes efter en afgørelse. Det kan få betydning i en klage- eller ankesag.
Marianne Ekholm Scheffmann
Vi er landsdækkende specialister inden for naboretssager, entrepriseret, planret og familiesager. Kontakt os for en uforpligtende vurdering af din sag.
De juridiske forhold i familien, fra skilsmisse og forældremyndighed til ægtepagter og testamenter..
Forældremyndighed handler om at træffe væsentlige beslutninger for barnets liv og sikre dets trivsel og tryghed.
Når forældre går fra hinanden, er det vigtigt at kende reglerne om barnets bopæl og forstå rollen som bopælsforælder.
Hjælp til bodeling ved skilsmisse eller samlivsophør og sikre en løsning, der tager højde for dine behov.
