Bodeling for ugifte samlevende

Hvad betyder bodeling for ugifte samlevende?

Bodeling for ugifte samlevende betyder i praksis, at formuemidler og gæld skal fordeles, når forholdet slutter. Begrebet kan dog være misvisende, fordi ugifte samlevende ikke følger de almindelige bodelingsregler, som gælder for ægtefæller. Der skal derfor ikke foretages en formel ligedeling i lovens forstand.

Der findes heller ikke en samlet dansk lovgivning, som specifikt regulerer ugifte samlevendes formueforhold. Retsstillingen bygger i stedet på ejerskab, aftaler og almindelige civilretlige principper. Det betyder, at den konkrete dokumentation ofte bliver helt afgørende.

Hvem ejer hvad ved bodeling for ugifte samlevende?

Registreret og dokumenteret ejerskab er udgangspunktet

Det vigtigste princip er, at registreret eller dokumenteret ejerskab som udgangspunkt afgør, hvem der har ret til et aktiv. Hvis du ikke står på skødet, registreringsattesten eller anden ejerskabsdokumentation, har du som udgangspunkt ikke rettigheder til aktivet, selv om du har boet sammen med ejeren i mange år. Der kan dog være undtagelse, hvis modparten kan bevise det er dem som har betalt for aktivet.

Som hovedregel tager hver part de ejendele med sig, som vedkommende bragte ind i forholdet, og de ting, som vedkommende selv har erhvervet under samlivet. Det gælder både indbo, køretøjer og andre aktiver, medmindre der kan dokumenteres fælles ejerskab.

Fælles aktiver og sameje

Hvis begge parter kan dokumentere medejerskab, deles værdien typisk efter ejerandel. I mange tilfælde vil det være 50/50, hvis andet ikke er aftalt, men det beror på den konkrete ejerstruktur. Det gælder for eksempel, hvis begge står på skødet til en bolig eller på en låneaftale.

Det er også vigtigt at skelne mellem sameje og et egentligt bo. Hvis I kun ejer én enkelt genstand sammen, for eksempel en fast ejendom, er der tale om sameje og ikke et bo. Har I derimod flere fælles aktiver, kan der være tale om et bo, hvor skifteretten kan bistå med delingen.

Gæld og fælles forpligtelser ved bodeling for ugifte samlevende

Solidarisk hæftelse kan fortsætte efter bruddet

Har begge parter underskrevet et lån, hæfter begge solidarisk. Det betyder, at en kreditor kan rette kravet mod hver af jer, også efter at samlivet er ophørt. En intern aftale mellem jer ændrer ikke i sig selv forholdet til kreditor.

Det er derfor en typisk udfordring, at samlevende går fra hinanden, mens de fortsat hæfter for den samme gæld. Det gælder særligt, hvis økonomien har været blandet sammen, eller hvis der ikke er taget stilling til, hvem der reelt skal overtage aktivet og den tilhørende gæld.

Hvis den ene vil overtage en fælles bolig

Når en bolig ejes i sameje, og den ene ønsker at overtage den, kræver det som udgangspunkt tre ting: en klar pris, bankens accept af gældsovertagelsen og et nyt skøde. Uden disse elementer er det vanskeligt at gennemføre overtagelsen på en holdbar måde.

Kan du kræve kompensation ved bodeling for ugifte samlevende?

I visse tilfælde kan en part kræve kompensation, hvis vedkommende har bidraget væsentligt til opbygningen af en fælles formue. Det er dog ikke nok blot at have levet sammen eller bidraget til den fælles husholdning i almindelighed. Der skal kunne dokumenteres et væsentligt bidrag til formueopbygningen.

Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at ugifte samlevende i princippet kan indgå aftaler med hinanden, men at det efter almindelige formueretlige grundsætninger må vurderes, hvilken virkning aftalen har mellem parterne og i forhold til omverdenen. Det betyder, at mange forventninger om en senere ligedeling ikke holder, hvis de ikke stemmer overens med det faktiske ejerskab.

Hvordan foregår bodeling for ugifte samlevende i praksis?

Hvilken instans behandler hvad?

Hvis der er flere fælles aktiver, kan skifteretten bistå med delingen af et bo. Hvis uenigheden alene vedrører en enkelt genstand i sameje, typisk fast ejendom, kan retten behandle opløsning af samejet. Er der tvist om ejerskab, værdifastsættelse eller et muligt kompensationskrav, kan spørgsmålet ende i en civil retssag.

Hvilken vej der er relevant, afhænger derfor af, hvad uenigheden konkret handler om. I nogle sager drejer det sig primært om at få delt fælles aktiver, mens det i andre sager handler om at få fastslået, om en part overhovedet har ret til en andel.

Dokumentation er ofte det vigtigste i sagen

I praksis er det ofte dokumentationen, der afgør udfaldet. Det kan være skøder, registreringsattester, låneaftaler og anden dokumentation for ejerskab og økonomiske bidrag. Hvis en part vil gøre et kompensationskrav gældende, skal det også kunne dokumenteres, hvordan og i hvilket omfang vedkommende har bidraget til formueopbygningen.

Typiske konflikter opstår, når privat og fælles økonomi er blandet sammen uden klare aftaler, eller når der er uenighed om værdien af indbo og løsøre. Jo mere uklart ejerforholdet er, desto større er risikoen for en langvarig konflikt.

Risici og faldgruber ved bodeling for ugifte samlevende

Den største risiko er manglende registrering. Hvis du ikke står som ejer af et aktiv, har du typisk ikke et retskrav på det, selv om du har bidraget økonomisk. Det kan få stor betydning ved for eksempel bolig, bil eller andre større aktiver.

En anden væsentlig faldgrube er solidarisk gæld. Selv om den ene part betaler af på gælden efter bruddet, bortfalder den anden parts ansvar over for kreditor ikke automatisk. Det kan give fortsatte økonomiske problemer, hvis der ikke bliver skabt en holdbar løsning.

Det er også vigtigt at vide, at der ikke kan kræves ægtefællebidrag ved ophør af et samliv uden ægteskab, heller ikke selv om parterne har boet sammen i mange år eller har haft meget forskellig indkomst. Mange bliver overraskede over, hvor begrænset beskyttelsen er, når man ikke er gift.

Endelig kan sager om sameje, ejerskab og kompensation blive både langvarige og belastende, hvis der ikke er klarhed om dokumentation og ejerforhold fra starten. Det gælder især, når parterne er uenige om, hvad der er fælles, og hvad der tilhører den enkelte.

Hvornår giver det mening at søge hjælp om bodeling for ugifte samlevende?

Det kan være en fordel at søge juridisk hjælp, hvis der er uenighed om ejerskab, hvis I har fælles bolig eller fælles gæld, eller hvis den ene mener at have bidraget væsentligt til formueopbygningen uden at stå registreret som ejer. I sådanne sager er det ofte nødvendigt at få vurderet dokumentationen og afklaret, hvilken fremgangsmåde der er den rigtige.

Hos Ekholm Scheffmann Advokater rådgiver vi i øjenhøjde og hjælper dig med at skabe overblik over dine muligheder. Hvis du står i en tvist om bodeling for ugifte samlevende, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende vurdering af din sag.