Ægtepagt ved dødsfald

Hvad betyder en ægtepagt ved dødsfald?

En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem ægtefæller om, hvordan deres formue skal fordeles, når ægteskabet ophører. Det kan være ved skilsmisse, men også ved dødsfald. Ved dødsfald bestemmer ægtepagten, hvilken del af formuen der tilfalder den længstlevende ægtefælle, og hvilken del der indgår i afdødes dødsbo og fordeles blandt arvingerne.

En ægtepagt kan oprettes både før og efter ægteskabets indgåelse. Har ægtefæller ikke en ægtepagt, er udgangspunktet delingsformue, også kaldet formuefællesskab. Selv hvis der er oprettet særeje, bevarer ægtefæller arveret efter hinanden. Hvis der ikke er børn, arver den længstlevende ægtefælle hele arven efter afdøde.

Ægtepagt ved dødsfald kan ikke stå alene

En vigtig begrænsning er, at ægtefæller kun kan aftale de særejeformer, som loven giver adgang til. En ordning, der alene skal have virkning ved dødsfald, er derfor ikke i sig selv en lovlig særejeform i Danmark. Det, der ikke kan aftales, er et særeje, der kun gælder ved død uden at være skilsmissesæreje. Men kombinationssæreje, hvor fuldstændigt særeje kun gælder ved dødsfald, er udtrykkeligt hjemlet i § 12, stk. 1, nr. 3

Ægtepagten skal derfor udformes korrekt, hvis den skal have gyldighed og virkning, når boet senere skal behandles.

Hvordan virker særejeformer ved dødsfald?

Det afgørende er, hvilken type særeje ægtefællerne har aftalt. De tre hovedtyper har forskellige virkninger, når den ene ægtefælle dør:

• Skilsmissesæreje: Denne form indebærer, at en ægtefælle ved formuedeling ved separation eller skilsmisse beholder sin formue, men at formuen deles ved en ægtefælles død.
• Kombinationssæreje: Denne form er en kombination af særejevirkninger, hvor en aftale om fuldstændigt særeje kun skal gælde, hvis en bestemt af ægtefællerne dør først, eller kun skal gælde førstafdøde ægtefælles eller længstlevende ægtefælles skilsmissesæreje.
• Fuldstændigt særeje: Denne form gælder både ved skilsmisse og dødsfald. Ved dødsfald indgår særejet ikke i delingsgrundlaget, men tilkommer den pågældende ægtefælle eller dennes arvinger.

Forskellen mellem særejeformerne er derfor ikke kun relevant ved skilsmisse. Den har også direkte betydning for, hvor meget den længstlevende ægtefælle får udlagt, og hvor meget der skal fordeles som arv.

Hvad sker der i praksis, når en ægtefælle dør?

Når en ægtefælle dør, skal der først ske bodeling mellem den længstlevende og afdødes bo. Først derefter kan man fastslå, hvad der falder i arv. Det er altså bodelingen, der skaber overblik over, hvad der tilhører længstlevende, og hvad der hører til dødsboet.

Herefter skal der tages stilling til, hvordan boet skal behandles. Om boet behandles som uskiftet bo eller skiftes, og hvordan behandlingen i øvrigt foregår, afhænger af den valgte skifteform og de konkrete forhold i boet.

Ægtepagt ved dødsfald: formkrav, tinglysning og ændring

En ægtepagt er kun gyldig, hvis den tinglyses. Mangler tinglysningen, kan ægtepagten ikke lægges til grund. Det er derfor ikke nok, at ægtefællerne er enige og har underskrevet et dokument.

En ægtepagt kan også ændres senere ved at oprette en ny ægtepagt. Det kan være relevant, hvis familiens forhold ændrer sig, for eksempel ved børn fra tidligere forhold, ændret formue eller et ønske om en anden balance mellem længstlevende og de øvrige arvinger.

Hvad viser retspraksis om ægtepagter oprettet tæt på dødsfald?

Retspraksis viser, at tidspunktet for oprettelsen kan få betydning. I en afgørelse fra Østre Landsret blev en ægtepagt, der var oprettet 42 dage før en ægtefælles død, lagt til grund ved skiftet.

Typiske faldgruber ved ægtepagt ved dødsfald

Der er især nogle forhold, som ofte giver anledning til misforståelser:

• Kombinationssæreje sikrer ikke automatisk længstlevende fuldt ud: Virkningen afhænger af, hvordan kombinationssærejet konkret er aftalt, og hvilken ægtefælle der dør først.
• Fuldstændigt særeje kan give en anden fordeling end forventet: Særejet indgår ikke i delingsgrundlaget og går ikke automatisk til længstlevende, men tilkommer den pågældende ægtefælle eller dennes arvinger.
• Dødsfaldssæreje alene er ugyldigt: En ægtepagt kan ikke lovligt udformes, så den kun får virkning ved dødsfald. Se i stedet efter at indgå et kombinationssæreje.
• Ægtepagter tæt på dødsfald kan blive tilsidesat: Det gælder navnlig, hvis de indeholder et gavemoment og er oprettet meget sent.
• Manglende tinglysning gør aftalen ugyldig: Uden tinglysning kan ægtepagten ikke påberåbes.
• Testamente kan sætte grænser: Hvis en gavegiver eller arvelader i et testamente har bestemt særeje for en gave eller arv, kan en ægtepagt ikke ændre det.

De forhold kan få stor betydning for, om ægtepagten virker som forventet, når boet skal behandles.

Særligt om familieejede virksomheder

Ved familieejede virksomheder kan fuldstændigt særeje bruges til at sikre, at virksomheden går til børn og ikke til længstlevende ægtefælle. De oplyste regler peger dog på, at løsningen sjældent anbefales, fordi den ikke tager højde for uforudsete hændelser, for eksempel hvis en arving dør.

Hvornår giver det mening at søge rådgivning?

Hvis du er i tvivl om, hvordan en eksisterende ægtepagt virker ved dødsfald, eller hvis du overvejer at oprette eller ændre en ægtepagt, kan det være vigtigt at få reglerne vurderet i sammenhæng med din families situation. Hos Ekholm Scheffmann Advokater hjælper vi dig med at skabe overblik over muligheder, begrænsninger og typiske risici. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker en uforpligtende vurdering af din sag.